LILLI MY 03/08-16

IMG_0853
Onsdag den 3. August 2016 klokken 22.42 fødte jeg verdens mest fantastiske lille menneske – Lilli My. Det er noget af det hårdeste, jeg nogensinde har gjort. Fødslen var på mange måder helt forfærdelig, men takket være min jordemoder og lægerne på sygehuset, kom Lilli og jeg igennem det på aller bedste måde. Jeg var så bange, for Lilli havde det rigtig skidt inde i min mave under fødslen, og jeg var faktisk bange for at miste hende flere gange. Jeg lover snart at lave en fødselsberetning, men lige nu vil jeg nyde min smukke datter. Kristoffer er den bedste far i hele verden, og det er ufatteligt at se, hvordan Lilli og ham elsker hinanden allerede.

EN SERIØS PAUSE FRA DE SOCIALE MEDIER – HVORFOR?

IMG_0692
Nu har jeg et par dage gået med tanken om at droppe de sociale medier for en stund, og i dag bliver dagen. Jeg kan mærke, at jeg bliver enormt stresset af at anvende både instagram, facebook, snapchat (og også lidt bloggen), fordi jeg føler, at alle forventer noget af mig. At alle forventer, at jeg snart føder. Og det ved jeg jo virkelig ikke, om jeg snart gør. Jeg ved det faktisk virkelig ikke. Jeg har ikke lyst til at ses med nogle mennesker denne weekend, jeg har ikke lyst til at svare nogle mennesker på, om der er sket noget, og jeg har ikke lyst til at lave andet end at se How I Met Your Mother på sofaen, og være sammen med min Kristoffer.

De sidste tre dage har jeg nemlig haft noget, der ligner veer – og faktisk også ER veer. Jeg har benægtet lidt, fordi jeg ikke turde håbe på noget. For sådan er jeg. Jeg vil ikke sætte forventningerne for højt – især ikke hos andre, for så føler jeg bare, at jeg skal forsvare det, hvis der nu ikke er sket noget. Derfor var det kun min mor, far, Marie og Kristoffer der vidste, at jeg havde haft veer et par dage, og jeg bad dem udtrykkeligt om IKKE at nævne det for nogle andre. I går aftes tog veerne til i styrke og interval, og jeg ringede derfor til min jordemoder, som bad mig komme ind til tjek. Ja, der var veer. Men min livmoderhals var intakt, og jeg havde overhovedet ikke åbnet mig. Jeg var helt knust. For selvom jeg havde sagt, at jeg ikke regnede med noget, så havde jeg sådan håbet!

Jeg blev sendt hjem med noget smertestillende, lidt morfin, og noget at sove på, og er lige vågnet. Det var dejligt at kunne sove ud, men tanken om, at der stadig kan gå 10 dage, før jeg føder, er fuldstændig u-udholdelig! Jeg magter ikke flere: “Du er førstegangsfødende, du føder sikkert først om 10 dage”, eller: “Sker der noget?”, eller “JEG gik 14 dage over, det gør du nok også”, eller: “Nyd du bare tiden alene, mens du kan”- jeg MAGTER det ikke. For jeg bliver simpelthen SÅ ked af det. Jeg græd hele aftenen i går – for første gang, siden min farfar døde. I 6 måneder har jeg ikke grædt, sådan rigtigt, men i går skete der bare et eller andet. Og jeg besluttede derfor, at nu er det nok med de sociale medier. Jeg skal ikke føle mig stresset over andres meninger og forventninger til min fødsel. Jeg skal nyde min fødsel, uden at stresse, og det skal blive den bedste fødsel – på trods af smerter.

Så nu trækker jeg stikket. Jeg ved, at I kun spørger og skriver af interesse, og at I alle vil mig det bedste – men jeg håber nu alligevel, at I forstår. Til alle mine veninder, som læser dette: I er nogle skatte, og jeg elsker jer meget højt – jeg undskylder, at jeg har virket så fjern på det sidste. Men jeg er bare SÅ utålmodig, og kan slet ikke overskue at planlægge fremad, før jeg ved, jeg har født.

Jeg laver selvfølgelig en update, så snart, jeg har født min Lilli – måske endda før. Men jeg har altså besluttet, at min fødsel skal være en intim oplevelse, som kun jeg, Kristoffer, min mor, far og Marie ved, hvornår sker. Kristoffer, Marie og min mor skal alle med til fødslen, og jeg glæder mig til at give dem denne store oplevelse. Hav en helt fantastisk weekend! Jeg håber selvfølgelig, at jeg MEGET snart vender tilbage med gode nyheder!

VEER HELE WEEKENDEN!

IMG_0582
Nu må der altså snart ske noget! Jeg har haft veer hele aftenen i går og om natten ligeså. De er desværre gået i sig selv igen, men jeg håber lidt, at de fortsætter i aften, så der snart kan ske noget. Hele 5 familie-medlemmer samt veninder har drømt, at jeg fødte i nat eller i går nat, og 3 veninder har gættet på, at jeg føder i denne weekend! Derudover har min mor og jeg fra start sagt, at det er i nat, hun kommer, så jeg er lidt spændt på at se, om det holder!

I går gik Kristoffer og jeg en laaaaang gåtur, som jeg håbede på, ville sætte gang i noget. Selvom der ikke er nogen måde, at sætte fødslen i gang på selv, så tror jeg alligevel ikke, det kan skade at gå en lang tur. Efter gå-turen skete der ihvertfald noget!

I dag gik vi endnu en lang tur, og da vi kom hjem, lagde vi os til at sove middagslur. Fik jeg nævnt, at 30 grader og højgravid IKKE er en god kombi? – Det har jeg så nu. Jeg får det faktisk fysisk dårligt af varmen, og kan intet holde ud. Ikke engang at tage på stranden!

Om en times tid skal vi til fest hos en af mine veninder, og det glæder jeg mig til. Det er rart at have noget at lave, andet end at vente på baby!

– MEN: Kryds lige fingre for, at veerne fortsætter i aften OG tager til i styrke. Ja, de må faktisk gerne gøre fandens ondt, så længe jeg har Lilli My i armene engang i morgen, hehe.

Hav en dejlig lørdag!

AT VÆRE HØJGRAVID OG PISSE UTÅLMODIG

IMG_0509
Tænk engang. I dag har jeg været gravid i 273 dage. 39 uger. Jeg forstår det stadig ikke! 7 dage til termin. Én uge. Èn fucking uge til den dag, jeg har glædet mig til i 9 måneder! Ja, jeg ved rigtig nok ikke, hvornår hun har tænkt sig at melde sin ankomst, men alt fra nu af og til om 3 uger er muligt.

Jeg var til sidste jordemoderbesøg i tirsdags. Alt ser fremragende ud. Lilli vejer cirka 3 kilo – måske lidt under, og det er helt fint. Ikke nogen kæmpebaby, men det gør mig sådan set heller ikke noget. Så længe hun er over 3 kilo, når hun kommer, er jeg tilfreds!

Jeg har tabt mig lidt, og derfor vejer jeg nu 73 kilo. Jeg har virkelig ikke megen appetit, og skal tvinge mig selv til at spise for tiden.  Jeg havde frygtet, at jeg ville kommer over 80 kilo og tage over 20 kilo på under min graviditet, men 14 kilo er det blevet til indtil videre, og det er virkelig perfekt! Jeg startede jo med at tage de første 10 kilo på, før uge 17(!!!), så jeg troede, at jeg ville nå laaaangt over de 20 kilo! Men de sidste 22 uger har jeg kun taget 4 kilo på. Meget af det er baby – og vand – og livmoder, moderkage og så videre, så det går nok.  Strækmærker er jeg stadig ikke plaget af, kun et enkelt på låret, som er meget, meget utydeligt, og så nogle få på brysterne – men det er også helt i orden. Alting vokser jo så meget, især brysterne, så det havde jeg ikke regnet med at jeg ville slippe for.

Jeg kan godt mærke, at utålmodigheden er ved at melde sig nu. Det har den faktisk gjort længe. Det kan jo ske når som helst! Hver aften i denne uge er gået med plukkeveer til langt ud på natten, og desuden også menstruations-lignende smerter i maven – men jeg ser det kun som noget positivt, og som et tegn på, at min krop er ved at gøre sig klar.

Nu vil jeg sove mig en lur. Da jeg ikke sover før klokken 2-4 stykker om natten, er det fint at jeg nu igen kan sove middagslure. Jeg skal helst være bare lidt frisk, hvis nu hun vælger at komme i aften jo!

FREMTIDSPLANER OG KOMMENDE FAMILIE

IMG_0330
Jeg bliver ofte spurgt, hvad mine fremtidsplaner er med hensyn til job og familie mm.

Drømmesenariet er, at jeg om 4 år er uddannet pædagog, og kan blive 0. klasses lærer. Til den tid er Lilli jo 4 år gammel, og så tænker jeg, at jeg gerne vil have barn nummer to inden alt for mange år. Måske 2 år efter, eller sådan. Jeg vil gerne købe hus med Kristoffer, når vi begge er færdiguddannet, og jeg vil faktisk aller helst bo i Næstved. Ikke i et kæmpe hus – men et hus, hvor der er plads til at have mindst 3 børn – og så SKAL der være en have!

Som sagt vil jeg gerne have 3 børn. 2 inden jeg er 30 – og et efter. Sådan tænker jeg ihvertfald nu!

Jeg har faktisk ikke mange planer i fremtiden, andet end at jeg skal være glad, og at mine nærmeste skal være lykkelige.

Så jeg har lidt, jeg skal nå, inden jeg bliver 30: Eget hus, to børn og et job. Men det skal nok lykkes!

Hvad er dine fremtidsplaner?