AMNING, MAD-TID OG UNDERVÆGTIG BABY(?)

ALT ÆNDREDE SIG, DA JEG BLEV MOR

img_5397img_5398

Nu har jeg gennem en lang periode haft en del tid til at tænke. Tænke på, hvad der egentlig ændrede sig i mit liv. Hvorfor blev jeg pludselig denne selskabshungrende Lærke, når jeg i mange, mange år har haft det aller bedst ved bare at være mig. Inde bag 4 vægge. Og helst alene.

Jeg kan kun komme med ét svar på det spørgsmål. Det eneste, der virkelig har ændret sig i mit liv, er jo, at jeg er blevet mor.

Jeg har snakket meget med mange af mine veninder om dette. Jeg er nemlig gladere end nogensinde før. Jeg finder overskud, selv de mørkeste dage, og jeg er faktisk aldrig rigtig ked af det mere. Ikke fordi det ikke er okay at være ked af det. For det er det! Jeg har bare været rigtig, rigtig ked af det før i tiden. Og det tror jeg ikke er sundt. Jeg vil faktisk mene, at jeg, fra jeg var 15 til jeg var 18 græd mindst én gang om dagen. Nogle dage stoppede jeg slet ikke. Nogle dage var så mørke og så svære, at jeg aldrig troede, jeg skulle få det godt. Og jeg kunne ikke sætte en finger på, hvad der egentlig var galt. Men det ved jeg nu.

Jeg var nemlig ikke mor endnu. Og det er som om at det jeg er sat på jorden til at være. Mor. Nogle mennesker sættes på jorden til at være store videnskabsmænd og opfindere, sangstjerner, skuespillere – og mit kald er simpelthen at være mor. Ikke fordi, jeg ikke har noget andet, jeg skal med mit liv. For jeg drømmer jo om at være 0.klasses lærer, og går stadig på pædagogseminariet, hvor jeg starter på 2. semester til sommer. Men det er ikke mit vigtigste kald. For det er nemlig at være mor til Lilli (og de børn, fremtiden nu bringer).

Jeg ved godt, I nok tænker, at jeg er den type mor, som vil have at det hele skal se så fint ud på ydersiden, men hvor det hele i virkeligheden er noget lort. Men det er jeg ikke. Jeg finder ikke på, og jeg er ikke bange for at vise jer, når det er hårdt – for det er det skam også nogle gange. Men det er bare intet i forhold til, hvor meget godt der er. Jeg elskede at være mor fra det sekund, jeg fandt ud af, jeg var gravid, og jeg har ikke hadet det på noget som helst tidspunkt. Lilli er det gladeste, nemmeste og skønneste barn (som godt nok ikke er så god til at spise andet end mors mælk, men det er så ligegyldigt, når hun bare er Lilli).

Det lyder nok bare som om jeg flyver på en lyserød sky og lever et liv, som jeg bilder mig selv ind, men sådan er det virkelig ikke. Jeg FLYVER virkelig på en lyserød sky, og livet er virkelig fantastisk og vidunderligt, nu, da jeg er blevet mor. Jeg er ikke kun en (synes jeg selv) god mor – jeg er også blevet et meget bedre menneske, som roser, anerkender og spreder kærlighed til alle mennesker på min vej. Alt det, der før var så svært, er bare ikke svært mere, for jeg hviler i mig selv på en helt ny måde, og jeg er glad for bare at være mig. Lærke. Lige nu og lige her. (også selvom vi har virkelig fedtede spejle med små babyhænder på <3)

8 kommentarer

  • E

    Jeg synes virkelig, at du er SÅ sej og virker til at klare det SÅ flot! Jeg kunne vildt godt tænke mig, at se mere til hvordan en helt almindelig dag foregår hos jer? F.eks i form af små klip på Snapchat, Instagram eller lign. Med tekst til. Jeg synes, at virkelig virker til at Lili og også dig, er så meget i harmoni! Stort virtuelt knus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Jeg har faktisk overvejet at begynde at filme noget af vores hverdag, kunne måske samle nogle klips og så vise dem hér på bloggen?

      Og mange tak!! Knus og hav en dejlig aften <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Virkelig dejligt og glædespredende indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Vi vokser jo alle sammen op i et samfund, hvor vi konstant bliver spurgt om, hvor vi er på vej hen og hvad vi vil med vores liv.
    Det er en KÆMPE byrde. Og jeg er ikke typen, der klynker, men nu går jeg selv på en videregående uddannelse, og jeg synes faktisk at den i sig selv er et mål. Men nu spørger folk bare hvad jeg så bliver bagefter. Førhen spurgte de hvad jeg ville læse efter gymnasiet.
    Man er aldrig bare nok. Det er dejligt at du har fundet noget, hvor du er nok. Nok i bare at være Lærke.
    Det håber jeg, at jeg også finder en dag. For jeg tror desværre ikke at moderskabet på den måde bliver mit svar, selvom jeg også skal være mor en dag.
    Knus fra mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Sikke et dejligt indlæg! 🙂 Det må virkelig være det største, at blive mor. Jeg kunne godt tænke mig, at spørge hvordan din sensitivitet har reageret på din “nye” rolle som mor? Bliver du hurtigere overstimuleret eller er du blevet mere robust i forhold til før? 🙂 tak fordi du deler med os.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Jeg tror faktisk, jeg har lavet et indlæg om dette! Hvis ikke, skal jeg nok gøre det i fremtiden! :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henrik Jorgensen

    Du er helt sikkert en god mor. Ingen tvivl om det, men du har nu ogsaa altid vaeret anerkendende og positiv – selv overfor dem som ikke behandlede dig paent!.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

AMNING, MAD-TID OG UNDERVÆGTIG BABY(?)