25 december outfit

MOMMY-SHAMING PÅ SOCIALE MEDIER

16106379_10212189412435647_2104683841_o
Jeg har ikke haft tid til at blogge, siden 25 december – og derfor tænkte jeg, at jeg lige ville udnytte, at Lilli – for én gangs skyld – underholder sig selv!

Jeg ved ikke, om I har set den kære Christinas indlæg? Det er vel, hvad jeg vil kalde en hyldest til mig som mor. Og jeg blev ubeskriveligt glad for at læse indlægget. Jeg har mødt mange fordomme, som ung mor. Jeg har fået mange hårde kommentarer, og selvom, jeg er blevet en del mere “voksen”, samtidig med, jeg er blevet mor, men nogle af de kommentarer, jeg har mødt på min vej, har virkelig ramt mig. Ikke fordi det er sandt, hvad der står i nogle af de kommentarer, men fordi folk tænker dårligt om mig – og værst af alt – dårligt om mig, som mor.

Da jeg læste indlægget, smilede jeg over hele fem-øren. Jeg var stolt over mig selv, og så gør det mig bare hamrende glad, når vi bloggere kan finde ud af at rose hinanden. Rosen kom oven i købet fra vores alle sammens blogger-mor, som  jeg seriøst synes er én og de sejeste, sødeste og mest-nede-på-jorden-mennesker i blog-verden.

Indlægget fik desværre rigtig mange sure kommentarer fra andre mødre, som mente, at Christina mommy-shamede HELT vildt i indlægget. Jeg tror meget let, vi kan finde noget at sætte en finger på, hvis man leder efter det HVER gang. Og det er bare som om at mødre gør det. For man kan åbenbart ikke rose én mor, uden at kritisere alle de andre, som ikke gør, som den, man roser, gør. Hold nu kæft, hvor er det altså dumt. Christina var jo helt 100 ikke ude på at såre nogle i sit indlæg. Indlægget hed “Når jeg en bag bliver mor, vil jeg være ligesom Lærke” , og hvordan kan den overskrift og indholdet i indlægget, såre nogle? For har vi ikke alle sammen nogen, vi ser op til, på én eller anden måde? At jeg gerne ville ligne Angelina Jolie, når jeg er 40, betyder jo ikke, at jeg synes at Jennifer Aniston er pisse grim, vel?

Okay, det var måske et dårligt eksempel, men håber, I forstår, hvad jeg mener.

De fleste af mødrene, mente som sagt at Christina “mommy-shamede” alle andre mødre. Men det sjove er, at de i deres kommentarer gjorde det selv samme. For de begyndte nemlig at forsvare dem selv, og hvordan de er mor. Og så blev der mommy-shamet. For eksempel denne:
...Fedt, hvis baby er ok med at være meget omkring. Men hvis baby ikke vil, så vil enhver ansvarlig mor forhåbentlig tage sit barns behov seriøst. Og vent så bare til babyen bliver en tumling, som kan løbe, keder sig og ikke kan være med på cafe i timevis, fordi mor vil leve sit liv, som før hun blev mor…
og en anden kommentar:
“…Selv har jeg et utroligt let og trygt barn der tør det meste og det PÅ TRODS af at jeg har været “overbeskyttende og pakket ham ind i vat” og sagt nej-tak til diverse arrangementer. Jeg vil så bare vende den om og sige at han er så tryg, åben og kommunikativ netop fordi han har fået så meget nærvær og positiv opmærksomhed hele hans korte liv…
Jeg føler mig faktisk mommy-shamet her. Og ikke mindst MEGA misforstået. For det, indlægget handler om, er jo, hvor sejt, Christina synes det er, at jeg tager min datter ud til fester og er sammen med venner og ikke lukker mig totalt inde, bare fordi, jeg har fået et barn.

For lige at forsvare mig selv, og forklare, så skal det lige siges, at jeg ALDRIG kunne finde på at tage ud, hvis jeg kunne mærke, at Lilli ikke kunne overskue det. Jeg ville altid lytte til Lillis behov, frem for mine egne. Som nogle af jer nok ved, så følger Lilli super godt med i forhold til kommunikation og motorik. Hun er en meget, meget dygtig baby, og det er vel egentlig meget hendes forældres skyld, fordi vi NETOP har lyttet og været der for hende, og frem for alt: opfyldt alle hendes behov. Vi er nemlig meget på Lilli, og hun er faktisk en meget krævende baby. Hun sover for eksempel KUN, hvis hun er tæt på mig. Så det er hun hele tiden. Jeg vil faktisk sige, at jeg nedprioterer mig selv og mine behov ufatteligt meget.

Lilli er en meget social baby. Hun elsker, når der er mange mennesker, hun kan godt lide at møde nye mennesker og er hurtigt meget tryg, netop fordi, vi ikke har pakket hende ind i vat, nogensinde. Hvis hun græder, eller kigger på os på den der måde, der siger “nu er det for meget”, så lytter vi selvfølgelig til hende og så tager jeg hende, fordi hun er aller mest tryg ved mig, selvfølgelig.

Så altså, for ar opsummere: Lilli får al den kærlighed og opmærksomhed, hun har brug for. Når vi tager ud til fest/med veninder, er det selvfølgelig mine behov, men jeg tror også på, at en glad mor giver en glad baby. Så jeg synes bestemt også, at man skal priortere sig selv en gang i mellem – men selvfølgelig kun, hvis man kan gøre det, uden at gå på kompromis med barnets behov.

Det skal lige nævnes, at jeg har barsel i 7 måneder endnu. Og at jeg samlet har barsel i over et år. Man kan jo altså ikke bare sidde derhjemme foran sofaen med sin baby i over et år. Det er jo faktisk nærmest umuligt. Og så er jeg selvfølgelig god til at komme ud, men det betyder på ingen måde, at jeg er ude med veninder eller til “fester”, hver dag – ikke engang hver uge. Og når jeg gør, så har jeg altid Lilli med. For jeg ammer jo stadig fuld tid. SÅ: pas nu på med det mommy-shaming, og overvej, hvad du skriver som kommentarer en anden gang. Bare fordi, jeg gør noget, betyder det ikke, at det, du gør, er forkert. Men vi har selvfølgelig altid meninger og holdninger.

Og lige for at slutte dette indlæg af med noget, mange af os burde gøre noget mere. Jeg vil nemlig linke til én, jeg synes er mega sej, og som klarer mor-rollen bedre, end mange nok havde troet. Amalie Szigethy. Jeg følger hende på instagram, fordi jeg synes det var sjovt at følge med i hendes graviditet, da vi havde termin meget tæt på hinanden. Hun har en smuk pige, som hedder Josephine, som er rigtig godt med på alle måder. Amalie virker som en virkelig skøn mor, som elsker sin lille pige, og som kysser, krammer og stimulerer på alle de rigtige områder.
Jeg tror egentlig, jeg vil afslutte indlægget hér. Til alle mødre: Husk nu, at vi er mødre på hver vores måde. Og at vores børn har forskellige behov. Vi elsker forhåbentlig alle vores børn højere end alt andet, og vi ved, hvad der er bedst for VORES børn, og ingen andre.

7 kommentarer

  • Carina

    Kære Lærke
    Jeg faldt lige over dette indlæg. Jeg var en af dem der kritiserede Christinas indlæg og den står jeg ved. Jeg er helt sikker på at Christina ikke mente noget ondt med hendes indlæg som netop skulle være en hyldest til dig. Desværre fik hun efter min mening skrevet det ret uheldigt. Hun nøjedes nemlig ikke med at skrive at hun synes Angelina Jolie er pæn for at blive i din sammenligning hun skrev direkte også at mødre der gjorde ting omvendt af dig gør ting forkert og det var det jeg reagerede på. Hun fik nemlig kritiseret en hel række mødre og var efter min mening nedladende og ikke mindst ufattelig klog på hvordan det er at have børn. Jeg ville sådan set bare gøre hende opmærksom på dette når jeg kommenterede.
    jeg er ked af du føler du skal forsvare dig for jeg er sikker på du er en rigtig god mor for dit barn og jeg er ret sikker på det slet ikke var dig kritikken gik på.
    Så bliv ved med at være den mor du er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gustavo Woltmann

    Jeg har ikke selv læst indlægget, men der er bare altid nogle, der skal brokke sig uanset hvad. Ignorer det. Folk er åndsvvage.

    Gustavo Woltmann

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg bilder mig selv ind, at her er din særlige sensitivitet faktisk en gave. Jeg mener for det første kender du udfordringen i når noget bliver for meget for dig, og kan derfor nemmere mærke lå andre hvornår noget kan være for meget for dem. Og for det andet er der altså ingen der kender børn bedre end deres forældre, og for mig virker det altså
    som om du er Mega nærværende og forstående overfor Lillis behov. Jeg forstår ikke hvordan man kan have behov for at gribe ind, medmindre barnet lider overlast og så er det jo, at vi har socialrådgivere til den slags. Jeg bliver gang på gang imponeret over hvor godt du klarer mor rollen og de klø, du får. Hvis jeg engang bliver mor, vil jeg prise mig lykkelig over bare at være halvt så god som dig. Og det er virkelig ikke for at lefle for dig, men fordi jeg synes du klarer det fantastisk som mor. Som mor! Ikke som ung mor, ikke som Lillis mor, men som forælder generelt. Jeg kan ikke se hvordan nogen kan sætte en finger på noget du gør, især ikke når lilli følger sin udviklings kurve så flot og er nysgerrig på sine omgivelser. Fuck the haters.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Jeg tror bare at der kan konkluderes ud fra begge indlæg at alle mødre går det de mener er bedst for deres baby og der er ingen udefra kommende der kan gå ind og bedømme andres babyers behov.
    Så selvom nogle kan være med til mange arrengementer og andre kun med til få eller ingen, så er det altid en vurdering moren har gjordt sig og det kan ingen andre tillade sig at kommentere negativt på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Jeg er helt enig med dig i, at det der mommy shaming bør stoppes, helt generelt. Men til gengæld synes jeg også, at Christina rent faktisk ender med at mommy shame en bestemt “type” mor i sit indlæg. Nu har jeg ikke selv børn, men jeg går stærkt ud fra, at en mor kender sit barn og dets behov og reaktionsmønstre bedre end nogen anden, og i virkeligheden kan man faktisk ikke vide ret meget om, hvordan sådan en “spelt mor” er overfor sit barn privat og hvilken grænser hun sætter eller ikke sætter. Man ved ikke engang hvilken slags mor man er før man står med barnet (da man jo heller aldrig ved hvilket slags barn man får). Det er da fantastisk dejligt, at man tager sit barn med til arrangementer, eller får det passet for at pleje venskaber/parforhold hvis det kan lade sig gøre og man har det godt med det, men det omvendte er ligeså okay, hvis man som forælder har det bedst sådan lige nu og her. Børn er forskellige, mødre er forskellige og mennesker er forskellige. Så længe barnet får omsorg og kærlighed fra sine forældre kan jeg ikke rigtigt se problemet i at være den ene eller anden “type” mor. Uanset hvad så synes jeg, at du klarer det rigtig godt som mor 🙂 det er i hvert fald ikke alderen, der bestemmer, hvor god en mor man er!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Tror ikke problemet var alt det hun gav dig ros for, men derimod en lettere fordømmende tone overfor dem der gør det modsat dig:-) og jeg har ingen børn, så jeg føler mig ikke selv ramt, men derfor læser jeg stadig tonen i det indlæg som fordømmende:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Hej Lærke 🙂 jeg kan godt forstå du følte dig ramt over kommentarerne på Christinas post. Jeg læste dem nemlig også og blev ærgerlig talt lidt træt af at folk altid har så travlt med at føle sig ramt og komme med beskyldninger.
    Jeg har to veninder som fik en baby med under en måneds mellemrum. De var jo som skabt til at nyde tiden og deres babyer sammen. Men hvor den ene sidder derhjemme og ammer dagen lang og aldrig kan overskue at gå nogen vegne, så var den anden stort set tilbage fuldtid efter 4 måneder. Og fik enten drengen passet eller havde ham med på armen.
    Man kan argumentere for at begge i denne situation måske er lidt for “ekstreme” men ikke desto mindre så gør de det på den måde der føles rigtig for dem.
    Det største problem er sådanset at de to slet ikke kan holde ud af være i samme selskab mere, fordi de ikke kan undgå at se den andens moderskab som en direkte kritik af deres eget. Og det er simpelthen så ærgerligt at det skal være sådan.
    Men jeg synes desværre vi piger er rigtig gode til den slags. Det er lidt det samme der kan opstå mellem single-piger og deres veninder med kærester.
    Det jeg egentlig vil sige med min utrolig lange kommentar er, at jeg er sikker på du gør det så godt som mor. Og Lily får al den kærlighed hun skal have. Og mere til!!
    Jeg tror simpelthen man må prøve at ignorere den slags (selvom det kan være svært) og så sørge for at man selv bidrager til et positivt miljø – præcis ligesom du gør!
    Keep up the good work. Det er sejt at du kan magte mor-rollen i så ung en alder. Jeg selv får nervøse trækninger bare ved tanken – det betyder dog ikke at jeg ikke kysser mine veninders børn i stykker.
    Nu stopper jeg. Hav en dejlig dag. Knus fra mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

25 december outfit