25 december outfit

[img_4321 img_4322

Glædelig jul til alle mine læsere <3

Juleaften i går var fantastisk, og vi spiste god mad, dansede om juletræet, pakkede gaver, spiste risalamande og lavede pakkeleg. Derudover snakkede vi hele aftenen, og vi var hjemme i seng klokken 01.30 cirka.

Lilli og jeg løb afsted med 70% af gaverne under træet, og det er selvfølgelig rigtig dejligt – på trods af, at vi faktisk ikke rigtigt havde ønsket os noget.

På billedet ovenover er jeg iført en gammel kjole af min mors fra Ganni, et par sko fra Aldo og så min nye taske fra markberg, som jeg fik af Marie i går – og det er hendes eget design, og den ting, som stod øverst på min ønskeliste i år. Køb tasken hér

nu vil jeg drage mod Lolland, hvor jeg skal til julefrokost hos Kristoffers mormor.

EGOIST ELLER REALIST?

img_3917
Okay, nytår: Lige om hjørnet. 2016 er snart ovre, og det har været mit mest begivenhedsrige år, nogensinde. Jeg har været gravid. Jeg har været på ferie med Kristoffer. Jeg er blevet mor. Jeg er flyttet i hus. Jeg har endelig fundet mig selv. 2016 har uden tvivl været det bedste år, nogensinde. Og hårdeste – bestemt!

Jeg har aldrig behøvet at lave andet end bare være mig. Jeg har været en egoist – som så mange andre, unge mennesker. Og at være en egoist er så absolut okay. Og jeg har nydt godt af at være mere eller mindre egoistisk i 20 år af mit liv. Men den dag der var to streger på graviditetstesten, ændrede hele min verden sig. Jeg havde nemlig ikke længere kun mig selv at tænke på. Jeg havde et lille liv i min krop. Jeg kunne ikke længere fylde mig med alverdens parfumer, farve mit hår, som jeg havde lyst, drikke alkohol og så videre. Jeg skulle nemlig passe på det lille liv i min mave. Lige siden den dag – den 23. november 2015 – har jeg tænkt på Lilli alle 24 timer i døgnet. Jeg har passet på hende, givet hende mad, trøstet hende, puttet hende, leget med hende, fået hende til at grine og elsket hende ubetinget.

Men nu er det altså min tur til at være egoistisk. Jeg har nemlig overvejet mine nytårsplaner i over et halvt år nu. Burde jeg blive hjemme med Lilli? Eller burde jeg takke ja til tilbuddet om at feste i København med min søster, hendes kæreste, min kæreste og andre venner? Først sagde jeg ja! Men så blev Lilli født, og jeg kunne ikke bære tanken om at skulle være væk fra hende i mere end 10 minutter. I næsten 5 måneder, har jeg været sammen med Lilli nærmest non-stop – og det elsker jeg jo. Men på den anden side, så tror jeg virkelig, jeg har godt af at komme ud. Gøre mig fin til nytår – drikke champagne, spise god mad og feste med nogle af mine favorit-mennesker. Så det gør jeg altså. Og er jeg så en egoist – eller en realist? For jeg e nødt til at være realistisk:Hvis jeg skal være hjemme med Lilli HVER dag i hele min barsel – altså et helt år – så bliver jeg jo vanvittig.

Derfor er min beslutning altså landet på at jeg tager afsted til nytår. Mine forældre skal passe Lilli sammen med flere af deres bedste venner. Og hun kunne ikke være i bedre hænder. Desværre er Lilli ikke så god til flaske, da jeg jo ammer hende. Jeg håber dog at hun vil tage flasken lige netop den dag. Sundhedsplejersken har heldigvis sagt god for at jeg tager afsted, og har sagt, at Lilli nok skal spise, når hun er sulten nok. Ellers må hun jo få mælken i en kop i stedet. Og grød kan hun heldigvis også spise.

Lige nu glæder jeg mig ihvertfald helt vildt til ENDELIG at komme ud. Og jeg er meget spændt på, hvordan aftenen og natten bliver, uden min Lilli.

FØRSTE JUL SAMMEN SOM FAMILIE

img_4004
Det her bliver Kristoffers og min første jul sammen. Jeg må nok indrømme, at det bliver mærkeligt for mig, for i min familie har vi altid holdt sammen – og det har kun været familien (altså med bedsteforældre og så videre.

Men denne gang bliver juleaften noget helt nyt. Mine forældre har nemlig inviteret mig, Kristoffer, Lilli, min søster, hendes kæreste + hans forældre + Kristoffers mor, papfar og to søstre hjem og holde jul. Det bliver så hyggeligt, og jeg glæder mig helt vildt! Jeg elsker virkelig jul, for jeg ved intet bedre end at bruge tid med min familie, og lige nu skal vi altså ud den 22., 23., 24., 25. og 26. og det bliver rigtig dejligt og hyggeligt.

Hvad skal du lave til jul?

ER DET OKAY AT MENE, AT ENS BABY ER DEN BEDSTE, SØDESTE OG SMUKKESTE?

img_3970-1
For mig er der absolut ingen andre svar end: JA! Faktisk SKAL du helst synes, at dit barn er det smukkeste, dejligste, dygtigste, sødeste, skønneste og mest nuttede, lille væsen i hele verden! Og det er HELT OKAY at prale med sin baby. Uanset HVAD du praler med. Om din baby kan gå eller slå jordens største bøvs. Jeg tror, børn har godt af at blive rost – både, når de er baby, men også, når de bliver ældre.

Jeg er hamrende stolt af Lilli. Hun er allerede social og elsker at være blandt andre mennesker. Hun smiler og griner, og det går lige i hjertet på alle!

Lilli har kunne holde sit eget hoved siden hun var 3 uger gammel (altså, begrænset, men hun kunne!), hun vendte sig første gang da hun var 21 dage gammel, og jeg har det på film. Lige pt. holder hun hovedet fuldstændig selv, og hun kravler i målerlavestil. Hun er begyndt på grød og hun elsker vand og hjælper gerne med at holde koppen. Hun vender sig begge veje nu, hun snakker og griner hele tiden og hun græder næsten ikke – med mindre hun er træt eller sulten. Lilli kan pt. selv “stå” op, hvis hun holder fast i noget. Hun er 4 måneder gammel. Denne uge er hun begyndt at komme helt op i kravlepotition og står bare dér og rokker.derudover rejste hun sig selv op i sin seng i går!! Jeg var virkelig chokeret!

OG DET HAR JEG RET TIL AT SKRIVE. For jeg er stolt! Jeg er lykkelig. Jeg elsker det faktum, at jeg allerede nu kan se, at min datter er rigtig godt med motorisk. Jeg kan se nu, at hun får let ved livet – altså, at hendes motorik ihvertfald ikke vil stoppe hende. Og jeg vil hjælpe og guide hende i den rigtige retning. Jeg er mega taknemlig for Lilli, og det håber jeg, alle mødre er for deres børn. Uanset hvad de kan, og hvornår de kan det. Det er ingen skam at være stolt af sit barn.

DET BLIVER NEMMERE

img_4048-1
Nu har jeg jo været mor i 4 måneder. Jeg er stadig lige vild med det – og jeg elsker det mere og mere for hver dag! At være mor er hårdt. Det er tidskrævende og så gør det altså et eller andet ved ens følelser. Man bliver blød på en helt ny måde.

Den første måneds tid hørte jeg kun ordene: det bliver hårdere, bare vent og se. Og jeg ventede. Og jeg så: og jeg må indrømme, at det er en værre omgang bullshit. Den første måned græd Lilli stort set ikke. Til gengæld kunne hun ikke andet end at skide og sove. Ærligt talt. Jeg var jo stadig helt vildt forelsket i hende, men hun kunne jo ikke rigtig andet end at være mega nuttet. Som månederne og ugerne går, ser man virkelig en kæmpe udvikling. Man tror det måske ikke, hvis man ikke selv er mor, men på de 4 måneder, jeg har kendt Lilli, har hun bygget sig en personlighed og hun mestrer nye færdigheder for hver uge der går.

Jeg bliver kun mere og mere forelsket i mit lille menneske. Hende som jeg har lavet. Hende som jeg har båret på i 9 måneder (ja, plus de 4 hun har været ude af min mave, ha)
Lilli er virkelig en dygtig baby. Og det synes jeg selvfølglig, fordi hun er MIN baby. Men hold kæft, hvor det bare varmer, når læger, sygeplejersker, venner og familie siger det. Når ens baby får ros er det næsten bedre end selv at få ros. For når du roser Lilli, så roser du nemlig mig som mor. Når Lilli følger sin udviklingsmæssige kurve – OG oven i købet klarer sig bedre end de fleste, er det jo også et tegn på, at JEG gør det rigtig som mor. For jeg er altså sammen med hende hvert sekund på dagen – ja, selv når jeg tisser.

Til alle jer heeelt nybagte mødre derude (eller de af jer, som er gravide) – så bare rolig! Ikke lyt til hvad alle de andre siger, men nyd at være forældre. Nyd, at se jeres babyer vokse sig store og stærke. Nyd, at jeres babyer måske er mere kede, spiser mindre, sover mindre eller græder mere i nogle perioder. Det er bare et tegn på, at de udvikler nye motoriske færdigheder. Når først jeres babyer kan lidt flere ting er de altså også lidt sjovere at være sammen med. Der er intet bedre end at få verdens største smil, når ens barn vågner klokken 3 om natten og er mega klar på leg. For det hele ender jo ud i en kæmpe grinekonkurrence – hvor jeg som regel vinder, fordi jeg ikke kan stå for Lillis grin.

Der findes virkelig intet bedre end at være mor. Nyd det nu – og giv andre lov til at nyde det, uden at give dem mareridt om, hvor hårdt det bliver en dag

Older posts