KØNSNEUTRALISERING: BLÅ ELLER LYSERØD?

FYLDT OP

img_2954

I dag har jeg sådan en dag, som jeg ikke har haft i et år. Jeg er træt. Jeg er smadret. Jeg er ked. Jeg er fyldt op. Fuldstændig. Jeg har haft en fantastisk uge med dejlige mennesker, men det er som om jeg har mærket dem for meget. Mærket lidt for meget, hvordan de har det, og jeg har mærket, at de ikke har haft det alt for godt. Jeg er ellers blevet rigtig god til at skubbe andres følelser væk, og ikke bliver alt for påvirket længere. Men i dag slog det mig bare. Det er rigtig hårdt at have det sådan, når man skal være en god veninde, datter, svigerdatter, kæreste – og vigtigst af alt – mor. Det er ikke sådan, at jeg græder. Men jeg er bare påvirket af alt det, der er sket i denne uge. Jeg har brug for at slappe helt af, og derfor tager Lilli og jeg hjem til min mor og far lige om lidt.

Selvom jeg selv er blevet mor, er der virkelig ikke noget bedre end at blive “passet på” hos mor og far. Jeg ser helst min mor og far hver anden dag. Men denne uge har vi stort set ikke set hinanden, og det har været rigtig hårdt. Jeg kan snakke med mine forældre om alt, og de er bare så gode til Lilli og til at vide, hvad de skal sige og ikke sige. Derfor har det været hårdt, at jeg ikke har set dem så meget lige netop denne uge, hvor jeg i virkeligheden har haft mest brug for det. Men det er fordi jeg har haft planer hver dag. Jeg er nok nødt til at passe lidt bedre på mig selv og være bedre til at melde fra. Jeg savner min mor og far og glæder mig til at se dem om et par timer.

16 kommentarer

  • Ulrikke

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan du har det. Særligt grundet din sensivitet… Og det her er desværre ret dømmende, men kun ud fra dét, du skriver. Så tag det ikke for personligt. Men umiddelbart synes jeg, at det virker en smule besynderligt/bekymrende, at du har et behov for, at være så meget sammen med dine forældre i forhold til, at du er mor. Altså om det handler om mangle på overskud til, at kunne varetage den store rolle som mor alene og uden meget støtte fra forældrene? Men jeg tænker, at det måske handler om din alder, og dermed dit behov for stadig, at kunne være datter. Jeg er selv mit i tyverne, og ser ikke min familie mere end 2-3 gange om måneden max. Men behovet er også blevet mindre med alderen, og dermed er jeg ikke følelsesmæssig/økonomisk så afhængig af mine forældre som jeg måske var, da jeg var 19 og lige flyttet hjemmefra. Håber trods alt, at du nyder din aften hos familien.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Det synes jeg faktisk er en hamrende uintelligent kommentar 🙂 jeg har et rigtig tæt forhold til mine forældre, og jeg kan næsten ikke se dem nok – sådan tror jeg altid det vil være. Min søster på 25 har det ligeledes, men hun bor dog i København, hvilket betyder, at hun kun ser mine forældre en gang om ugen. Jeg tror slet ikke det handler om alder og behov for at være barn, når man er med sine forældre, men om, hvor tæt et forhold, man har – og det må jo bare betyde, at vi i min familie har et tættere forhold, end du og din familie har.

      Jeg føler mig kkke som barn, når jeg er hos mine forældre. Selvom jeg jo er deres barn. Min kæreste og jeg besøger dem flere gange om ugen, og gjorde det også før, jeg blev mor. Simpelthen fordi det er hyggeligt, og vi har helt vildt meget at snakke om. Der er desværre ikke mange par i Kristoffers og min omkreds, og derfor har vi endnu kkke mange fælles venner, men det kommer jo, som vi bliver ældre. Så lige nu er det oftes mine forældre vi ser, når vi ser andre mennesker sammen, for når vi ser vores venner er vi oftes alene med dem. Vi ser selvfølgelig også Kristoffers familie og min søster og Philip 🙂

      Andet har jeg ikke at sige til det, hav en rigtig dejlig dag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie-Oline

      Hej Katrine.
      Fordi man er mor, hvad end man er 20 eller 40 år, er det altså i orden at føle et behov for også at være nogens barn. Det har alle vel et behov for en gang imellem – nogle mere end andre.
      Fordi man er tæt knyttet til sin familie, betyder det altså ikke, man ikke er selvstændig. Det er rigtig ærgerligt, at du ikke kan skelne mellem måderne at se sine forældre på og mener, at det er Lærkes alder, der spiller ind. Det mener jeg bestemt ikke, det er. Det kommer helt an på, hvordan forholdet til ens familie er.
      Jeg er meget selvstændig, hvilket jeg sågar fik at vide forleden af en kvinde, som ikke kender mig decideret personligt, men blot igennem fødselsdage hos min moster, hvor vi begge er gæster; og jeg ved da, at når jeg en dag får et barn, vil jeg da også bruge min mor og tilmed min moster – og jeg fylder altså 23 år næste uge og når derfor at blive i hvert fald omkring midttyverne, inden det sker. Simpelthen fordi det er rart at blive aflastet og nusset om en gang imellem, når nu man døgnet rundt er noget for en anden (mor til et barn i dette tilfælde). Og lige dette har altså intet med manglende overskud at gøre, eller at man er 20 år.
      Jeg kunne forstå bekymringen, hvis Lærke lavede stort set alle hverdagsting med sine forældre; f.eks. indkøb, madlavning eller fik dem til at køre hende rundt til diverse lokationer, fordi hun ikke selv kunne overskue det eller finde ud af det. Jeg er uddannet socialpædagog til januar, og jeg ser fagligt heller ikke grund til bekymring. Tværtimod ville jeg faktisk mene, at hvis det stod sådan til, at Lærke ikke kunne overskue at være mor på fuld tid og havde brug for flere “halv off”-dage end “normalen”, så ville det, at hun trak på sine forældre, være en kanon ressource at besidde. Og så kunne man evt. tage den derfra, hvis man vurderede, at det var FOR meget. Lidt tørt, I know, men blot for at give et fagligt perspektiv også, når nu man har muligheden 🙂

      Jeg kan godt forstå, hvad du mener i dele af din kommentar, og jeg er også tildels enig med dig – fordi ja, det er sundt at løsrive sig og ikke se sine forældre 24/7, uanset om man har barn eller ej.
      Men din kommentar virker meget firkantet og unuanceret – sågar lidt selvforherligende, hvilket er ærgerligt. Derudover virker det helt absurd i mine øjne at skrive “Det her er desværre ret dømmende, så tag det ikke for personligt”. Hvis man godt ved, man har skrevet en dømmende kommentar, ville det måske være en god idé at omformulere den en smule og/eller undlade at nævne, at vedkommende ikke skal tage kommentaren personlig.

      Men venlig hilsen (og ingen sure miner herfra! :-)).

      Kommentar til Lærke (som ingen relevans har for hverken kommentaren eller indlægget, men blot noget jeg vil nævne): Du gør det så knaldhamrende godt, ud fra hvad jeg kan se på diverse sociale medier! Jeg er så glad og stolt på dine vegne!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Du er så skide sød, E-O<3 du har helt ret. Hav en mega dejlig aften!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Jeg er helt enig Katrine. Jeg kommenterede dengang du var gravid ( det du lavede et indlæg om) og det var præcis sådan noget her jeg forestillede mig. Hvis du havde haft længere tid til at finde dig selv, og til at finde ud af hvordan DU får sagt fra og hjælper dig selv ud af sådan som du har haft det denne uge – så tænker jeg at du ville kunne klare det selv, og ikke have brug for dine forældres hjælp/støtte for at komme igennem. At være rigtig voksen for mig er, at man selv er vigtigst, og kan passe på sig selv så man ikke er afhængig af sine forældre. Og det er du jo, og derfor mener jeg at min tanke om at det er for tidligt for dig at blive mor er begrundet. Set bort fra det har det indtil nu virket som om du har klaret opgaven super flot – mega credit og det er jo ikke en dårlig ting at få støtte fra familien, det vidner bare om at du ikke har haft nok tid til at finde din egen løsning på problemet med at lukke for meget ind(sensitivitet).

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Altså, I har tydeligvis misforstået det her indlæg FULDSTÆNDIG! Jeg havde en dårlig dag i går for første gang i et år – netop fordi jeg er blevet mor har jeg ikke haft disse dage. Alle har dårlige dage! ALLE. Også mine forældre. Og dine. Jeg havde bare brug for at være sammen med nogle ressourcestærke mennesker med overskud – og det har mine forældre – derfor blev det dem, jeg valgte at være hos i går. Men nu hsr I jo tydeligvis ikke set mig som mor. Ærligt, så er det dét, jeg er bedst til. Det eneste, jeg klarer til UG, og det ved jeg faktisk, at alle vil mene (de, der kender mig altså). Og så kan I andre jo tro, hvad I vil. Men det lyder ikke til at nogle af jer er mor. Så i kan ikke sætte jer ind i det, tydeligvis 🙂 jeg er helt seriøst den bedste mor for Lilli,og kan sætte mig selv til side 100% – i går valgte jeg bare at være sammen med mine forældre og Lilli, fordi Kris har travlt med skole. Jeg synes faktisk netop at jeg tog den rigtige beslutning i form af at komme væk fra stress og i stedet slappe af hos mine forældre. Det skal lige siges, at mine forældre skulle arbejde i dag og jo ikke hjalp med st tage Lilli. Hun græd i nat og faldt i søvn klokken 1 og vågnede klokken 5. så der startede min dag. Med 4 timers søvn. Og det klarede jeg altså selv. Ligesom jeg selv har klaret de andre 3 måneder af Lillis liv.
      Håber denne kommentar hjalp lidt med at forstå.
      Hav en rigtig dejlig aften:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde Sommer

    Jeg er nødt til at smide en kommentar, for nu har jeg efterhånden fulgt med her igennem lang tid – og jeg synes simpelthen, at du er SÅ sej!
    Det at du lytter til dig selv, reflekterer over tingene og passer på dig selv, er noget der bare er så vigtigt. Fedt, at du er opmærksom på alt dette, og at du også deler de lidt hårdere dage, for dét kræver især mod. Så mange tak for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Sikke en dejlig kommentar! Mange gange tak for den, havde lige brug for sådsn én i dag <3 hav en skøn aften!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hvor er det dog ærgerligt at være bekymrede over dit tætte forhold til dine forældre, og begrunde det med din alder.
    Folk burde stoppe med at gå og vurderer hinanden konstant. Alle mødre er forskellige, og der er ikke en facitliste for at være forældre eller bare menneske for den sags skyld.
    Drop alle de tillægsord, og verden ville være så meget mere simpel.

    Det kan godt være at du er en god ung mor, men det kan jo forkortes til ordet mor, og så burde god være en selvfølge, og at ung bare var din alder.

    Husk at få hvilet. Det har alle mennesker brug for i ny og næ 🙂

    Pøj pøj med det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Mange tak, og du har jo helt ret. Hav en rigtig dejlig lørdag <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • N

    Jeg synes at det er SÅ dejligt at høre, at du trækker på dine forældre og at du har et godt forhold til dem <3 Det er så dejligt at have tætte familiebånd, og det er du med til at give Lilly! Du ser ud til at være en fantastisk mor! Træls at andre altid lige skal finde noget at kritisere … Jeg synes at Lilly er fantastisk heldig at have dig som mor <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Mange tak <3 og ja, du har ret, der er altid nogen, der kan finde et eller andet at kritisere 😀

      Igen, tak! Hav en fantastisk aften!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • P

    Jeg finder det helt vildt alders-diskriminerende at de har spurgt om du vil være med i de unge mødre. Selve programmets titel er bare så generaliserende og diskriminerende i sig selv – ligeledes er kommentarerne her om dit forhold til din familie.
    Mon nogen havde skrevet det samme til en mor på 38 ? Nej det tror jeg ikke, jeg tror nærmere kommentarsporet have handlet om, hvor beundringsværdigt det er med et stærkt bånd på tværs af generationer.
    Og lad os nu sige, rent hypotetisk, at du var usikker i mor-rollen eller havde en øv-dag, jamen hvad er så problemet i at få hjælp af nogle mennesker man er tryg ved? Det er vel meget normalt/sundt? igen super alders-diskriminerende, for en mor på 38 havde sikkert fået ros for at kende sine begrænsninger, og for at have overskuddet til at søge “hjælp/støtte”. Lærke du er sej, og du ved bedst selv hvad der er rigtigt for jer. Der findes mange sandheder, og vi kender kun vores egen. God weekend til dig og Lilli.<3
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Hvor er du dejlig! Mange mange tak <3 Hav en rigtig skøn weekend!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KØNSNEUTRALISERING: BLÅ ELLER LYSERØD?