KAN JEG GÅ PÅ KUR, UDEN AT BLIVE SPISEFORSTYRRET?

UNG MOR? GAMMEL MOR? ELLER BARE “MOR”?

14858697_10211356827341540_1195618495_o
Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg efterhånden er blevet kaldt “ung mor“. Under min første scanning, da jeg var gravid, blev jeg kaldt ung mor af jordemoderen, under hele mit graviditets-forløb står jeg beskrevet som: “Ung mor“, og jeg er oven i købet blevet tildelt en mødregruppe for andre unge mødre.

Jeg synes det er ret bemærkelsesværdigt, at selv fagpersoner sætter os mødre i en kategori. Tror I, de mødre, der får deres første barn, og som er over 35, bliver kaldt for en gammel mor? Tror I, de kommer i en mødregruppe for andre gamle mødre? Nej, det tror jeg heller ikke. Men hvad fanden er forskellen? Helt ærligt, så ser jeg blot mig selv som en mor. Ja, en mor, der har valgt at få et barn i en forholdsvis ung alder. Men det er mit valg, og dermed et valg, jeg selv har taget.

Jeg bliver ofte mødt med sætningen: Var det så planlagt? Og lige præcis dette, har jeg skrevet et indlæg om, som du kan læse lige her. Tror I også, at de mødre, der er over 35 bliver spurgt, om det var planlagt? Det tror jeg slet ikke de gør i samme grad, som os “unge mødre”. For det er helt uforståeligt for andre, at man som 20-årig, ligefrem skulle ønske at blive mor. Hvorfor ikke nyde livet som ung? Og for at svare på dette, vil jeg bare sige: Det er lige præcis dét, jeg gør. Jeg nyder, at jeg kan være “ung” med mit første barn. Jeg nyder, at jeg kommer til at se Lilli blive voksen, få sine egne børn – og at jeg højst sandsynligt kommer til dette. Jeg nyder, at jeg har forældre og svigerforældre, der er unge og friske og kan hjælpe til med pasningen, når jeg engang skal ud og feste.
Jeg forstår sagtens de, der ikke er klar til at give slip på ungdommen, sådan rigtigt. De, der stadig ønsker at prioritere sig selv. Men der er jeg bare ikke længere. Jeg nyder at være mor. Og ung.

Da jeg først hørte det: Mødregruppe for unge mødre, tog jeg faktisk mig selv i at tænke: fuck. Det kommer jeg til at HADE. Fordi det eneste, jeg associerer med det ord er tv-programmet “De unge mødre”. Men jeg tænkte, at jeg da selvfølgelig ville give det en chance. Og jeg kan ikke takke mig selv nok for at have gjort det. For det er helt fantastisk at mødes med ny-udklækkede mødre, som virkelig forstår én. De, der rent faktisk lytter, og forstår, når man siger, at man ikke har sovet en hel nat, på grund af et tigerspring eller sådan. Det er jo slet ikke fordi mine andre veninder ikke er der for mig, eller er de skønneste og mest støttende i verden. Men det er bare lidt som om, de ikke forstår, HVOR hårdt, det faktisk kan være. Hvor lidt man virkelig kan prioritere sig selv, når man er blevet mor. Men det forstår mine 6 nye veninder fra min mødregruppe. Jeg tror virkelig, vi kan bygge nogle seje og solide venskaber op, og det ser jeg meget frem til! Jeg synes de alle er så pisse seje, fordi jeg VED, hvad de går igennem.

Så respekt til alle mødre derude. Jeg går faktisk i den tro, at det for os “unge mødre” faktisk er nemmere på mange måder. Og så længe jeg tror det, er det jo helt forrygende. Jeg tror, vores kroppe bedre kan klare en graviditet. Og en fødsel. Og dét at have en lille baby, man skal bære 24/7 somme tider. Men uanset hvad: Du er mor, fordi du har lyst (forhåbentlig). Og det skal du have en kæmpe virtuel highfive for! Ung eller gammel.

11 kommentarer

  • Sophie

    Du virker virkelig til at have klaret din nye rolle som mor til perfektion! Jeg ønsker dig al held og lykke på din vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Mange tak <3 Hvor er du sød! Hav en dejlig aften!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stinne

      Jeg kan ikke oprette en ny kommentar så skriver her.
      Jeg blev gravid som 25 årig. Jeg er uddannet lærer og havde ikke noget job på det tidspunkt jeg blev gravid. Jeg har dog været kæreste med faren til min datter i 5 år.
      Jeg fik også en masse kommentarer om hun var planlagt og at jeg var ung mor.
      Jeg synes det er vildt underligt at bare fordi man ikke er gift, fast job(uddannelse), flyttet i hus og er 30, som gennemsnittet at man bliver stemplet som ung mor og “var det planlagt” 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Jeg synes også det er underligt! Men så er det godt, vi kan svare for os selv, og at vi i det mindste kan se, at det gav mening for OS på det tidspunkt, vi fik børn!

      Rigtig god dag til dig! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Petrea

    Cadeau til dig!!
    For os der læser bloggen virker det som om at du klarer “motherhood” optimalt, og det er en kæmpe inspiration at læse den og følge med i dit liv.

    Jeg er forresten ellevild med dit hår!! Det er virkelig det smukkeste hår nogensinde, jeg elsker den længde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Hvor er du sød. Mange, mange tak <3 for alle de fine komplimenter!

      Hav en dejlig dag <33

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Lige meget hvad er du en fantastisk mor, Lærke. Ung eller gammel, det er sgu lige meget 🙂
    Kys fra faster, Katrine <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Jeg har fulgt din blog i nogle år efterhånden og jeg synes det ser ud til at du klare din nye rolle som mor fantastisk godt!
    Jeg er 31 og ønsker mig virkelig et barn. Har været (enormt) skruk i 2 år. Faktisk siden jeg mødte min kæreste (og min veninde blev gravid)
    Jeg er mere end klar til at starte en familie.
    Men så må jeg jo være i kategorien ‘gammel mor’…når den tid kommer… hahah jeg synes det er så åndssvagt at sige… Jeg føler mig jo på ingen måder gammel.. Godt nok har jeg da selv været klar til børn siden jeg var 25 år, men det er jo meget individuelt! Så kan man ikke bare kalde det ‘mor’ som du også skriver 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Jeg håber for alt i verden, at du snart får dig en lille baby så! Det er bare det mest fantastiske nogensinde at være MOR❤️ Knus fra mig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda Olivia

    Selvom det er et gammelt indlæg må jeg simpelthen lige kommentere, hvor er jeg enig!
    Jeg er selv kun 18 år, men har taget snakken flere gange med min kæreste om hvornår vi skal har børn da jeg selv kan mærke at jeg er ved at være skruk. Men hver gang jeg nævner det for diverse veninder, får jeg at vide om jeg ikke vil tage min uddannelse(har kun en HF nu) færdig først og hvorfor jeg dog ikke vil nyde mit liv først. Hver gang tænker jeg, men vi er jo forskellige trods vi har den samme alder. Nogen drømmer om børn, andre om byen og drenge uanset alder.
    Så tak for at være en inspiration for alle os, som bare gerne vil har en familie uden en bestemt etikette!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KAN JEG GÅ PÅ KUR, UDEN AT BLIVE SPISEFORSTYRRET?