LILLI SKAL DØBES OG JEG SKAL VÆRE FIN

ganni-ayame-kjole-32 ganni-ayame-kjole-34

gant1594_black

Indeholder affiliate

Ayame Lace Kjole (køb her)

Lilli skal snart døbes. Om én måned, helt præcist. På min 21 års fødselsdag. Det planlagde vi faktisk for længe siden, efterhånden. Det bliver bare en stille og rolig dag, uden alt for meget hurlumhej, for jeg er virkelig typen, der synes at en dåb er lidt for voldsom. En kæmpe fest, som mange ofte bruger +10.000 kroner på, og så er baby ikke engang gammel nok til at forstå noget endnu.

MEN: Vi har dog inviteret hele vores familie, og det betyder altså 50+ mennesker. Vi har i denne omgang valgt venner og veninder fra, da vi simplethen ikke kan være så mange mennesker nogle steder, og desuden ikke vil overstimulere Lilli mere end højst nødvendigt. Vi må holde en fest for venner til sommer engang, har vi aftalt.

Min søster skal være gudmor, og Kristoffers to søstre, samt en familie-ven skal stå fadder. Det bliver en hyggelig middag i et lille festlokale med mad, kager og tilbehør.

Lilli skal døbes i min famile-kjole. Jeg selv har lige klikket den smukkeste kjole hjem fra Ganni, som jeg skal have på. Den kan du se – og købe – ovenover. Jeg glæder mig SÅ meget til at skulle have den på, og anledningen er perfekt. Desuden tænker jeg også at bruge den til jul og eventuelt diverse julefrokoster!

AMNING: HVORFOR?

img_1487
Jeg ammer. Fordi det helt sikkert, og uden tvivl, er det, der er aller bedst for en baby. Jeg har ammet fra start, og jeg har ikke tænkt mig at holde op lige foreløbig.

Jeg håber ikke, der hersker nogen tvivl for nogen om, at modermælk er det bedste for spædbørn. Og amning ligeså. Man skaber en helt særlig connection, når man ammer sit barn, og det er bare helt vildt hyggeligt. Samtidig er det hamrende nemt, at når baby græder – jamen, så løfter man bare lige op i blusen, og så er der mad – hurtigt og nemt!

Jeg kan sagtens sætte mig i de, der stopper amningens, sted – somme tider. For puha, det var en kamp, de første 6 uger. Så laver man for lidt mælk – så for meget – og det resulterer i overspændte bryster og evt. brystbetændelse. Sidstenævte har jeg været den heldige besidder af hele 2 gange. Av. For. Fanden. Sommetider havde jeg lyst til at give op. Især, når man blødte fra revner i brystet, og baby var lidt hård. Men det kommer man over – det tager maks en måneds tid, og så måtte jeg altså bidde smerterne i mig.

Der er nogle kvinder, hvor det simpelthen ikke fungerer – og så forstår jeg godt, man stopper. Hvis mor græder, bare ved TANKEN om, at baby snart er sulten, eller hvis hun på anden måde finder det sindssygt ubehageligt. “En god mor sidder ikke i brysterne”, som mange siger. Og det er jo rigtigt. Men en god mor ved, hvad der er godt for éns baby – og det er modermælk jo altså. Men som sagt: hvis det ikke fungerer, og man VIRKELIG har forsøgt – jamen, så forstår jeg det godt, og jeg synes det er hamrende synd, at det skal være så dumt og besværligt for nogle!

Dét, der dog irriterer mig, er de mødre, der ikke giver amningen et forsøg. De, der giver op, fordi “det gør lidt ondt” en enkelt gang eller to. For søren – ALLE, der har prøvet at amme, synes det gør ondt på et eller andet tidspunkt, er jeg sikker på!

Jeg frygter selv, at jeg en dag vågner op med endnu en brystbetændelse. At min mælk ikke er god nok til Lilli, eller at jeg ikke producerer nok mælk til at mætte hende. For så ved jeg jo ikke, om jeg kan fortsætte med at fuldtidsamme. Men jeg vil virkelig gøre meget for at fortsætte. Mælkeproduktionen følger jo heldigvis babys behov, og hvis Lilli har brug for mere mælk og bliver lagt til brystet længere og oftere, så kommer der automatisk mere mælk til. Derudover kan modermælk bare en hel masse fantastisk. Blandt andet producerer moderen automatisk antistoffer i mælken, hvis baby bliver syg – og så videre.

Så kommende mødre derude: KÆMP. Og hvis du har kæmpet nok, og det stadig ikke fungerer: så giv op og vær glad for din beslutning. Se på dit barn og vid, at du har gjort alt for at det skulle lykkes, men at du heldigvis stadig har et sundt og raskt barn.

2017 gemmer på nye udfordringer

14585667_10211078818071482_1274956553_o
Kalender fra Withwhite – find den hér


I 2017 skal der ske en masse nye ting. Det bliver et meget begivenhedsrigt år – og det bliver et hårdt år.

Første nytår som forældre.

Min mor bliver 50, og har inviteret vores lille familie på et lille familie-ophold. Jeg glæder mig helt vildt!

Min far skal udstationeres igen. Det er én af de ting, jeg ser mindst frem til i det nye år. Min far og jeg har de sidste par år, opbygget noget helt særligt, og han er virkelig bare verdens bedste morfar for Lilli. Det bliver hårdt, når han er væk i så lang tid. Han rejser i starten af Februar, og kommer først hjem i August.

Kristoffer, Lilli og jeg flytter. Jeg kan desværre intet afsløre endnu, men det bliver seriøst for VILDT!

Lilli skal starte i daginstitution. Jeg regner med at vi kører hende ind i dagpleje/vuggestue omkring Juni/Juli måned. Det bliver nok rimelig hårdt, ikke at skulle se hende hele tiden.

Jeg stopper min barsel og går tilbage til studiet. Ja, det bliver nok også ret hårdt med studie OG baby. Men det er der jo så mange der klarer så flot, så mon ikke, jeg overlever?

TORSDAGS-KLUNSET: LILLI MY

img_2656 img_2676 img_2710 img_2760
img_2636
5 outfits fra 5 dage. Nogle dage i denne uge fik jeg ikke taget billeder af Lilli – hun er nemlig godt på vej ind i tigerspring nummer 3, og det betyder, at hun ikke er helt tosset med at blive lagt ned – faktisk vil hun gerne være hos mig HELE tiden.

I går var jeg til lancering på min søsters nye tasker, og jeg havde selvfølgelig Lilli med, da hun er afhængig af at være ved mig hele tiden, da jeg jo ammer. Det var i København. Min mor, mormor, Lilli og jeg kørte derfor ind mod københavn klokken 16.45 og jeg kørte bilen. Jeg er ikke så glad for at køre på motorvej, og jeg HADER at køre inde i København, men turen gik faktisk rigtig fint, og vi var der cirka 18.00. Lilli sov hele turen, hun elsker at køre i bil. Vi spiste i derinde og tog derefter til lanceringen. Lilli klarede det helt vidunderligt, og jeg tror faktisk, at mange af de andre bloggere mm. synes det var helt vildt, som Lilli klarede det! Hun sagde ikke én lyd fra vi kørte fra Næstved, til vi var færdige med lanceringen klokken 22,00 cirka. Men SÅ blev hun sur. Hun græd hele turen på motorvejen, og jeg måtte holde ind og amme hende. Og så græd hun bare igen. Klokken 24 var vi endelig hjemme. Jeg var så nervøs for, at hun havde grædt, fordi hun var overstimuleret og at hun slet ikke ville stoppe med at græde, men lige fra jeg trådte ind i lejligheden blev hun atter stille. Og så gik vi i seng. I dag er hun stadig rigtig glad, og alt er bare helt perfekt. Jeg er SÅ stolt af min Lilli.

I dag har jeg været i mødregruppe, så nu er jeg bare helt færdig. Jeg har lavet noget hver dag i denne uge, så nu skal jeg slappe af med Lilli og Kristoffer. I morgen får jeg veninde-besøg og på lørdag har min far fødselsdag. Søndag holder Kristoffers lillebror 9 års fødselsdag, så der skal vi ud igen. Men SÅ er det også slut for et par dage. Tror både Lilli og jeg har brug for en pause fra stress og mange mennesker!

Er jeg en god mor?

14463746_10210991583290667_1062534730_n
Jeg har siddet længe og tænkt i dag. Tænkt på, hvor meget, jeg elsker at være mor. Tænkt på, om jeg er en god mor. For helt ærligt, hvad er en god mor? Jeg tror, mange vil påstå, at der er mange måder, at være en god mor på. Og det er jo på sin vis rigtigt. Men jeg synes, at der er en god opskrift på, hvordan man er en god mor.

En god mor elsker sit barn ubeskriveligt. Det tror jeg, de fleste mødre gør. Det er virkelig en kærlighed, som ingen oplever, før de selv har fået børn. En god mor kan sætte sig selv til side, når det kræves. En god mor kender sit barn ud og ind – også selvom barnet kun er få dage gammel. En god mor, ved, hvad der er godt – og hvad der ikke er godt for sit barn – uanset, hvad andre påstår. Men nu til det vigtigste krydderi: En god mor synes selv, hun er en god mor. 

Så ja, der findes rigtig mange måder at være en god mor på. Men det er så hamrende vigtigt, at vi selv tror på det. Jeg er overbevist om, at jeg er en god mor for Lilli. Og det tror jeg da også bestemt, de fleste vil sige. Jeg har mange gange oplevet, ikke at tro på mig selv. Men jeg tror sgu på mig selv som mor – og jeg er sikker på, at jeg er den helt perfekte mor til MIN datter. Lige så vel, som du er den helt perfekte mor for dit barn. For mødre har bare en evne til at vide, hvad der er godt for deres barn. Jeg hører tit folk kommentere på, hvad der nu er godt – og ikke godt for Lilli. “hun skal have mere tøj på”, “hun skal have mindre tøj på”, “hun er vidst sulten”, “hun er træt”, “hun er ikke træt”, og så videre. Men helt ærligt – så ved jeg godt, hvornår min Lilli har brug for mere tøj, hvornår hun er sulten, hvornår hun er træt og så videre. Jeg har maks haft 3 timer uden Lilli i over 2 måneder. Jeg må da forfanden være den, der kender min datter bedst!

Og så kan de kære fædre derude påstå så meget. Men jeg er sikker på, at det første års tid, er det moderen der har det tætteste bånd til barnet. Især, hvis hun ammer. For der er ingen andre, der da kan erstatte måltiden, og derfor vil moderen altid forbindes med mad – altså noget, barnet godt kan lide.

Lilli ELSKER Kristoffer, det er SÅ tydeligt. Når han kommer hjem fra arbejde, kan man slet ikke konkurrere om opmærksomheden. Hun er fuldstændig forgabt i ham. Men herhjemme er det mig, der er på barsel – det næste års tid frem. Og derfor får Lilli og jeg automatisk et helt andet bånd.
Det er til gengæld også mig, der er “bussemanden” – bogstavligt talt – for det er nemlig mig, der laver alt det sure arbejde – klipper hendes negle, giver hende creme i hovedet mod hendes hormonknopper, renser hendes ører og fjerner hendes bussemænd.

Så mit allervigtigste råd til alle mødre og kommende mødre, er klart, at I bare skal tro på, at I virkelig er den bedste for jeres barn. At I kun vil jeres barn det bedste – og at I GØR det bedste for jeres barn. Børn er forskellige – og derfor er det jo så skønt, at vi mødre er så forskellige.