2017 gemmer på nye udfordringer

AMNING: HVORFOR?

img_1487
Jeg ammer. Fordi det helt sikkert, og uden tvivl, er det, der er aller bedst for en baby. Jeg har ammet fra start, og jeg har ikke tænkt mig at holde op lige foreløbig.

Jeg håber ikke, der hersker nogen tvivl for nogen om, at modermælk er det bedste for spædbørn. Og amning ligeså. Man skaber en helt særlig connection, når man ammer sit barn, og det er bare helt vildt hyggeligt. Samtidig er det hamrende nemt, at når baby græder – jamen, så løfter man bare lige op i blusen, og så er der mad – hurtigt og nemt!

Jeg kan sagtens sætte mig i de, der stopper amningens, sted – somme tider. For puha, det var en kamp, de første 6 uger. Så laver man for lidt mælk – så for meget – og det resulterer i overspændte bryster og evt. brystbetændelse. Sidstenævte har jeg været den heldige besidder af hele 2 gange. Av. For. Fanden. Sommetider havde jeg lyst til at give op. Især, når man blødte fra revner i brystet, og baby var lidt hård. Men det kommer man over – det tager maks en måneds tid, og så måtte jeg altså bidde smerterne i mig.

Der er nogle kvinder, hvor det simpelthen ikke fungerer – og så forstår jeg godt, man stopper. Hvis mor græder, bare ved TANKEN om, at baby snart er sulten, eller hvis hun på anden måde finder det sindssygt ubehageligt. “En god mor sidder ikke i brysterne”, som mange siger. Og det er jo rigtigt. Men en god mor ved, hvad der er godt for éns baby – og det er modermælk jo altså. Men som sagt: hvis det ikke fungerer, og man VIRKELIG har forsøgt – jamen, så forstår jeg det godt, og jeg synes det er hamrende synd, at det skal være så dumt og besværligt for nogle!

Dét, der dog irriterer mig, er de mødre, der ikke giver amningen et forsøg. De, der giver op, fordi “det gør lidt ondt” en enkelt gang eller to. For søren – ALLE, der har prøvet at amme, synes det gør ondt på et eller andet tidspunkt, er jeg sikker på!

Jeg frygter selv, at jeg en dag vågner op med endnu en brystbetændelse. At min mælk ikke er god nok til Lilli, eller at jeg ikke producerer nok mælk til at mætte hende. For så ved jeg jo ikke, om jeg kan fortsætte med at fuldtidsamme. Men jeg vil virkelig gøre meget for at fortsætte. Mælkeproduktionen følger jo heldigvis babys behov, og hvis Lilli har brug for mere mælk og bliver lagt til brystet længere og oftere, så kommer der automatisk mere mælk til. Derudover kan modermælk bare en hel masse fantastisk. Blandt andet producerer moderen automatisk antistoffer i mælken, hvis baby bliver syg – og så videre.

Så kommende mødre derude: KÆMP. Og hvis du har kæmpet nok, og det stadig ikke fungerer: så giv op og vær glad for din beslutning. Se på dit barn og vid, at du har gjort alt for at det skulle lykkes, men at du heldigvis stadig har et sundt og raskt barn.

3 kommentarer

  • Pernille

    Jeg ammer min datter på 8 mdr, hun køre BLW ved siden af, så ammer næsten fuldtid stadigvæk, jeg har været den heldige vinder af ikke mindre end 4 brystbetændelser, en gang svamp hos min datter som efterfølgende smittede mig, revne og blodende bryster, AV! Men jeg tror simpelthen ikke på der kan komme nogen smerte som får mig til at stoppe, jeg aner ikke hvor længe jeg bliver ved, men ihverfald hun er 12 mdr.

    Jeg synes det er syndt når det ikke lykkes, har selv en søster som kæmper med hendes datter som havde for kort tungebånd og stadigvæk ikke fungere så hun pumper ud og giver på flaske.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Årh hvor dejligt, at du kæmper! Men hvor har jeg ondt af dig! Jeg vågnede her den anden dag og troede jeg havde fået svamp på brystet – ringede tudende til min mor og troede nærmest at mit liv var ovre, fordi jeg har læst at næsten alle der får det, ender med at stoppe amningen, fordi baby og mor hele tiden smitter hinanden!
      Øv for din søster, ingen fortjener at det skal være en hård opstart 🙁

      Hav en rigtig dejlig aften<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Super inspirerende indlæg! Har du nogensinde gjort brug af en amme bh som disse https://www.hunkemoller.dk/dk_da/bh-er/amme-bh.html? Har hørt at H&M også har nogen der skulle være rigtige behagelige og det virker virkelig som en smart ting? Knus Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2017 gemmer på nye udfordringer