20 % RABAT PÅ ALT: ASOS.COM

 6881904-36968217-1-black6932536-1-navy7032896-45836233-1-black7386535-46902506-1-black7326730-1-black
6493247-37077579-3 6965899-1-black 7186029-1-navy7012378-3 7207236-1-black
7093635-1-black 7226544-1-black

Indeholder Affiliate

Lace Top// Cold Shoulder blouse // Layered pleated ruffle blouse // Black Trousers // Black Trousers // Cashmere trash pants // Dress with Lace Panel // Long Sleeve Mini Dress // Mini Slip Dress // Off shoulder dress // Chunky Dress // Lace velvet dress // Off shoulder swing dress // High Neck Dress // High Heeled Shoes // Pointed Ankle boot

Fra NU af og til i morgen, tirsdag, klokken 09.00 får du 20% rabat på ALT på Asos.com! Det er fandeme et lækkert tilbud, især nu, hvor vi alle sammen lige har fået løn/SU/alt muligt andet.

HEY: Det er snart jul og nytår, og derfor har jeg fundet nogle lidt mere festlige bud på noget lækkert kluns. Jeg har samlet nogle af mine favoritter ovenover. Du skal blot anvende rabatkoden: MAJOR20

JEG SKAL FLYTTE! – VIL DU LEJE EN LEJLIGHED I NÆSTVED?

IMG_2147 img_3599 img_3601
Kristoffer, Lilli og jeg flytter snart. Det skal jeg nok fortælle om senere, for lige nu er det slet ikke på plads. Men lige nu har jeg blot brug for din hjælp. Vi bor nemlig i en super fin lejlighed i næstved lige nu. Den skal vi sjovt nok ikke bo i længere.

Lejligheden ligger på Kæhlersvej 2H – kun 5 minutter fra Næstved by på gåben. Den er 52 kvardratmeter, og det er en 2-værelses. Stort, nyrenoveret badeværelse. Køkken og stue i et – køkken er nyrenoveret. Værelse med indbygget skab. Tørretumbler og vaskemaskine på toilettet. èt soveværelse, men stor stue. Der er overtagelse pr. 1 December, og huslejen lyder på 6000 ALT inkluderet. Vores udlejer hedder Steffen, og han er virkelig flink!

Der er 24 måneders leje – uopsigelig i denne periode (Men Steffen er ikke urimelig)

Husdyr er ikke tilladt, med mindre det aftales (og at du ved, at evt. misligholdelse er DIT ansvar :-))

Der vil være fremvisning af lejligheden, søndag d. 13 november, og allerede samme aften eller aftenen efter vil vi kontakte alle, og så ringer Steffen til de, der er interesserede, så han kan møde jer/dem. Og så skal det lige nævnes, at disse billeder er taget, før vi fik en baby i lejligheden, og at den derfor er en del mere fyldt op, når der er fremvisning. En baby fylder!

Der er 3 måneders forudbetalt leje + 3 måneders depositum, som skal betales til udlejer senest d. 1/12. Men den kan den eventuelle lejer snakke med Steffen om. Han vil være at få fat I, når vi har fundet lejeren.

Jeg håber meget, I vil dele nyheden om at der er en lejlighed til leje i Næstved.

Spørgsmål eller interesse i fremvisning: SKRIV MIG EN SMS PÅ: 26811525

UNG MOR? GAMMEL MOR? ELLER BARE “MOR”?

14858697_10211356827341540_1195618495_o
Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg efterhånden er blevet kaldt “ung mor“. Under min første scanning, da jeg var gravid, blev jeg kaldt ung mor af jordemoderen, under hele mit graviditets-forløb står jeg beskrevet som: “Ung mor“, og jeg er oven i købet blevet tildelt en mødregruppe for andre unge mødre.

Jeg synes det er ret bemærkelsesværdigt, at selv fagpersoner sætter os mødre i en kategori. Tror I, de mødre, der får deres første barn, og som er over 35, bliver kaldt for en gammel mor? Tror I, de kommer i en mødregruppe for andre gamle mødre? Nej, det tror jeg heller ikke. Men hvad fanden er forskellen? Helt ærligt, så ser jeg blot mig selv som en mor. Ja, en mor, der har valgt at få et barn i en forholdsvis ung alder. Men det er mit valg, og dermed et valg, jeg selv har taget.

Jeg bliver ofte mødt med sætningen: Var det så planlagt? Og lige præcis dette, har jeg skrevet et indlæg om, som du kan læse lige her. Tror I også, at de mødre, der er over 35 bliver spurgt, om det var planlagt? Det tror jeg slet ikke de gør i samme grad, som os “unge mødre”. For det er helt uforståeligt for andre, at man som 20-årig, ligefrem skulle ønske at blive mor. Hvorfor ikke nyde livet som ung? Og for at svare på dette, vil jeg bare sige: Det er lige præcis dét, jeg gør. Jeg nyder, at jeg kan være “ung” med mit første barn. Jeg nyder, at jeg kommer til at se Lilli blive voksen, få sine egne børn – og at jeg højst sandsynligt kommer til dette. Jeg nyder, at jeg har forældre og svigerforældre, der er unge og friske og kan hjælpe til med pasningen, når jeg engang skal ud og feste.
Jeg forstår sagtens de, der ikke er klar til at give slip på ungdommen, sådan rigtigt. De, der stadig ønsker at prioritere sig selv. Men der er jeg bare ikke længere. Jeg nyder at være mor. Og ung.

Da jeg først hørte det: Mødregruppe for unge mødre, tog jeg faktisk mig selv i at tænke: fuck. Det kommer jeg til at HADE. Fordi det eneste, jeg associerer med det ord er tv-programmet “De unge mødre”. Men jeg tænkte, at jeg da selvfølgelig ville give det en chance. Og jeg kan ikke takke mig selv nok for at have gjort det. For det er helt fantastisk at mødes med ny-udklækkede mødre, som virkelig forstår én. De, der rent faktisk lytter, og forstår, når man siger, at man ikke har sovet en hel nat, på grund af et tigerspring eller sådan. Det er jo slet ikke fordi mine andre veninder ikke er der for mig, eller er de skønneste og mest støttende i verden. Men det er bare lidt som om, de ikke forstår, HVOR hårdt, det faktisk kan være. Hvor lidt man virkelig kan prioritere sig selv, når man er blevet mor. Men det forstår mine 6 nye veninder fra min mødregruppe. Jeg tror virkelig, vi kan bygge nogle seje og solide venskaber op, og det ser jeg meget frem til! Jeg synes de alle er så pisse seje, fordi jeg VED, hvad de går igennem.

Så respekt til alle mødre derude. Jeg går faktisk i den tro, at det for os “unge mødre” faktisk er nemmere på mange måder. Og så længe jeg tror det, er det jo helt forrygende. Jeg tror, vores kroppe bedre kan klare en graviditet. Og en fødsel. Og dét at have en lille baby, man skal bære 24/7 somme tider. Men uanset hvad: Du er mor, fordi du har lyst (forhåbentlig). Og det skal du have en kæmpe virtuel highfive for! Ung eller gammel.

KAN JEG GÅ PÅ KUR, UDEN AT BLIVE SPISEFORSTYRRET?

fotografi-den-03-10-2016-kl-23-04-4

Som nogle af jer nok husker, så har jeg før fortalt om min barndom i mobning og anoreksi. Jeg skrev for mange år siden et indlæg om dette, som du kan læse hér.

Jeg tog cirka 16 kilo på i alt, da jeg var gravid. Jeg har tabt 12, og mangler cirka 4 + – kilo. Dem har jeg besluttet skal af NU!

Under min graviditet var jeg faktisk overraskende sund. Jeg fik det faktisk dårligt af at spise alt for usundt. Men efter fødslen er det gået led ned ad bakke. Jeg glemmer at spise, når jeg er sulten, og så er det hurtigere og nemmere at ty til junkfood. Det kan jeg virkelig god mærke, ikke har været særlig godt for mig. Jeg har ikke tabt de sidste kilo, og det skal altså ske nu. For nu er det snart 3 måneder siden, jeg fødte, og jeg ved, der ikke skal ret meget til.

Jeg er derfor startet på en kur, som jeg før har været på. LCHF, hedder den. Low Carb, High Fat. Jeg må altså gerne spise fedt – men ikke kulhydrater. Jeg har besluttet at tage det roligt med kuren, og derfor følger jeg den ikke 100%. Jeg spiser rigtig meget kød, æg og grøntsager, og holder mig fra brød, pasta, ris og så videre. Men jeg spiser rugbrød og så spiser jeg nu, hvad der er, når vi er ude. Jeg vil ikke være alt for sart, for det kan man simpelthen blive vanvittig af.

Da jeg var syg for 8 år siden, og blev erklæret rask, sagde min psykolog til mig: “Og hvad har du så lært af det hér, Lærke? – Når alle de andre klassekammerater går på kur, så skal du ikke. For du kan rent faktisk holde kuren”.

Men jeg er slet ikke bange for at blive syg igen. Jeg står slet ikke i samme situation, psykisk, som jeg gjorde dengang. Jeg har det jo helt fantastisk, og desuden kan jeg slet ikke undvære min mad, haha.

Så nu er jeg spændt på, hvordan det kommer til at gå. Jeg vil gerne tabe halvanden kilo inden Lillis dåb om en måneds tid. Det burde godt kunne lade sig gøre! Sidste gang, jeg var på denne kur, tabte jeg 8 kilo på kun 3 uger – men det var også med træning oven i, og en lidt strammere kur.

FORSINKET: ET GODT TIP: 20% PÅ BOOZT

mi1163040700_mellowmauveganf1434_totaleclipseblsamf16302317_black gant1651_ebonyblack
ganf1501_blackbll2000105_blackssrs163283_blk tsjw45968005_black_050
pbsp163545_lrosettu00272_blackmch16215002_adoberoseleo kf1638_navy

 

Dragt fra Mini A Ture // Ganni Kjole // Samsoe Samsoe kjole // Ganni Kjole // Nederdel fra Ganni // Nederdel fra Black Lily // Nederdel fra Sofie Schnoor // Jakke fra Tiger Of Sweden // Body fra Petit by Sofie Schnoor // Body fra The Tiny Universe  // Dragt fra marmar // Body fra How To Kiss A Frog  

Indeholder affiliate.

I dag, søndag er der 20% på alle bestillinger over 999 kroner på BOOZT.com med koden “MSS20”. Derfor har jeg lavet en lille collage med noget af det tøj, der gerne måtte havne hjemme hos mig – HVIS altså, jeg havde penge. Nu har jeg lige fået første omgang børnepenge, så det er da meget muligt, der skal shoppes lidt til Lilli i dag!

Older posts