VENNER ER DEN FAMILIE, DU SELV VÆLGER

ÈN MÅNED TIL TERMIN – OG JEG TROR, HUN KOMMER FØR TID

IMG_0185

I dag er det den 28. Juni (For de af jer, der var i tvivl, ha) – og det betyder: 1 måned til termin! Jeg kan slet, slet ikke forstå det! Da jeg blev gravid tænkte jeg virkelig, at der var så forbandet lang tid til Juli, men lige om lidt er vi i mål, og jeg kunne ikke være mere spændt og lykkelig!

Jeg har dog på fornemmelsen, hun kommer før tid. De sidste par uger har mine plukkeveer virkelig taget til, og jeg var faktisk forbi fødegangen for to uger siden, fordi jeg havde 15 plukkeveer på under én time. Jeg blev tjekket, og de sagde, at min livmoderhals var i modning, og det er et tegn på, at der ikke går såååå forbandet længe.

Jeg er plaget af plukkeveer, der gør ondt, hver dag, smerter i ryggen, vand i kroppen og så videre og så videre. Derudover har hun endelig lagt sig lidt længere ned, og er ved at gøre sig klar til fødsel. Om natten vågner jeg af mine plukkeveer, og tør næsten ikke rejse mig op, fordi jeg tænker, at min vand er ved at gå – men dertil er jeg ikke kommet endnu.

Jeg har bare en mærkelig fornemmelse. Som om hun forsøger at fortælle mig, at hun snart er klar – så jeg håber lidt, at hun kommer om et par uger. Det er nemlig ikke så farligt længere, hvis hun kommer om en uges tid.

Nu har jeg sikkert ødelagt det hele, ved at lave dette indlæg, og så bliver hun sikkert derinde 14 længere end forventet i ren protest. Det håber jeg nu ikke.

6 kommentarer

  • Louise

    Ååh hvor er det altså spændende! 😀 Er selv mega skruk og har drømt at jeg var gravid og fødte, op til flere gange. Jeg skal desværre ikke have børn foreløbig, da jeg regner med at tage en kandidat først (er optaget og starter efter ferien), da den uddannelse ikke rigtig er egnet til at få børn under. Min kæreste er heller ikke klar til barn endnu, så jeg nyder bare rigtig meget at følge med hos dig og din lille familie Lærke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Ja, det er så spændende! Håber, din uddannelse forløber som den skal, og at du får dig en masse skønne børn bagefter <3 held og lykke til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jordemoder-Julie

    Det bliver så spændende for jer!
    Jeg skynder mig lige at sige, at hvis Lilly skulle melde sin ankomst nu, så ville det ikke være farligt og man vil ikke gøre noget for at stoppe fødslen – så hun kan bare komme 🙂
    God sommer og god fødsel!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Ja, men er stadig mest tryg, hvis hun venter til jeg er 37+0 om en uge! Så må hun hjertens gerne komme <3
      Hav en dejlig aften 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Bliver helt spændt på jeres vegne – det er hyggeligt at læse med! 🙂 Hvordan mødte dig og Kristoffer egentlig hinanden?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Migoglillimy

      Det er jeg glad for, du synes! Vi mødtes på crazy Daisy, (LOL), og i vores fuldskab, tog jeg med Kristoffer hjem. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VENNER ER DEN FAMILIE, DU SELV VÆLGER