VEJEN TIL AT BLIVE EN GOD MOR

IMG_6359 IMG_6360
Der er så mange holdninger til, hvad det vil sige at være en god forældre.
Jeg synes selv, jeg er blevet opdraget på absolut bedste vis, af de mest kærlige, kloge, søde, anerkendende forældre i verden, og jeg bliver så stolt, når jeg studerer (pædagog), og finder ud af, at det også bare er det helt rigtige, de har gjort.

Det aller vigtigste for et barn er anerkendelse fra sine primære omsorgspersoner, altså, oftes mor og far. Helst fra alle, faktisk. Affektiv afstemning – altså, at man viser interesse for børnene, man svarer, når de spørger om noget, man trøster, når de græder, og man er dén de har brug for i lige præcis dét sekund, de har brug for én.

Jeg er så absolut ligeglad med, hvem min datter vokser op og bliver – bare hun ved, at vi altid står bag hende, og støtter hende i hendes valg. Man skal også sige fra som forældre. Snakke om tingene, hvis man synes, barnet gør noget, som ikke er i orden. Men aldrig få barnet til at føle sig forkert. Skæld ud har aldrig været min kop te. Muligvis, fordi jeg aldrig rigtig er blevet skældt ud – for hvad nytter det at råbe af et barn og få dem til at føle sig “alene” i verden?

Jeg vil aldrig lade min datter føle, at hun skal passe på mig. Jeg ved at mange børn oplever, at de i en vis grad skal beskytte og passe på deres forældre. Særligt hvis forældrene har været psykisk syge, haft depression eller har lidt af en anden psykisk lidelse, hvor de i en vis grad ikke kunne tage sig af barnet, som før. Det er virkelig dét, der betyder mest. At Lilli skal føle, at det er Kristoffer og jeg, der passer på hende – IKKE omvendt. Nu har vi et barn, og så må vi virkelig tage os sammen. Vi har begge lidt af depression i vores teenage-år. Men når man får et barn er der bare dét ekstra at passe på. Det er jo også en del af det at blive forældre. Nu har man ansvaret for et andet menneske. Et lille, uskyldigt menneske, som vil passes på – ikke passe på. Hun må aldrig føle, at hun skal holde inde med, hvordan hun har det, fordi hun er bange for at vi bliver kede af det.

Lilli skal vide, at hun er elsket – uanset hvad. Fra den dag, jeg føder hende, er jeg sikker på, at hun vil føle det. Jeg vil kigge på hende, smile til hende, snakke med hende, kysse, kramme, putte med hende, uanset hvad. Jeg vil læse for hende, synge for hende, og få hende til at føle sig som en prinsesse.

Og hvor er jeg dog ligeglad med de mennesker, der aldrig er blevet kaldt prins eller prinsesse, og som har så ondt i rø—, fordi de er sikre på, at hvis man kalder et barn prins eller prinsesse, så føler de sig hævet over andre, og at det er usundt for børn at tro at forældrene vil gøre alt for dem, som prinsesser og prinser- Ja for søren – hvis ikke forældrene skulle gøre alt for dem, hvem skulle så? Det er da for pokker forældrenes “job”, at synes, at deres børn er det mest værdigfulde i denne verden?

Jeg er altid blevet kaldt prinsesse, og jeg vil faktisk, bundærligt, indrømme, at jeg er noget af det mest sympatiske og omsorgsfulde på denne jord.

Jeg tror, I forstår, hvor jeg vil hen med dette. Min datter kommer ikke til at mangle kærlighed, det vil Kristoffer og jeg sørge for. Og det ved jeg, vores familier og venner er med til!

EN HELT SÆRLIG MILEPÆL – OG NOGET OM MIT NYE HÅR

preggos
I dag er en helt særlig dag. Jeg har nemlig, i dag, været gravid i 30 uger, og går altså ind i min 31. graviditetsuge nu. Det betyder kun 7 uger til lillepigen kan melde sin ankomst, uden at være i kategorien “for tidligt født”. Derudover er der kun 10 uger til termin – og det betyder, at jeg har været gravid i 210 dage, og kun har 70 dage tilbage (eller rettere: 2 måneder og 10 dage).

Lilli blev scanning til at være omkring de 1300 gram i lørdags, altså ikke særlig stor. Det betyder at hun nok er et sted mellem 1400 og 1500 gram i dag, og har en længde på cirka 38 cm. Snart rammer virkeligheden – og for første gang, nogensinde, er det dét, jeg glæder mig mest til i hele verden! Egentlig ville jeg bare ønske at de næste 2 måneder var væk, når jeg havde talt til 10, men der er heldigvis også en masse at se frem til det næste stykke tid.

Om en uges tid skal jeg til min fætters bryllup. Jeg har fået en fin kjole af Marie, og jeg glæder mig til at skulle gøre noget ud af mig selv.
Dagen efter brylluppet, flyver Kristoffer og jeg til spanien, på 5 dages ferie, og det bliver SÅ dejligt. Jeg har netop købt mig en bikini, og jeg føler mig, for første gang, nogensinde, virkelig smuk i bikini.

Derudover er der jo sommerferie lige rundt om hjørnet, og jeg er netop startet på 3. og sidste modul dette semester på pædagoguddannelsen. Jeg mangler kun at lave en individuel opgave, samt en gruppeopgave, og så er der ellers ferie  (og barsel) den 22 Juni!

Jeg synes det var lidt sjovt at lave en collage med billeder, jeg har tager under graviditeten. Se, hvordan jeg bare følte mig HELT VILDT tyk i uge 14, på billedet under testene, og igen i uge 16, 17 og 22 på de andre billeder. Jeg har faktisk svært ved at huske, hvordan min krop så ud før min graviditet, for hvis jeg virkelig følte mig så tyk på første billede i uge 14, så kan jeg umuligt have været særlig stor, inden min graviditet. Men det kan jeg simpelthen ikke huske!

Jeg lovede jer forresten billeder af mit nye hår, i går… Men det er sådan, at jeg lige skal vende mig til det, før jeg kan overskue at tage billeder af det… Mit hår er jo stadig vildt slidt, fordi jeg stadig har lidt hår, der er kortere end det andet, fra det faldt af, og derfor fik jeg klippet ret meget af det, tyndet ud, for at det “passer” bedre i længderne, og så fik jeg farvet striber. I skal selvfølgelig snart få det at se. Men jeg bliver nødt til lige at blive lidt gladere for det, selv, først.

BIKINISÆSON?! BILLIGE, SMUKKE BIKINIER

bikini yess
bikini igen
Bikini overdel, sort – 39 kroner /
/ Badedragt – 249 kroner // Bikini underdel – 69 kroner // Bikini overdel, blå – 69 kroner // Bikini overdel “top” – 99 kroner // Bikini “Ariel”, hvid 299 kroner // Bandeau overdel – 99 kroner // Stribet bikini – 99 kroner

Indeholder affiliate

Okay, det er jo allerede ved at være bade-sæson igen! (Okay, det hér år er seriøst gået for vanvittig hurtigt!!!)

Ovenover er nogle bud på nogle flotte bikinier (mest egnet til ikke-gravide)!

Nu er jeg ligesom lidt større, end jeg plejer at være, når det er sommer, og derfor skal jeg til at tænke over, hvad jeg har lyst til at gøre med hensyn til badetøj. Bikini eller badedragt? Først tænkte jeg, at det helt sikkert skulle være badedragt! Men jeg synes det er vildt svært at finde nogle, der er virkelig flotte, og desuden er jeg bange for at føle mig “buret inde” i badedragt med min mave.
Men så prøvede jeg lige min bikini fra sidste år, og jeg kan stadig passe underdelen, så jeg tror faktisk at jeg bare ender med en almindelig bikini – så længe den er “lavtaljet”, er det jo fint, for min numse er ikke blevet større, og det er mine lår sådan set heller ikke. Så skal jeg bare finde en større overdel, da mine bryster er vokset ret voldsomt.

Hvad synes I? Skal højgravide holde sig til badedragt, eller er Bikini lige så flot, eller endnu flottere?

SÅDAN HÉR SER EN PERFEKT DAG UD

gravud baby

Jeg elsker dage, hvor jeg kan sove så længe, jeg vil. En helt perfekt dag, i mit hoved, ser sådan her ud:

Weekend. Ingen planer. Kristoffer har fri, og vi vågner op og kigger på – og smiler – til hinanden. Og så tager Kristoffer fat om mig og krammer mig helt ind til ham. Så står Kristoffer op og laver morgenmad til mig, hvorefter han kommer ind i seng igen og ligger, mens maden bliver færdig. Lilli vågner op inde i maven, og Kristoffer, Lilli og jeg ligger og snakker. Kristoffer kysser maven, og så står vi op og spiser mad. Bagefter ligger vi os i sengen igen og tager en lille lur (jeg er tosset med at sove, hvis I skulle være i tvivl!), og når vi vågner, gør vi os klar, går i bad og så videre, og så kører vi en tur ud i skoven og går en lille tur. Om aftenen spiser vi god mad, som vi laver sammen, og efter aftensmad, ser vi en god film og spiser bland-selv-slik.

Jeg elsker faktisk bare at slappe af. Bare Kristoffer og jeg. Jeg griner så meget med Kristoffer, at jeg nogengange får ondt i maven! Jeg elsker, når vi børster tænder sammen inden sengetid, og fjoller foran spejlet.

GODE RÅD TIL GYMNASIEELEVER I EKSAMENSTIDEN

Skærmbillede 2016-05-11 kl. 21.22.15
Nu er det snart et helt år siden, jeg blev student. Det er vildt at tænke på, at jeg for mindre end et år siden havde det så skidt, var stresset – og meget nervøs for, om jeg nu ville klare det – og nu har det bedre end nogensinde før!

Jeg er jo ikke ekspert – men jeg har dog været i de af jers situation, der bliver studenter – eller generelt de, der skal til eksaminers sted. Og jeg føler virkelig med jer. Derfor tænkte jeg, at jeg lige vil give et jer par råd med på vejen!

  • Lad være med at stresse sådan! Tag det roligt – du bliver ikke bedre af at sidde oppe hele natten og terpe. Det skulle du have gjort tidligere, haha!

 

  • Lad ikke andre bestemme, hvor meget – eller hvor lidt – du arbejder! Hverken din mor, far, kæreste eller bedste veninde. Kun du ved, hvor meget du kan klare oppe i hovedet. Om det er lidt eller meget, og hvor meget af de weekend der skal bruges på det.

 

  • Hold pauser! Dette kan virkelig ikke siges nok. Det er så vigtigt at holde pauser – jeg kan personligt ikke sidde med ret meget mere end 45 minutter ad gangen, og så er en pause altså god. Bare 5 minutter. Spis noget lækkert, gå en tur, tag en smøg – eller hvis du har brug for en længere pause – tag en lur!

 

  • Ikke ærg dig over din karakter: Når du først har været til eksamen og har fået en dårligere karakter end du fortjener – så ikke ærg dig for meget. Indse, at det nok bare ikke var din bedste dag, eller at du nok ikke læste nok op, eller lyttede nok i undervisningen.

 

  • BROK dig ikke: Jeg tror alle kender det. Du har brugt hele natten på at læse op til kemi-eksamen, men får kun 00. Og det er selvfølgelig TOTALT uretfærdigt, ikke? Eller hvad? Prøv at hør: Du er nok bare ikke kemi-ekspert, og fuck det – du er god til en masse andet, forhåbentligt. Og du brokker dig jo heller ikke, hvis du får en højere karakter end du har fortjent, vel?

 

  • Husk dine venner: Du bliver glad af selskab, venner, vin og weekends-hygge med familien. Så husk det!

 

Sidst, men ikke mindst: NYD DET! Du får hue på lige om lidt, for pokker!! Se forresten mit indlæg fra i går om smukke sommer-studenterkjoler – både i hvid, rød og blå! Læs indlægget hér: