MINE TANKER OM AT VÆRE UNG MOR

SERIER, DU SKAL SE

serier
Selvom jeg pt. er under uddannelse, er det altså ikke meget, vi er i skole endnu.
Så derfor har jeg måtte finde noget andet at lade ventetiden gå med. Nemlig serier på netflix! Nogle har jeg set før, andre er jeg lige startet på. Alle elsker jeg på én eller anden måde!

Pretty Little Liars: En gammel klassiker, efterhånden. Jeg startede på serien, da jeg led af en depression i 2.g – det er altså ved at være 5 år siden, jeg startede. Jeg har set alle sæsoner minimum 2 gange – på nær den sidste. Serien er god til dig, som elsker teenage-serier, kærlighed, spænding og en lille smule gys, hvis du spørger mig. Serien er nemlig ret uhyggelig. Note: Se ALTID afsnit 13 af hver sæson med en anden person – de er vildt uhyggelige!

The Vampire Diaries: Endnu en serie, jeg startede på, da jeg havde det aller værst. Jeg følger stadig med i serien, og ser de nye afsnit af sæson 7 hver fredag. Serien er endnu engang til dig, der elsker kærlighed, spænding – og som godt kan lide fantasy-universet, som jeg selv elsker.

Orange is the new black: De, der har netflix, har nok set den (ellers er I helt tossede!), haha. En fantastisk serie med masser af seje kvinder i et fængsel. Serien er nok mest “egnet” til piger – men jeg er sikker på, at der også er nogle mænd, der må være faldet i fælden! Jeg ser ihvertfald meget frem til, at der kommer en ny sæson!

Modern Family: En sjov serie, hvor hvert afsnit kun varer cirka 20 minutter. Det er én af de serier, hvor man ikke rigtig behøver følge med hele vejen, og som underholder ret så meget. Jeg har set alle sæsoner, og jeg elsker det virkelig. Serien er god lige fra første afsnit, og karakterne er alle fantastiske og sjove på hver deres måde!

How I met your mother: Endnu en serie, de fleste nok har hørt om eller set.  Sjov serie med masser af humor og gode karakterer! 

Friends: jeg tror faktisk at alle må have et et afsnit friends på ét eller andet tidspunkt! Serien behøver ikke megen forklaring. Den er fantastisk.

Breaking bad: En serie, min kæreste viste mig sidste forår. Jeg var rimelig skeptisk i starten, men efter første afsnit ELSKEDE jeg den. Vi er netop gået igang med at se den igen, og den er altså lige så god 2. gang. Serien rummer nogle gode emner, gode karakterer, fantastisk skuespil og så er den god at se med en kæreste – fordi det både er en “drenge og pige-serie”, hvis man kan sige det sådan!

Jane the virgin: Lige for tiden mangler jeg noget at se, når jeg ikke er i skole. En serie, jeg ikke har set før, og så faldt jeg over den hér. Den er lidt sjov, fordi hovedrollen er gravid, og det er sjovt at følge med i. Romantik, drama og så videre og så videre. Ikke fantastisk skuespil, men det er ligesom én af de serier, hvor man bare kan slå hjernen fra og slappe helt af imens!

Gossip Girl: Pige-serien over dem alle! Det er efterhånden også mange år siden, jeg startede på den, og jeg har set den 2 gange i alt. Den er sjov, fyldt med drama og teenage-fnidder. 

Sons of Anarchy: En lidt barsk serie om rocker-miljøet og alt, der hører til. Den fanger virkelig én, og det er virkelig skuespil på høj plan! Det er lidt en drenge-serie, men jeg er altså helt vild med den!

Dexter: Nok én af mine yndlings-serier. Kristoffer og jeg så den sammen i sommerferien, og vi blev hurtigt færdige med alle sæsoner, der findes af serien. Den er virkelig ubeskrivelig sej og fantastisk!

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MINE TANKER OM AT VÆRE UNG MOR