JEG HAR VÆRET TIL FRISØR!

IMG_4312IMG_4311

Så fik jeg været til frisøren en sidste gang. Denne gang var det striber igen – lidt lysere nu, og så har min mor betalt for en klipning (det var Kristoffer, som klippede mig sidst – så mit hår har været skævt i 4 måneder nu, haha)

Jeg havde først besluttet, slet ikke at røre mit hår i min graviditet. Men eftersom det begyndte at falde af, og den hårfarve, jeg havde fået lige inden, var begyndt at fade ud til noget rigtig kikset, valgte jeg at tage det helt stille og roligt – og farve lidt striber (det var MEGET få striber), samt få en masse kure i det. Og det har jeg været super glad for – men det blev jo stadig ikke lige dét resultat, jeg håbede på, da jeg gerne ville have det lidt lysere, så det passer min sommer-hårfarve – og derfor blev jeg altså farvet igen onsdags

Jeg var hos Only Hair i Næstved, som jeg også gik hos sidste, sidste sommer, da jeg havde mit naturlige hår med lidt lyse striber i. De har fantastisk service – og ikke mindst søde og dygtige frisører til at betjene dig!

Jeg er faktisk ikke selv helt vildt med resultatet. Det var ikke ret mange striber, jeg fik lavet, og farven er ikke ændret ret meget. Derudover er jeg ikke tosset med klipningen, der da blev klippet 5 cm af, og jeg faktisk lige var blevet glad for min gamle længde. Derudover blev der tyndet ret meget ud i håret, øv. Jeg plejer at have rigtig gode oplevelser med denne frisør, men jeg tænker, at det nok også bare var fordi at det var VIRKELIG nødvendigt at få klippet lidt i det. Det skal nok blive pænt… Om et års tid eller noget, haha.

Jeg vil forresten råde alle til at prøve en Olaplex-kur. Uanset, om du bliver farvet, eller ej. Det er helt fantastisk. Mit hår er næsten ikke til at “genkende”, efter sådan en behandling.
Indlægget er IKKE sponsoreret.

SOMMERTØJ UNDER 300 KRONER

kjolersortkjoler jaaigen igen

Sort kjole 249 kroner // Sort, strikket kjole 159 kroner // Sort kjole 119 kroner // Sort kjole 119 kroner // “Rød” kjole 119 kroner //blå  Nederdel 159 kroner // rød Nederdel 159 kroner // sort Nederdel 159 kroner // Sort playsuit 249 kroner //

Indeholder affiliate

Selvom jeg er gravid, og det betyder, jeg desværre ikke kan passe nogle af disse skønne ting, så drømmer jeg mig stadig lidt væk til sommer i korte nederdele, der ikke strammer og kjoler, som faktisk sidder rigtig godt. Men I skal jo ikke snydes – så hér er et bud på nogle rigtig, rigtig fine – og meget billige sommer-items!

NÅR MAN ER FOR TRÆT TIL AT HÆNGE SAMMEN

4 pr. ark den 24-05-2016 kl. 19.31 (kompileret)
Okay, kender vi ikke alle sammen det dér med, at man starter dagen – er viiiildt frisk og glad, og så vender det bare fuldstændig, lige pludselig?

I dag vågnede jeg klokken 9, og så gjorde jeg mig klar til at skulle til jordemoder. Jeg frisk, men havde voldsomt ondt i ryggen, og da jeg ikke nåede bussen klokken 13, endte jeg med at gå. Ikke at der er særlig langt – maks 2 kilometer. Men når man er temmelig gravid, og har temmelig hævede fødder, samtidig med, at man har temmelig ondt i ryggen, og føler at ens mavemuskler bliver flået fra hinanden, hver gang man går, er 2 kilometer altså RET langt!

Jeg kom til jordemoder + mødregruppe til tiden, og var meget svedig! Jeg sveder faktisk aldrig, men jeg synes at det hér vejr er så klamt, og jeg føler i forvejen ikke, at jeg kan trække vejret, da jeg har en baby som klemmer alle mine organer pænt meget sammen…

Efter jordemoder blev jeg hentet af Kristoffer, og vi valgte at køre til stranden og spise junkfood og is og gå en tur – og det var fantastisk. Vi kørte hjemad igen ved en 18.45-tiden, og der var det stadig over 20 grader.

Og nu er jeg så hjemme. Og fuldkommet tappet for energi. Jeg er så træt, at mine øjene lukker sig i, og jeg har konstant krampe i mine meget hævede ben. Ikke nok med det, så har jeg lige 2 store opgaver, jeg gerne vil have færdige i aften, og det har jeg bare på ingen mulig måde overskuddet til. Neuroaffektiv udviklingspsykologi, mig i røven.

Puha. Sikke da en dag. Den har været fantastisk på mange måder, men nu kan mit hoved og krop bare ikke mere. Nu skal den næste måneds tid bare gå hurtigt, så jeg kan komme på barsel! Det hele gør så ondt.

FERIE-TID OG INGEN PLADS I KUFFERTEN!!

ferietidjaNu er der ikke længe til Kristoffer og jeg skal afsted på ferie. Det er nemlig på søndag, og jeg glæder mig helt ubeskriveligt. Jeg gik faktisk igang med at pakke kuffert i søndags, fordi jeg nødigt vil glemme noget, og samtidig bare fordi jeg ELSKER at pakke til noget, jeg glæder mig til – kender I det?

I dette indlæg, kan I læse, hvor jeg skal hen, mere præcis.

Vi skal være afsted fra søndag til fredag, og vi har kun bestilt håndbagage – hvilket vil sige, at der skal pakkes smart og let.

Indtil videre har jeg: Jernpiller, vitaminpiller, kalkpiller, piller mod halsbrand, en lille eight-hour creme, som jeg bruger hver dag, make-up-taske – kun med det nødvendige, bikini, trusser, 3 kjoler, et par shorts, en bluse og så det tøj, jeg skal have på, når vi flyver – jeg regner med at tage en sweater på, bare hvis nu det skulle blive køligt – men den regner jeg nu ikke med kommer i brug. Jeg har selvfølgelig også pakket pas – og så er jeg vildt meget i tvivl, om jeg skal tage min computer og oplader med? For jeg har en gruppeopgave på studiet, som skal afleveres 17 juni, og jeg vil gerne have den til rådighed, hvis nu jeg bliver nødt til at lave lidt til gruppen, mens jeg er væk – hvad synes I? Skal jeg tage computeren med, eller lade den være herhjemme?

Jeg tror virkelig at det bliver helt igennem fantastisk at komme afsted med Kristoffer. Sidste år tog vi en uge til Sverige i mine forældres sommerhus, hvor vi bare nød hinanden, det gode vejr – og stilheden, og det var virkelig skønt! Vi var også på ferie til Spanien i slutningen af sommerferien, da vi blev inviteret til mallorca af mine forældre – det var også en hyggelig tur, men Mallorca var ligesom ikke rigtig mig. Det må vi håbe, Malaga er!

Jeg tror faktisk ikke, vi skal lave andet end at bade, drikke (alkoholfri – fra min side) drinks, køre ture i vores lille, lejede bil, shoppe en smule, og så spise mega, mega god mad! Jeg er lidt spændt på, hvordan det hele kommer til at gå som højgravid, da jeg faktisk er 32 uger henne i næste uge, og der dermed kun er 8 uger til termin – men jeg har indtil videre, været rimelig heldig med ikke alt for mange smerter, ingen halsbrand, og næsten ingen vand i kroppen. Det undgår jeg dog nok ikke, når vi skal ned til 30 graders varme, men man kan jo altid håbe, hehe!

Older posts