OVERGANGEN FRA TEENAGER TIL VOKSEN

MIT SENSITIVE JEG MED BARN(?)

img_2548

For et par uger siden lavede min søster dette indlæg. Mange tog rigtig godt imod indlægget, og jeg blev glad, da jeg læste kommentarerne.
Men så kom der én negativ. Og så glemte jeg pludselig alle de positive.

Personen bag kommentaren skrev, at fordi jeg jo har været så åben omkring min fortid og sensitivitet, så kunne hun ikke lade være med at tænke, at hun (og andre) havde det sådan et “Åh nej”, når de tænkte på, at jeg skulle være mor, og så tænkte hun også, at hvis jeg havde haft lidt længere tid til at få min fortid på afstand, ville jeg nok blive en bedre mor. Og hvad jeg mon vil gøre, hvis jeg får en nedtur mens jeg har et barn.

Egentlig var det ikke en dårlig kommentar, for pigen bag kommentaren var egentlig ret konstruktiv, og skrev også at hun håber det bedste for min familie og jeg.

– MEN jeg blev så ked af det. For er det virkelig sådan, folk tænker? At fordi jeg har haft en spiseforstyrrelse da jeg var 12 og blev mobbet, fordi jeg havde en depression da jeg gik på gymnasiet og blev mobbet, og fordi at jeg måtte selvstudere det sidste stykke tid af gym for at blive student, så bliver jeg ikke en god mor? Hvad er det dog for en begrundelse?

Jeg havde en svær barndom på mange punkter, grundet psykisk ustabilitet, fordi jeg blev mobbet af min lærer i en alder af 10. Det er hårdt for et barn at opleve mobning fra en autoritær person, så som en lærer. Det er forfærdeligt, og det knækker én. Det knækkede mig, og jeg blev ikke hel igen, før jeg fandt ud af, at det jo ikke var mig, der var noget galt med, og før jeg fandt ud af, at jeg var særligt sensitiv. Og det skete først, da jeg var 17 år gammel. Først derfra kunne jeg arbejde med mig selv, og hjælpe mig selv, så jeg kunne blive rask. Min familie var heldigvis den mest støttende og skønne familie i den tid, og jeg kom kun ud af det, på grund af deres hjælp.

Men nu skal vi også huske på: Jeg overlevede jo min spiseforstyrrelse, og blev rask i en alder af 12. Jeg KOM jo ud af min depression, og jeg BLEV jo student. Det tror jeg ikke mange med en nærmest konstant depressions-tilstand fra en alder af 10 kan prale af. Men det kan jeg fandeme. Og om jeg har lært noget? MASSER. Jeg har netop takket min gamle lærer i et 5 siders langt brev, fordi hun (ja, ærligt talt), var sådan en kælling. For på grund af mine oplevelser i min fortid er jeg blevet et fantastisk, storsindet, åbenhjertet, opmærksomt og kærligt menneske.

Mine forældre har altid været der for mig. Men da ingen af dem er sensitive på samme måde som jeg, har de ikke altid set signalerne før det var for sent. De har selvfølgelig forsøgt, men de havde ingen chance for at se de små signaler, jeg sendte ud, fordi de ikke selv er som jeg, som ser signalerne.
Netop på grund af mine oplevelser i min fortid vil jeg kunne give min pige UENDELIG meget kærlighed, og jeg vil se hende i ALLE situationer. Og netop fordi jeg er særligt sensitiv, vil jeg se signalerne før det bliver for sent.

Jeg tror ikke man finder nogle bedre forudsætninger for at blive mor, end: At ønske at blive mor af hele sit hjerte – og det gør jeg. Jeg vil aldrig lade min fortid ødelægge min datters fremtid, jeg vil kun lade den hjælpe med at gøre hendes liv fantastisk.

15 kommentarer

  • Mette

    Jeg kommenterer ikke ofte, men er simpelthen nødt til at give dig credit for det her! Synes netop at dette indlæg er et soleklart bevis på, at du håndterer din sensitivitet på en moden, selvbevidst og konstruktiv måde – ellers havde du jo ikke været i stand til at håndtere den negative kommentar, på den måde du gør i indlægget. Jeg er ikke i tvivl om, at din sensitivitet blot bliver en force som mor – og uanset hvad, så kan jeg ikke se dig blive andet end verdens mest kærlige og omsorgsfulde mor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • andtheblack

      Wow, for en skøn kommentar! Det betyder så meget, at du slet ikke forstår det!<3 hav en dejlig søndag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • kjjj

      jjj

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mathilde

      Jeg kan sagtens forstå at nogen kunne bekymre sig.

      Du har altid haft meget fokus på dine egne psykiske og fysiske sygdom og det virker som om at det er noget som fylder meget i dit liv. Når du så oveni din særlige sensitivitet, gennemgår hormonel forandring, så er der vel ikke noget at sige til at folk forventer, at din graviditet bliver svær.

      Oveni at du er særligt sensitiv, har du jo også været ramt af både depression og spiseforstyrrelse.
      Dette tyder jo på, at du har en ustabil psyke og det er måske derfor at nogen ville bekymre sig.

      Så handler det jo bare om at vise dem at dit sygdomsforløb og din sensitivitet er en drivkraft istedet for en ulempe.

      I og med at jeg selv er særligt sensitiv, ved jeg at du indeholder kvaliteter som vil gøre dig til en fantastisk mor, til trods for ar på psyken.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg er selv særlig sensitiv, og har som barn lidt under, at man ikke vidste særligt meget omkring dette. Men min sensitivitet har gjort, at jeg meget tydelig kan huske hvordan forskellige situationer påvirkede mig som barn. Og den evne er guld værd, når man både skal være mor og have med pædagogik, at gøre. Derfor kære Lærke – er jeg slet ikke et sekund i tvivl om, at du nok skal blive en meget god mor. Du virker enorm ressourcestærk, og tager ansvar for din sensitivitet – og passer enorm godt på dig selv. Ligesom Sille gør. Det må være en kæmpe belastning, når man deler ud som du gør på de sociale medier, at skulle forholde sig til alle andre folks meninger – for andres meninger fylder enorm meget hos os der er særlig sensitive. Jeg glæder mig meget til fortsat, at følge din rejse.. Og håber, at du ikke lader dig for meget påvirke af alle folks meninger – selvom det er svært. Et stort virtuel kram herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Idaemilia

    Jeg kommer helt til at tænke på en sætning jeg hørte engang; “Vi får kun de udfordringer vi kan klare”.
    Tænk lige på hvor stærk du er med alle de udfordringer du har mødt i dit korte liv? Du er SEJ Lærke! Din baby er simpelthen så heldig at få dig til mor, hvad end om hun bliver sensitiv som dig, eller i en helt anden retning. Jeg tror ikke der er nogen mennesker derude der oprigtigt er bekymrede for om du kan være mor. Du rummer så meget kærlighed, at der ikke kan være nogen tvivl om at det er det helt rigtige <3

    Kæmpe kram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linnea

    Jeg har selv ønsket at blive mor i et par år, og min kæreste og jeg har besluttet, at i år bliver året, hvor jeg forhåbentlig skal være gravid. Men lige så meget, som jeg gerne vil være mor, lige så meget har jeg også været i tvivl. Min historie ligner nemlig din.
    Jeg er særligt sensitiv og fandt ud af det for 3 år siden, da jeg var 20 år. Jeg har lidt af dårligt selvværd, angst og depression on/off i mere end 10 år på grund af netop mobning i barndommen. Jeg synes, at jeg er et godt menneske og har meget at give, men min fortid og mine diagnoser gør mig også usikker på, om det vil være forkert at sætte et barn i verden.
    Det jeg er kommet frem til er, at jeg ikke nødvendigvis kan leve et 100 % normalt og efter-bogen-agtigt liv, men at jeg, ved at acceptere mine begrænsninger og i stedet omfavne mine styrker, kan leve et rigtig godt liv og opnå de samme ting som “normale” mennesker. Jeg skal ikke ud i et traditionelt 37 timers job, for det kan jeg ikke holde til, men jeg kan stadig tage en uddannelse og få et arbejde. Og jeg kan også blive mor og være rigtig god til det. Det skal min fortid ikke styre.
    Held og lykke med din kommende rolle som mor, Lærke! Jeg er sikker på, at du bliver en helt fantastisk en af slagsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg er meget enig i hvad Mette skriver! Stort credit for at du følger dit hjerte og accepterer 100 pct hvordan du er! Du kommer jo til at kunne lære din datter så mange vigtige ting i livet! Ønsker dig alt held og lykke på vejen <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sille

    Jeg synes du er helt vild sej, og al det du har været igennem, gør at du bliver den bedste mor for din lille datter, fordi, som du selv skriver, du kan se signalerne og “fare” tegnene på forhånd!
    Stor credit til dig for, at være så stærk en person og for at vise at selvom man er ung, kan man sagtens blive den bedste mor for sit barn, det sgu ikke alderen det kommer an på!
    Glæder mig til at følge med, og held og lykke med din lille pige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Selvfølgelig kan du/I klare det. Andet er der ikke at sige dér.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg tænker, at os der er lidt ekstra sensitive og har nogle ting i bagagen skal være lidt obs. Så langt har hun ret. Og der er også en årsag til at Skejby sygehus tilbyder (og kraftigt opfordrer til) at kvinder med en psykisk forhistorie kommer i deres “sårbar gravid”-team. For risikoen for fødselsdepression etc ER bare større. Risikoen for at have svært ved omvæltningerne ER større.
    Jeg har også større risiko for at brænde ud end mange af mine nyuddannede sygeplejerskekollegaer. Så jeg er obs.

    MEN selvfølgelig bliver du en god mor og selvfølgelig er jeg en god sygeplejerske. Så længe man vinkler og forvalter sensitiviteten korrekt og rækker ud, når man har brug for hjælp 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Åh Lærke, uden at kende dig (eller Kristoffer), er jeg så stolt af jer, og så oprigtig glade på jeres vegne. Jeg er ikke et sekund itvivl om, at I træffer det rigtige valg, og at I formår at opdrage et helt fantastisk lille individ. Det er så fedt at se I har så meget støtte, fra jeres familie af – dét viser jo også blot, at DE ved at I kan klare og magte denne opgave, for DE kender jer.

    Jeg stod selv med en graviditetstest i hånden, for tre uger siden, jeg vidste på dette tidspunkt, at jeg var 5 uger henne. Jeg var glad, min kæreste igennem et år var glad. Vi vidste at vi ville dette, men allerede her, fik jeg ondt i maven over, at skulle fortælle mine forældre det, for jeg vidste at det ville ende galt.
    Rigtig nok, var min mor med det samme imod det (jeg er 21år, min mor havde samme alder da hun blev gravid), hun forlangte en abort, og at hun på ingen måde ville støtte om graviditeten, hvis jeg valgte at beholde barnet.
    Jeg knækkede under for presset, og valgte i sidste uge at få en abort, for jeg er typen der har brug for støtte – og især fra familien af.
    Mine forældre har svært ved vores forhold, i og med at jeg er sammen med en muslim, ja det kan give STORE problemer i fremtiden, ja der er MANGE ting at snakke om, blive enige om, og gå på kompromis med, når det kommer til opdragelse og værdier – og tænk at hvis vi en dag ikke er sammen med, om han så kan finde på at smutte med barnet tilbage til hans land..

    Min kæreste er ikke troende, og jeg ved at vi bliver fremragende forældre, næste gang jeg bliver gravid..
    Når mine forældre forstår, at det er hvad VI vil og ønsker, og at så må de støtte op, eller lade være..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • andtheblack

      Wow, sikke dog en historie! JEg er virkelig ked af at høre det, du skriver. Det må være hårdt, at føle at støtten fra ens forældre ikke er der. Så er veninderne jo ingenting ved siden af. Det må være forfærdeligt, og du skal virkelig være velkommen til at sende mig en mail, hvis du lyster <3

      Håber du har det godt, trods alt <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Hvor er du sød Lærke! Nu vil jeg blot læne mig tilbage, og følge aktivt med på din graviditet og kommende lille baby, det bliver så spændende!
      Jeg har det ‘okay’ trods alt, der er selvfølgelig nogle ting der skal bekæmpes, i og med at det tager utrolig hårdt på en, når de nærmeste er så meget imod et valg man tager, fordi man selv havde lyst, fordi man som par har lyst.:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke noget forrygende pjat. Og en unødvendig bekymring at lufte, for hvad pokker skal du bruge den kommentar tlíl, du kan jo ikke tage dit barn retur, fordi der er en bekymret sjæl, der føler sig ængstelig over dit sensitive jeg.
    Sig du i stedet til dig selv, at du – vidende om din sensitive side og de fordele og ulemper, denne bringer med sig – vil være meget bedre til at støtte dit barn i at blive et følelsesmæssigt intelligent barn og siden voksen. Og husk på, at 20% af verdens befolkning er sensitive. Og den drejer alligevel fint rundt. Du bliver en god mor. Nu som senere. Bum.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OVERGANGEN FRA TEENAGER TIL VOKSEN