NYT NAVN?

MIN STORE HEMMELIGHED – MIN HISTORIE

img_2770

 Jeg har delt meget af mit liv på bloggen de sidste mange år. Men det er selvfølgelig på ingen måde ALT, jeg deler.

Faktisk tror jeg ikke, jeg har fortalt nogen af jer (eller nogen andre, udover min familie), at jeg, samme uge som jeg var stoppet med p-piller, faktisk var gravid. Jeg havde taget en test, og den var positiv – men testen derefter var negativ. Så jeg bestilte en tid til lægen, så jeg kunne få det afklaret. Jeg var glad, men også lidt nervøs, for jeg havde regnet med, at der ville gå et halvt til et helt år, før jeg blev gravid, efter jeg stoppede med p-piller. Jeg valgte ikke at sige noget til nogen, da jeg simpelthen var så nervøs for at noget ville gå galt – eller at jeg måske slet ikke var gravid. To dage senere fik jeg en spontan abort. Jeg tabte simpelthen barnet. Det var ret frygteligt, og jeg kan huske, at jeg var helt knust. Det var bare en lille blodig klump, men jeg vidste jo ikke hvor langt, jeg var henne, og jeg havde sådan glædet mig til at skulle til lægen 3 dage senere.

Jeg fortrød, at jeg ikke havde sagt noget til nogen, for nu følte jeg lidt det var for sent, og at jeg kun ville gøre Kristoffer ked af det, hvis jeg sagde noget så sent. Men jeg endte med at gøre det alligevel, og Kristoffer var rigtig sød og støttende. Det var min søster forøvrigt også. Kristoffer og jeg snakkede det hele igennem, og vi blev enige om, at der jo er en grund til at man får spontane aborter. Enten kan man ikke selv have barnet, og kroppen udskyder derfor – eller også er der noget “galt” med det. Og det havde jo været forfærdeligt at finde ud af i 12. uge for eksempel. Så det var måske godt, det skete.

Tre dage senere tog jeg til læge. Hun kunne vurdere, at jeg havde været gravid, og havde tabt fosteret i et MEGET tidligt stadie. Måske i 2-4 uge. Og så tidligt kaldes det faktisk ikke engang et foster. Hun fortalte mig, at nu kunne det jo godt være, at det ville tage lidt tid, før jeg blev gravid igen, og at der jo er nogle mennesker, der har komplikationer, når de prøver at blive gravide. Jeg blev så bange. For jeg har ALTID vidst, at jeg gerne ville have børn, så tanken om, at jeg måske ikke kunne, skræmte mig så meget.

5 uger senere var jeg endnu engang til lægen,  denne gang, fordi jeg havde mavesmerter. Jeg fik fortaget en graviditetstest hos lægen, som var negativ. Mh. Øv. Men det var jo også, hvad jeg havde regnet med, selvom jeg havde håbet noget andet. Men sådan var det jo. Dette var i november – den 17. November tror jeg.
Den 20. November havde jeg fødselsdag, jeg blev 20 år, og jeg havde endnu ikke fortalt mine forældre, at Kristoffer og jeg gerne ville være forældre. Vi spiste alle sammen god mad og drak noget vin, og om aftenen kastede jeg så meget op. Efter kun 2 glas vin. Jeg tænkte, at det jo kun var 3 dage siden, jeg havde været til lægen og havde fået negativt svar på testen, så jeg var ihvertfald helt sikkert ikke gravid.

Om mandagen (den 23. november), var Kristoffer og jeg hjemme hos min svigerfamilie. Kristoffers søster havde nemlig fødselsdag, og endnu engang fik jeg et par glas vin indenbords. Jeg blev dårlig, og meget hurtigt fuld, og da jeg kom hjem, kastede jeg op igen. Jeg fik Kristoffer til at købe nogle test, og så tog jeg én af dem. Mens jeg ventede på resultatet gik jeg i bad, og da jeg kom ud var der to streger. Og jeg tog én til. Og én til. Og én til. Alle var positive. Jeg græd og græd, og Kristoffer og jeg dansede rundt i  stuen, og jeg fik ringet til Marie, som med det samme (og før jeg nåede at sige det), vidste, hvad jeg ville fortælle. Det endte i ét stort tudeflip og kæmpe smil på vores alles læber.

Torsdag var jeg til lægen. Den var god nok. Jeg var 4 uger og 4 dage henne, og det var helt klart. Nu håbede jeg bare at den var sikker denne gang. Grunden til at testen ikke havde vist positiv hos lægen, ugen inde, var fordi at den første måneds tid i ens graviditet er så uklar på testene. Så de første 5 ugers tid kan en test sagtens vise negativ, selvom man er gravid.

Og sådan gik det altså til. Nu er jeg næsten halvvejs, og jeg glæder mig bare mere og mere til at møde min lille Lilli for hver dag der går.

Jeg føler ikke, at jeg har “mistet”, og jeg tænker faktisk aldrig på, hvad der kunne have sket, hvis min første graviditet var blevet til noget. Det tror jeg bare, man bliver ked af. Jeg tror det var meant to be. Ellers havde jeg jo aldrig fået Lilli.

14 kommentarer

  • Jeg tænker – ligesom dig – at ALTING sker for en årsag! Det er helt vildt hvordan din glæde over Lilli smitter af!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • andtheblack

      Det er jeg virkelig glad for at høre! <3
      God aften 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Slap nu af lærke. Har dig og Fie Laursen en konkurrence med hensyn til denne mission baby, der er i blogland pt? De indlæg virker ikke tilfældige, for de er sgu op og ned af hinanden. Lad nu være med at være noget du ikke er, det er ikke en kamp om hvem der kan være den mest gravide – og gz ja i har begge haft aborter, men din “store hemmelighed” virker lidt som en måde at tiltrække nye læsere eller få de gamle tilbage – det er sgu ærgeligt hvis det skal gå ud over dit kommende barn, fordi det bliver til en kamp om at være mor, det er sgu ikke for at være nederen – men din nyvundne måde at skrive på, tyder på at du har behov for at retfærdiggøre dig selv. Stå dog ved dig selv, og lad være med at føle behovet for at udstille dig selv – for det skaber kun tvivl om din egentlige oprigtighed i indlæggene. Jeg ønsker ikke at skabe skarp kritik, tag det ikke sådan. Men tror virkelig ikke, efter at have fulgt med i tre år, at du forstår hvordan du udstiller dig selv og dit kommende barn, det skriger af mangel på opmærksomhed. På forhånd undskyld.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • andtheblack

      Prøv lige at høre her: jeg læser IKKE Fie Laursens blog. Der er ikke en konkurrence kørende. Jeg er gravid, og det er dét, min blog handler om. Jeg er mere moden end at gide bruge tid på barnlige konkurrencer. Hvad jeg har hørt er fie slet ikke gravid, så kan ikke rigtig se konkurrencen i det? Men hvor er det skønt for hende – jeg ved, hvor glad jeg er for min graviditet og hvor meget, jeg glæder mig. Og det er dét, jeg prøver at udtrykke i mine indlæg. Bloggen er personlig, og det eneste, der næsten fylder lige for tiden er min graviditet. Derfor skriver jeg om den på bloggen. Jeg har haft mit abort indlæg længe, jeg har bare ikke turde udgive. Jeg har næsten været gravid 5 måneder og prøvet længere tid, og så vidt jeg forstå er det meget nyt at fie blev gravid og mistede.

      Jeg håber alt godt for hende, men jeg vil sgu ikke beskyldes for at have en konkurrence kørende med hende. Tror alle kan blive enige om, at fies og min blog er vidt forskellige, og jeg tør næsten sige med sikkerhed, at vi ikke læser hinandens blog.

      God aften herfra 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline

      Det med at du skal blive ved med at skrive hvor moden du er gør kun at jeg synes du virker umoden. I alle dine indlæg handler det om at du på den ene eller anden måde har det dårligt. Du beklager dig over alt synes jeg?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • andtheblack

      Igen, det er dig, der følger med. Jeg beder dig ikke. Mine indlæg handler overhovedet ikke om at have det dårligt på nogen måde. Netop det stik modsatte – nemlig HVOR godt, jeg har det. Det er jo også tydeligt i dette indlæg, at jeg netop ikke har været ked af det, og at jeg er super glad for mit liv, som det er lige nu. Det er en personlig blog, og netop derfor føler jeg, at jeg netop MÅ skrive, hvad der passer mig – især om, hvordan jeg har det, for det er jo tydeligvis, det, i gerne vil læse. Men ingen tvinger dig, så det går nok at jeg mister en læser, hvis det alligevel ikke er én, der er tilfreds med, hvad der bliver skrevet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Hej Lærke!
      Hvordan fandt du ud af hvornår du havde ægløsning? Tog du en test? Eller nåede du aldrig så langt, inden du blev gravid? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • andtheblack

      Jeg tog en ægløsningstest, som var positiv, men den passede faktisk ikke med, hvornår jeg blev gravid! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • P

    Hold da op. Jeg er virkelig blevet medtaget af det her indlæg. Og rørt. Jeg er rigtig glad på dine vegne over, at du nu næsten er halvvejs i din graviditet, det er da dejligt!
    Din historie viser, at dét at få børn betyder så utrolig meget for dig, og jeg er rigtig glad for, at det nu er lykkedes for dig og Kristoffer trods de ubehagelige oplevelser.
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Du er sej. Pisse sej. Og faktisk også en stor rollemodel for mig. Jeg mener det. Det er du virkelig. Jeg kan takke din åbenhed og ærlighed for at jeg er kommet til at kende mit sensitive jeg og har lært at håndtere min baggrund med mobning uden at føle had eller skam. Faktisk kan jeg ikke takke dig nok. Du har hjulpet mig til en sjovere, mere legende hverdag. Så tak Lærke. Tak for dine ord. Uden dem havde jeg sikkert måtte vente endnu længere tid med at få det SÅ godt som jeg har det nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • andtheblack

      Hvor er det bare den bedste kommentar, der kom på det bedste tidspunkt! Jeg har haft sådan en rigtig øv-dag, og det var lige, hvad jeg havde brug for at høre! Så tak, Emilie! Du er sgu for skøn <3 jeg er så glad for at høre, at jeg kan hjælpe nogen, for det er jo netop dét, jeg håber på, når jeg laver indlæg herinde.

      Hav den dejligste aften, og hav det bare rigtig godt generelt! ❤️ knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Jeg er uendelig glad på dine vegne, over din (og Kristoffers) graviditet, og kommende lille pige!
    Jeg vil dog som læser sige, at jeg savner nogle af de “regulære” indlæg. Jeg ved, at når der er noget der fylder meget for en, så er det det eneste man kan tænke og føle (især som særligt sensitiv forestiller jeg mig, at det er svært at have andet i hovedet). Vil bare sige, at jeg savner de “gamle” indlæg, hvor alt ikke omdrejer sig graviditeten. Ikke fordi jeg ikke nyder at læse din blog nu, eller fordi jeg er utilfreds – jeg vil blot pointere, at det ikke er alle, der har lige nemt med blive ved med at finde glæde i at læse om graviditet, når man ikke selv oplever det.. Jeg håber, du vil tage dette konstruktivt, og ikke føle det som et angreb på hverken din glæde, eller graviditet. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • andtheblack

      Jeg har ærligt talt lidt svært ved at “styre uden om” indlæggene om min graviditet. Jeg forsøger, men da det jo ikke er andet end tanker fra mit liv, jeg skriver, og jeg tænker på min graviditet hele tiden, er det svært!

      Håber, du forstår!

      Knus herfra <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NYT NAVN?