Starten på noget nyt

I GÅR FIK VI OS ET KÆMPE CHOK…

Fotografi den 03-01-16 kl. 21.04 #3
I går begyndte jeg pludseligt at bløde og have smerter i maven. Det var ikke meget, men det fortsatte hele dagen, og da klokken blev 22 besluttede jeg mig for at ringe til lægevagten, som bad mig komme og blive tjekket. Jeg blev videresendt til Gynækologisk afdeling, hvor jeg så skulle til tjek.

Kristoffer og jeg tog en taxa til sygehuset, og kom til tjek cirka klokken 23.00
Jeg var så bange, at jeg fik hovedpine, blev svimmel, varm i kinderne og følte mig syg.

Gynækologen startede med at fortælle mig, at hvis der var sket det frygtelige, at mit foster ikke længere var i live eller mistrives i maven, var der ikke så meget at gøre. Et foster i uge 16. kan man ikke redde – og det vidste jeg selvfølgelig godt, men jeg fik en kæmpe klump i halsen ved tanken om, at vi skulle se vores lille pige ligge uden hjerteblink på scanningen.

Heldigvis gik alt godt, og jeg blev meget glad og rolig. Lilli har det stadig godt, og hun hoppede rundt igen, igen, igen – hun kan åbenbart ikke ligge stille, når der er nogen der kigger på hende. Det var dejligt. Og meget befriende. Tror faktisk ikke at Kristoffer og jeg stoppede med at smile før vi sov i vores seng da vi kom hjem.

Det er noget af det værste, jeg nogensinde har været udsat for. Jeg var så bange for at vi havde mistet vores lille pige, eller at der var noget andet galt, og da jeg fandt ud af at alt var okay blev jeg pludselig helt overvældet og glad. Jeg blev så forelsket i Kristoffer, og så forelsket i tanken om at vi snart skal være forældre.

Puha – nu kan jeg ånde lettet op igen. Og så håber jeg bare, at jeg ikke får flere pletblødninger eller andre ubehageligheder og overraskelser i min graviditet!

5 kommentarer

  • Tea

    Åh hvor forfærdeligt. Det er virkelig mit værste mareridt disse dage op til de tolv hele uger. Godt at det hele var fint med maven!! Knus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • andtheblack

      Ja, det var virkelig ikke en rar oplevelse – havde lige håbet at alt den uro ville være over, nu da jeg ellers for længst har passeret de 12 uger. Men puha for en oplevelse!

      Jeg ønsker dig alt det bedste <3 Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Da jeg så det på insta, fik jeg helt ondt i maven. Puha, en ubehagelig oplevelse, er glad for det hele gik i sidste ende. Kys og kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Olivia

    Hej Lærke!
    Det er en så ubehagelig oplevelse! Selv har jeg haft små og større pletblødninger, som jeg så har bekymret mig om. Have den første i uge 7 og blev sendt til undersøgelser – heldigvis kunne man se et lille hjerte flimre på skærmen <3 Lægerne har fortalt, at det ikke behøves at være "farligt" at have pletblødninger, men at man bare må tage det hele som det kommer. Er glædeligt i 12 uge nu, og vi håber bare, at alting vil gå godt fremover. Stort tillykke og krammer til jer herfra <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • andtheblack

      Det lyder ikke sjovt! Man bliver så urolig , det er helt forfærdeligt!
      Held og lykke og tillykke til dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Starten på noget nyt