Min mave er eksploderet!

IMG_2243
I dag er jeg 13 fulde uger henne. Det er lidt vildt. Jeg ser altid frem til torsdag, fordi jeg ved, at så starter en ny uge. Der er et par der har henvendt sig, og fortalt at I ikke forstår de her tal. Det gjorde jeg heller ikke selv, før jeg blev gravid. Men hér er en lille hjælp: Hvis der for eksempel står 12+5 – det betyder, at man er 12 fulde uger og 5 dage henne. Så I dag er jeg 13+0, hvilket altså betyder 13 uger og 0 dage. Og det betyder faktisk, at jeg netop er trådt ind i den 14. uge. Ja, det er lidt forvirrende, men så snart der står 13 + noget, så påbegynder man en ny uge, som så ender ud i at man er 14 fulde uger henne – så når man er 13 uger henne, er man faktisk startet på den 14. uge.

Okay, en lidt lang forklaring, men jeg kan huske, at jeg selv altid har synes det var så mega frustrerende, at jeg ikke vidste hvad det betød!

Dét, jeg egenligt ville med indlægget var sådan set bare at vide min efterhånden store mave. Jeg ved virkelig ikke hvad der er sket, men hvis I kan huske det billede, jeg lagde ud for 3 uger siden, er maven seriøst eksploderet! Jeg kan desuden slet ikke trække den ind mere, og min navle er begyndt at trække sig ud mod maven. Det ser ret vildt ud. Jeg tror mange gravide glæder sig til den dag, man begynder at kunne se det ordenligt – jeg kan stadig passe det meste af mit tøj, bortset fra mine BH’er, som for længst er blevet for små – men jeg er faktisk slet ikke skræmt ved tanken om at vokse ud af mine bukser og lignende. Jeg ved, at det hører til at blive gravid. At blive tyk og fed – og jeg er virkelig helt okay med det! Jeg er en ung, slank, frisk, og sund pige, som nok skal blive slank igen efter graviditeten – og hvis ikke? Ja, hvad så? Jeg bliver mor – og det er så meget vigtigere end at have en slank og perfekt krop for mig.

Sweater-weather

img_2213 copy
Hold nu op, hvor er vejret lige for tiden til at brække sig over! Ikke nok med at jeg er gravid, og derfor er en del mere træt en normalt, så er det mørkt, koldt og virkelig hårdt vejr. Jeg har lyst til at ligge under dynen dagen lang, med en kop te, en sweater og en stor, varm dyne – og bare se serier dagen lang. Det er heldigvis også en mulighed for mig, da jeg ikke starter i skole før den 8. Februar, så derfor har jeg lidt ferie endnu. Men ugh!, hvor jeg savner sommer, sol og varme!

Min mor har købt mig denne nye sweater fra h&m i sidste uge – den er allerede en favorit!

SELLING MY CHANEL SNEAKERS(!!)

10299095_922334124501867_8541035114606968324_n
Jeg sælger mine næsten ubrugt sneakers fra Chanel, som jeg kun har brugt 2-5 gange i løbet af et år, og desuden passet rigtig, rigtig godt på! Standen er som på billedet. Kvittering, æske og dustbag medfølger. Send mig en mail på laerkejjj@gmail.com eller skriv en kommentar herunder, hvis du er interesseret. 4000 kroner (seriøse bud modtages gerne) Størrelse 37

Første scanning

s

Så har jeg været til min første scanning, og alt gik absolut som det skulle! Mine tal lå på 1:20.000, så det kunne faktisk ikke være bedre.
Jeg har virkelig glædet mig til den her scanning. Jeg har vidst at jeg var gravid, siden jeg var kun 4 uger henne, så de sidste 6 uger er gået ualmindeligt langsomt. Jeg har ikke vidst, om der rent faktisk stadig var noget derinde, samt hvor langt henne jeg rent faktisk var, og jeg havde helt ondt i maven i morges, da jeg stod op og skulle afsted.

Kristoffer er netop startet på uddannelse i dag, han skulle starte 8.15, præcis samme tid som min scanning – men jeg sagde, at det selvfølgelig var helt i orden – så jeg spurgte min mor om hun havde lyst til at tage med – og det havde hun selvfølglig.

Jeg tror selve scanningen tog et kvarter, og samtalen derefter var også cirka et kvarter lang. Det var så vildt at se vores baby først, jeg kunne virkelig ikke forstå at det var min, og at den var så smuk og fin. Hun/han dansede en lille dans for PS, og vinkede, og så kunne jeg ikke holde tårerne inde.

Jeg er 12 uger og 4 dage henne i dag, præcis som jeg havde regnet med – jeg har stadig termin d. 28 Juli, så alt er helt perfekt.

Lige nu er jeg bare glad, stolt og der er virkelig ingenting, der kan pille mig ned i dag. Kristoffer og jeg har slet ikke kunne få vores smil væk, siden vi så scanningsbillederne sammen. Nu glæder vi os bare til den 30. Januar (kun 12 dage!!!), så vi er kan finde ud af, om det er en lille dreng eller pige, der gemmer sig i min mave!

En forældres værste mareridt

IMG_1900

Nu er der ikke længe til jeg skal til nakkefoldsscanning. På mandag klokken 8.15 får Kristoffer og jeg vores lille baby at “se”. Jeg glæder mig helt ubeskriveligt, men samtidig er jeg fuldkommen rad. Til en nakkefoldsscanning måler man barnets nakkefold (tykkelsen), regner ud, hvor langt man cirka er i sin graviditet, og sammen med moderens alder, regner man så ud, hvor stor sandsynlighed, der er for, at barnet har Down Syndrom. Jeg kender selvfølgelig på ingen måde alle detaljer, men så vidt jeg har forstået, er det cirka sådan det foregår.

Jeg har selvfølgelig gjort mig en masse tanker omkring dette. Hvad nu, hvis jeg får at vide at jeg har et barn med Down syndrom, eller at barnet har andre former for misdannelser? Det er min største frygt – for Kristoffer og jeg har sammen besluttet, at det ønsker vi ikke. Og betyder det så, at vi er dårlige mennesker? Bestemt ikke. Men da jeg først tænkte tanken, tænkte jeg også: hvad er jeg dog for et menneske?

Men i min optik, er det netop dét, at jeg tænker sådan, der gør mig til et godt menneske. Kristoffer og jeg er unge forældre, der sagtens kan klare udfordringen, og vi glæder os jo helt vildt. Men personligt ved jeg, at jeg ville bryde fuldkommen psykisk ned, hvis jeg fik et barn, som ikke er rask. Der er selvfølgelig også mange sygdomme, man godt kan rumme og klare. Men de svære handicap eller downs ville jeg ikke kunne bære at sætte til livs. Jeg ved, der findes mange derude med svære handicap og Down syndrom som er nogle af de mest fantastiske mennesker – det ved jeg! Men jeg selv ville muligvis ikke kunne klare udfordringen på bedste vis. Jeg ønsker at blive i mit forhold for altid, og jeg ønsker at få 3 børn i mit liv. Ville jeg kunne holde til det, hvis jeg fik et meget sygt barn? Nej, det tror jeg desværre ikke.

Jeg ved, jeg sikkert får en masse af jer på nakken over at lave dette indlæg. Men det er okay, for det er heldigvis kun min og Kristoffers beslutning, og ikke noget, nogen vil kunne gøre noget for at ændre. Vi er alle forskellige, og vi har hver især haft vores ting at battle igennem vores liv. Jeg selv er blevet så god til at lytte til mig selv, at jeg har lært hvad jeg kan – og hvad jeg ikke kan. Derfor er og bliver dette min beslutning.

Der er heldigvis en meget lille risiko, da jeg er ung, sund og rask, men jeg ved da godt, at hvis man først står med beskeden om at ens baby er alvorligt syg eller skadet, så er der ingen der ved, hvad man så vil gøre eller tænke. Måske kan jeg simpelthen ikke magte at få en abort, hvis den dag kommer? Eller måske vil jeg ikke kunne magte at den baby er i mit liv – både for babys og min og Kristoffers skyld.

Anyhow – jeg glæder mig til nakkefoldsscanning på mandag, og jeg er sikker på, at alt er, som det skal være! Baby vokser godt, og jeg er begyndt at få en lille bitte smule mave! Jeg er 12+0 i dag (12 fulde uger), og jeg er bare så spændt på det hele. Min kvalme er næsten væk, og det er faktisk kun, når jeg står tidligt op, den er meget slem. Så alt i alt tror jeg at jeg har en lille, sund og rask baby i maven!