Når et lys slukkes...

KØNSSCANNING – ER DET EN DRENG ELLER PIGE?

 SÅ kom dagen endelig! I går var Kristoffer og jeg til kønsscanning på jordmoderhusets scanningsklinik, og vi fik svar på, hvad der gemte sig inde i maven på mig.

I virkeligheden var planen, at jeg første skulle scannes lørdag, men så så jeg tilfældigvis at der var tid torsdag klokken 18 – lige, så Kristoffer og jeg kunne nå med toget til København, efter Kristoffer fik fri. Vi havde inviteret Kristoffers storesøster og min storesøster, men Marie skulle desværre øve musical, så jeg valgte at invitere min søde far i stedet. Jeg ved at han glæder sig helt vildt til at se den lille, og jeg tænkte, at han havde brug for lidt opmuntring i denne svære tid.

Jeg synes faktisk at det er lidt sindssygt, at jeg ikke kunne vente til misdannelsesscanningen til marts med at vide kønnet – men jeg kan godt lide at være forberedt, og helt ærligt – så savnede jeg også lidt at se min baby – det var jo hele 2 uger siden, jeg sidst havde set den. Og tænk, nu går der halvanden måned før jeg ser den igen. Og efter det – ser jeg den først til fødslen! Det er vildt at være så tæt knyttet med et menneske, man aldrig har mødt. At føle så meget kærlighed. Jeg forstår det næsten ikke – og jeg tror også det er umuligt at sætte sig ind i, før man selv har en baby i maven. Jeg er forelsket, og jeg elsker min baby højere end alt andet allerede.

Vi mødtes på klinikken klokken 17.45, og så kom vi til scanning. I må følge med i morgen for at finde ud af, om jeg venter en dreng eller en pige, og derudover høre om min oplevelser med scanningen!

– Forresten – Hvad gætter DU på, det er? Kom med dit gæt i en kommentar, og så trækker jeg en vinder i morgen, som får en fin gave!

81 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når et lys slukkes...