NEW LIFESTYLE FOR ONE WEEK

NÅR MAN IKKE HØRER TIL

225329_1010068706764_6077_nI har alle hørt historien om min barndom og tid med mobning både af klassekammerater  og af en lærer, så den historie vil jeg ikke fortælle igen. Jeg vil fortælle historien om den mandag, hvor jeg så noget, der rørte mig – helt ind i hjertet.

I mandags så jeg dokumentaren “Mobbet” på TV2play, fordi min søster sendte den til mig. Jeg tænkte, at jeg liiiige kunne begynde at se det første kvarter, mens jeg sad i skolen og havde frokostpause, så jeg tog høretelefoner i, og begyndte at se.
Efter et kvarter fik jeg en væmmelig trykken for hjertet, samt en stor klump i halsen, som ligesom ikke ville synkes. Jeg stoppe da med at se dokumentaren og begyndte mit skolearbejde. Men det var som om at mit hjerte blev ved med at slå hurtigere og hurtigere, og så begyndte tårerne at trille ned af mine kinder.

Det første kvarter af denne dokumentar havde altså fået mig til at bryde sammen i gråd, og jeg besluttede derfor først at se den færdig, når jeg havde nogen at se den sammen med.

Da jeg kom hjem fra skole og havde spist aftensmad, satte min mor og jeg os sammen og så dokumentaren. Flere gange undervejs blev jeg simpelthen så ked af det, at min mor måtte give mig et kram og holde mig i hånden, før det gik over. Og også min mor begyndte at græde. I dokumentarens første afsnit følger man 3 børn, som har været udsat for mobning. Jeg kunne relatere til alle børnenes problemer og sætte mig i deres sted. Følelsen af at føle sig indespærret, føle sig fortabt og alene Jeg blev sur og ked af det – ikke på mine egne vegne, men på alle de børn, der er blevet – og bliver mobbet.

En følelse, der stadig ligger så dybt i mit hjerte, at jeg – bare ved tanken – kan få lyst til at forsvinde fra denne verden. Den samme følelse, som jeg havde for 6 år siden, da jeg var udsat for mobning og udviklede en så slem spiseforstyrrelse, at den var ved at tage livet af mig. Billedet ovenfor er faktisk lige efter min aller slemmeste periode. På min 13 års fødselsdag. Det er sjovt at se tilbage på nu. Hvor god, jeg har været til at skjule sorgen, og ikke fortælle nogen, hvor slemt tingene egentlig stod til. Somme tider tror jeg stadig mine forældre bebrejder sig selv for ikke at kunne se det. Men så fortæller jeg dem, at det ikke er deres skyld. For det er det ikke. Jeg lukkede mig inde og fortalte ingen noget som helst. Men jeg var begyndende teenager. Hvordan ser man tegnene fra, hvad der er almindelig, sippet teenage-adfærd og når der er noget galt?

Jeg vil gerne opfordre ALLE til at se denne dokumentar, for uanset om du er blevet mobbet eller ej, kan du få noget ud af at se den. Du kan lære og du kan forstå.

Livet er dyrebart – tag det ikke fra dig selv. Men vigtigst af alt – du må ikke tage livet fra andre. For det gør du, der mobber. Du dræber ofrerne indefra. Det starter med hjertet, og langsomt bliver hele kroppen et tomt hul.

16 kommentarer

  • Caroline

    Jeg så det godt. Hold nu op hvor er det bare forfærdeligt.. Der skal virkelig mere fokus på mobning, både for unge, men også på arbejdspladser. Både voksen-mobning og børne-mobning er helt fuldstændig tragisk, og ødelægger virkelig meget.

    <3 Du har virkelig kæmpet flot, og jeg roser dig til skyerne over hvor fantastisk det er, at du sætter fokus på det. Fordi det er PRÆCIS det der skal til – der skal bare være mange flere der også sætter fokus på det.

    Kram til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julia

    Man skal købe adgang og have et abbonment der, for at kunne se videoen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anette

    Åh det rører mig dybt. Mange mange knus og tanker til dig. Pas godt på dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Det her indlæg rammer mig virkelig. Jeg er aldrig selv blevet mobbet, men jeg føler stadig med dig og alle de børn der er blevet mobbet/ bliver mobbet. Det er frygteligt! Og noget ingen fortjener.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • andtheblack

      Mange tak <3 og ja, det er det værste – gid man kunne stoppe det for alvor

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Blach

    Jeg fik det på samme måde da jeg så den! Flot at du tør adressere problemet, det er i den grad nødvendigt! Mit hjerte går ud til alle de børn der er blevet mobbet og til de voksne der i dag som mig selv stadig lider under den mobning de oplevede som børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • X

    Det er rigtig nok, at man er nødt til at addressere problemet. Jeg taler dog af erfaring, at det kan gøre en ond situation værre: Mobberne bliver ledere ved den mobbede, og forældrenes skuffelse over sitautionen kan føles som skuffelse over én selv. Det er virkelig et emne man skal være forsigtig med, netop fordi man bliver så påvirket og det gør ondt lige i hjertet. Er dog stolt af dig, at du er så åben om det, ved hvor meget det kræver.
    Knus, kram og kærlighed. Du gør det godt, lærke <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • andtheblack

      Mange tak for den søde, dejlige kommentar. Du har så ganske ret. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Maja

    Hej Lærke.
    Jeg er rigtig ked af alt hvad du har oplevet i din barndom og har stor respekt for hvor åben du er omkring det.

    Vil også takke dig super meget for at sprede ordet omkring “Mobbet” da min fætter er den 18 årige Nicolai der medvirker i programmet.
    Jeg er virkelig glad for at vide der er nogen der ude der faktisk har sympati for folk der går i gennem det han er gået igennem og kunne personligt heller ikke holde tårerne tilbage da jeg så det.
    Men tak, både for at du fortæller alle dine læsere om programmet, men også for at du gør dem opmærksomme på hvad der sker for folk psykisk når de bliver udsat for mobning.
    Du er så pisse hamrende stærk. <3

    – En trofast læser

    Ps. 2. del af programmet bliver vist i aften Tirsdag, kl. 20.50 på TV2.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • andtheblack

      Wow, hvor vildt. Du må hilse ham mange gange, og fortælle ham, at det betyder SÅ meget, at der er nogen, der står op for sagen og fortæller sin historie! SÅ sejt! Og mange, mange tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tårerne trillede også ned ad mine kinder da jeg så programmet, men jeg synes virkelig også det var stærke sager. Og især bliver man vred over de børn (som mobber)’s forældre som ikke vil indse at de ikke bruger nok tid på deres børn og ikke har opdraget dem ordentligt fordi de har så travlt med deres karriere, træning og fritid.
    Det er rigtig hårdt..

    http://www.dervarengangenpige.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NEW LIFESTYLE FOR ONE WEEK