VIGTIGT AT VIKLE

14446310_10210991583730678_1865800399_o
Jeg har endelig fået mig en vikle! Jeg fik den faktisk for halvanden uge siden. Viklen er købt brugt af den kære Yogamor. Det er faktisk Josefine, der inspirerede mig til at købe en vikle, dengang jeg var gravid. Vi mødtes til et event med Bloggers Delight, og hun havde sin smukke datter i den fineste vikle. Min søster lovede, at jeg måtte finde mig en vikle, og så ville hun betale. Men det var slet ikke så nemt! For alle de vikler, jeg forelskede mig i, var simpelthen udsolgt! MEN! Så er jeg så heldig, at jeg følger Josefine på instagram (yogamor), og hun solgte ud i sine vikler for et par uger siden, og så slog jeg til. Jeg valgte at købe denne vikle fra Ellevill, som hedder “Ellevill Paisley Silk Pacific” i 50% øko bomuld og 50% silke.

Det er virkelig den bedste gave, jeg længe har fået, og Lilli er helt vild med at ligge i den – hun falder i søvn på INGEN tid. Den er virkelig smart at have, nu hvor hun er i et tigerspring.  Så piger med børn/gravide ladies: KØB JER EN VIKLE, for guds skyld!

ONE YEAR AGO – NOGET OM AT MISTE

11997233_10205859615143496_38677359_n 11997409_10205859614263474_515027497_n
Billederne foroven er taget for 1 år siden. Jeg havde det bedre, end jeg havde haft det i mange år – færdig med skole, og netop flyttet i lejlighed med Kristoffer. Vi havde taget beslutningen om, at vi gerne ville være forældre. Jeg var faktisk gravid på det her billede, ingen andre end jeg selv vidste det. Men ikke med Lilli. For samme dag, billederne blev taget, tabte jeg fosteret. Jeg var vel en 3-ugers tid henne, så jeg nåede aldrig at få en tilknytning til det. Jeg var dog rigtig  ked af det, da det skete. Men ikke i mere end et par dage. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at min krop jo havde skilt sig af med det af en årsag. Og det var helt okay.

Et par uger efter blev jeg gravid igen. Med Lilli. Og den dag i dag, er jeg jo SÅ taknemlig for, at det skete. Nogle gange skal man lige stoppe op, og tænke, at alting nok sker af en årsag. Sådan tænker jeg. Jeg havde jo ikke haft Lilli, hvis jeg ikke havde tabt det første foster. Det lyder måske hårdt, men jeg vælger at vende det om til noget positivt.

Til alle, der forsøger – og har mistet derude: Held og lykke – og det sker forhåbentlig en dag. Alle fortjener at få børn – på den ene, eller på den anden måde.

Så meget ligner Lilli sin mor:

14408140_10210991564610200_148176977_o14438992_10210991564410195_1343231955_o14445272_10210991563970184_441051085_n14466293_10210991564130188_1610249390_o

Der gik faktisk rigtig lang tid, før jeg kunne se, at Lilli lignede mig. Der var mange, som fortalte mig, at hun ligner min far helt vildt. Og det giver god mening, for jeg selv ligner min far rigtig meget, og har altid gjort det.  Vi har samme øjne og mimik. Og nu har vi endnu én i flokken, som ligner os. Lilli har den sjoveste mimik, og så har hun helt klart mine øjne. Det siger de fleste. Hun har også min hovedform. Munden er helt klart Kristoffers, og næsen er en blanding.

Kan I se nogen ligheder mellem Lilli og jeg? Det er hende på de nye billeder – og så mig på de lidt uskarpe.

Jeg brokker mig over folk, som brokker sig

image

 

 

Jeg synes at være stødt ind i en ny dille på instagram. Mødre, som brokker sig HELT VILDT. Sådan nogle mødre, som skriver, at de ikke elskede deres baby fra de blev født. Dem, som skriver, at de synes at det er hårdt hele tiden og altid og så videre. Og andre, som bare synes at det er herre sejt og modigt, når man står frem og siger, at man for eksempel ikke elsker sine børn hele tiden.

Noget, jeg også har bidt mærke i, er de negative ord, jeg møder på min vej, når jeg fortæller, hvor dejligt, nemt og fantastisk det er, at være blevet mor. Jeg hører næsten ikke andet end: “Bare vent”, “det bliver meget hårdere”, “Det fortsætter ikke sådan”, og så videre. Ved du hvad? Måske gør det! Og vær dog lidt glad på mine vegne.

Hvad er det lige for en trend? Det er åbenbart kun okay at synes det hele er noget lort. Selvfølgelig er det da okay at reagere sådan på at have fået børn! Der er virkelig intet, der er rigtig og forkert. Men hvorfor er det lige, at os, der har synes det har været det mest fantastiske fra day one, ikke får lige så mange rosende ord med på vejen? Hvorfor er vi ikke mega seje og gode mødre? Er vi ikke alle det, eller hvad? Jeg bliver faktisk en smule stødt. Jeg har selvfølgelig rigtig svært ved at sætte mig ind i de mødres tankegang, og jeg har faktisk rigtig ondt af dem! Ikke, at det er forkert, at de har det sådan, men det er da synd, ikke at elske sit barn, have det hårdt og være træt hele tiden! Det ønsker jeg ikke for nogen som helst! Så hvorfor er det lige, at de mødre får så mange opbakkende ord , og får at vide, at det er vildt sejt? De burde få at vide at DE er vildt seje, at selvom de har det sådan, så mestrer de mor-rollgn! Og at det er hamrende synd for dem! For det er det sgu da. Hvem ønsker ikke at have det let fra start?

Det skal lige siges, at dette ikke er en kritik af nogen som helst. Tvært i mod. Før du kritiserer mit indlæg og bliver sur – så gennemlæs det lige en gang mere. Jeg er ikke ude på at såre nogen. Det er jeg faktisk aldrig.

har I egentlig set mit nye hår?

Fotografi den 19-09-2016 kl. 22.07 #2 Fotografi den 19-09-2016 kl. 22.08
Jeg kom lige til at tænke på, om jeg egentlig har vist jer mit nye hår,sådan rigtigt? Jeg stod jo i den situation, at jeg havde cirka verdens mest forfærdelige hår. Det var smadret – og en grim farve. Mit hår var knækket, så det havde cirka 20 forskellige længder. Så jeg sagde til min frisør: Du gør bare, hvad der skal gøres! Jeg troede slet ikke, at jeg ville blive glad for resultatet, da jeg ikke er skide god med kort hår, men da han var færdig, var jeg lykkelig! Jeg tror aldrig, jeg har haft så nemt hår før, og derudover synes jeg, det er super flot! Jeg fik farvet det, klippet det (meget), og vigtigst af alt, så fik jeg klippet alt det slidte af! Mit hår føles så blødt og sundt nu, det er helt fantastisk!

10 om mig

IMG_1663
Jeg har altid haft på fornemmelsen, at jeg ville få en pige først.

Jeg elsker alle Harry Potter filmene, og har set hver og én, mindst 15 gange. No shit. Jeg ELSKEDE dem, da jeg var “lille”.

Jeg har lige fået en vikle af min søster. Det er virkelig den bedste gave, nogensinde! Lilli og jeg elsker den!

Jeg har verdens mest sarte hud i ansigtet. Jeg kan kun tåle én creme, og det er faktisk en læbepomade. Og ja, jeg har prøvet en hel masse fantastiske produkter!

Jeg er virkelig kræsen! Folk bliver ofte overrasket over, hvor kræsen, jeg er. Jeg er ikke så glad for mad, som er alt for “blandet” – med mindre, jeg selv har lavet det!

Jeg kunne gå, da jeg var 8 måneder gammel.

Jeg har haft over 20 mobiler i mit liv. Måske endda flere! Jeg har virkelig været god til at smadre min mobil.

Jeg har ALTID neglelak på. Sådan har det været, siden jeg var 12. Hver dag i 8 år!

Jeg har fødselsdag den 20.november. I år bliver jeg 21 år gammel – selv samme dag, holder vi barnedåb for Lilli My.

Jeg har aldrig kunne lide farven orange.

2. tigerspring

IMG_1921
Så kom dagen… I torsdags fik vi endnu engang besøg af hr. tiger… 3 dage for tidligt – fuldstændig lige som sidst. Læs om 1. tigerspring hér

Vi havde simpelthen sådan en dejlig morgen. Lilli sov til klokken 12, og så hørte vi høj musik og dansede lidt rundt, og så lagde jeg hende på puslebordet, og så blev der ellers pludret løs! Hun smilede over hele ansigtet, næsten konstant i 20 minutter!

Omkring aftensmadstid, gik det galt. Lilli blev pylret og ville hele tiden være hos én af os. Hun græd – faktisk mere, end jeg nogensinde har set hele græde, og jeg lagde hende til brystet 3 gange på en time, hvor hun bare lå, uden at spise. Men det var altså det eneste, der hjalp på gråden. Klokken 22 skulle Kristoffer sove, og så græd Lilli. I cirka 15 minutter i træk (jeg ved godt det ikke er meget, men Lilli har maks grædt 2 minutter førhen, så det virkede som meget for mig.) Jeg skiftede hende, satte musik på, gav hende mad, snakkede til hende, gjorde alt, hvad jeg kunne, men intet hjalp. Hun ville slet ikke ligge alene, så jeg forsøgte at svøbe hende i en dyne og så gik jeg ellers rundt i lejligheden med musik i 10 minutter. Og endelig faldt hun i søvn!

Siden torsdag aften har hun bare haft det så hårdt. Det er virkelig det værste, når ens barn er ked. Især, når der ikke er noget, man kan gøre. Jeg forsøger at give hende pauser uden for mange mennesker – og vigtigst af alt, så forsøger jeg selvfølgelig at opfylde alle hendes behov, før det bliver til gråd!

2. Tigerspring begynder mellem uge 7 og 9. Altså, i forhold til barnets terminsdato. Lilli blev 6 uger i onsdags. Dette tigerspring hedder “mønstre”, fordi hun begynder at kunne skelne faste mønstre i “tågen”. Hun opdager eksempelvis sine hænder, og så mister hun mange af sine medfødte reflekser. Hun begynder at kunne styre det, der sker med hendes krop!

Derudover kan babyer, efter dette spring:
Bedre selv holde hovedet selv,
dreje hovedet efter lyden,
føle på legetøj, uden at gribe om det,
kigger på og opdager dele af sin egen krop,
se på mønstre – malerier/flakkende stearinlys mm.
udstøde korte lyde med sin stemme.

Faktisk vil jeg mene, at Lilli har gjort mange af disse ting længe, men sundhedsplejersken mener også, at Lilli er meget langt fremme i sin udvikling. Det eneste, hun endnu ikke har gjort, er at opdage sine hænder, og føle på legetøj.

Tegn, du skal holde øje med, når barnet tager dette spring: Barnet:
Vil oftere beskæftiges
Er længere om at føle sig tryg
Vil ligge ved brystet hele dagen, uden at spise.
Søger mere fysisk kontakt
Græder oftere

Det eneste, man kan gøre I denne situation er jo bare at efterkomme barnets behov. Også selvom det er skide hårdt! Man må virkelig lære at ligge sine egne behov til side under et tigerspring. I går spiste jeg kun 2 måltider på én dag, fordi jeg simpelthen ikke kunne gå fra Lilli. Det, jeg gør, når Lilli er igang med et spring er: Masser af fysisk kontakt, trøste hende, tale til hende og hjælpe hende med at komme igennem dette spring.

Dette spring kan vare op til 2 uger. Så jeg er meget spændt på varigheden denne gang. Puha, det bliver en hård periode!

Jeg vil anbefale alle nybagte mødre at downloade appen: vidunderlige uger – det er dér, jeg får min viden om tigerspring fra!

GET BACK IN THE GAME!


Sponsoreret

Kender I den følelse af, at man bare VED at noget er galt? At man skal gøre noget, men bare ikke tør? Man er bange for, om det gør ondt, om de behandler én ordentligt, og hvad med prisen?

Det gør jeg! Og det gør Sara i videoen ovenover vidst også!
Når man lige får spist et stykke slik for meget, og man kan mærke, at det går lige i tænderne. Og det gør SÅ forbandet ondt.

Flere og flere unge over 18 springer tandlægebesøget over, selvom de ved, at der er ting, der skal ordnes. Det er højst sandsynligt, fordi vi unge mennsker, ikke tænker at vi har råd. Men det handler vel i teorien om prioriteringer og at tænke lidt fremad. For jeg kender så mange ældre mennesker, som fortryder, at de ikke passede bedre på deres tænder som unge. At de ikke brugte de, cirka 500 kroner, det koster at tage til et tandeftersyn og få tjekket, om der var noget, der skulle laves, dengang for mange år siden.

Når du er fyldt 18 år, er det dit eget ansvar at finde en ny tandlæge (og desuden selv betale dine tandlægeregninger). Jeg selv er så heldig, at kende min tandlæge personligt, og det er bare super rart for sådan én som jeg, som har mega tandlæge-skræk. Hun er så sød og god til at få mig til at føle tryg. Derudover har jeg endnu en tandlæge, som jeg bliver sendt til, hvis jeg skal have lavet større indgreb, så som da jeg skulle have fjernet en visdomstand. Jeg er slet ikke bange for at gå til tandlæge længere, og hold nu op, hvor er det bare en rar følelse! For det er SÅ vigtigt at passe på sine tænder.

Min mor betaler endnu mine tandlægeregninger, og det kan godt være, at der er nogle stykker, som synes, det lyder dumt, da jeg selv er mor, og desuden er 20 år gammel. Men jeg ved, at min mor tænker, at det er vigtigt, at jeg passer på mine tænder, og så vil hun gerne støtte mig, når jeg har mit årlige tandlægebesøg. Jeg er så glad for at hun hjælper mig dér, for det er jo ikke sjovt – men samtidig er det virkelig noget, som skal gøres! Jeg gider simpelthen ikke sidde om 20 år, uden at kunne tygge min bøf, fordi alle mine tænder er rådnet væk.

Så få nu fundet jer en ny tandlæge, for pokker. Det kan godt betale sig! Du kan finde en ny tandlæge på tandlægeforeningens hjemmeside www.tandlaegeforeningen.dk eller på www.sundhed.dk 
GET BACK IN THE GAME!

det, som bringer tårerne frem

IMG_1827IMG_1828
Puha, hvor er det ved at være længe siden, jeg har blogget. Ærligt, så har jeg ikke lavet andet end at kigge på mit lille vidunder. Og skiftet bleer, ammet, trøstet, sunget, kysset, snakket – og skiftet lidt flere bleer.

Lilli er stadig en virkelig nem og glad baby. Hun er 6 uger på onsdag, og hold nu op, hvor går tiden hurtigt! Hun er så aktiv, og vender stadig ofte fra mave til ryg. Derudover smiler hun nu – ofte – og med hele ansigtet! Dét får sgu tårerne frem hos mig, hver gang. Hun er bare så dygtig, og stærk, og jeg er så overdrevet stolt af hende!

Det er selvfølgelig ikke altid lutter lagkage, men jeg har simpelthen valgt at fokusere og fortælle den gode historie om at være mor. Det andet har vi sgu nok af! Altså, brokkehoveder.

Lilli døjer med ondt i maven disse dage, og jeg har netop købt nogle nye d-dråber med mælkesyrebakterier til hende, som skulle være bedre for maven. Og også en del dyrere, desværre. Men hvad gør man ikke for at passe på sin baby?

Lilli kan stortset holde hovedet selv nu – og ja, det er ret tidligt. Vi sørger selvfølgelig altid for at støtte nakken – især når vi tager hende op fra sengen/barnevognen/sofaen og så videre. Men når hun først er oppe, så gider hun sgu ikke ligge ned i armene som en baby. Hun vil “stå op”, hvor vi bare støtter hende under armene. Ja, hun græder faktisk kun, når hun ligger ned. Hun gider ikke det baby-pjat!

Det er altså noget af en omvæltning at få en baby, men jeg er bare så vild med det. Jeg elsker, at jeg ikke længere “kun” har mig selv at tænke på, men at jeg nu skal tænke på Lilli, før jeg tænker på noget andet eller nogle andre. Det er hårdt at være mor, for det er så hjerteskærende, når ens baby er ked af det. Jeg synes til gengæld, at det er gået rigtig stærkt med, at Kristoffer og jeg har lært at læse hendes signaler, og hun er heldigvis ikke en baby, der skriger, uden der er noget galt. Så oftes er det bare at finde “årsagen til problemet”, og så har vi igen en glad baby.

Men så er der også ting, man ikke kan forhindre i at ske. I weekenden var vi med hele min familie i Knuthenborg. Altså, cirka 20 mennesker. Lilli er glad for selskab, og nyder også at blive snakket til og holdt af andre mennesker. Det blev hun også meget den dag. Rigtig meget. Vi var på restaurant om aftenen, og da vi havde været ude i cirka 11 timer begyndte hun er blive ked. Hun var helt urolig, og kunne slet ikke fokusere på at kigge i øjenene og så videre, som hun ellers er rigtig god til! Så Kristoffer og jeg besluttede at tage lidt tidligere hjem, for at beskytte hende. Hun græd hele bilturen hjem, og så meget har jeg aldrig hørt hende græde. Da vi kom ind ad døren i lejligheden, var det som om hun vidste, at nu var vi hjemme. Og så blev hun rolig og glad igen. Faktisk så glad, at hun gav Kristoffer og jeg verdens største smil, og så kunne jeg ikke holde tårerne inde. Jeg følte mig som sådan en dårlig mor, som havde udsat min datter for alt for meget på én dag. Og så besluttede Kristoffer og jeg at holde en fridag fra alle mennesker, søndag. Det var en rigtig god beslutning. I dag har vi heller ej planer, og nu skal vi bare lade op til næste uge, hvor Lilli højst sandsynligt begynder sit næste tigerspring – åh nej…

verdens største gave

PicMonkey Collage-2 PicMonkey Collage-3 PicMonkey Collage
Nu har jeg været mor i én måned og én dag. Og det er bare stadig fuldstændig fantastisk! Jeg elsker Lilli højere, end jeg nogensinde troede, jeg skulle elske nogen. Det er en ubeskrivelig kærlighed, og der findes intet større. Husk, at hvis du gerne vil se mere til Lilli, så kan du bare følge mig på instagram: her: laerkejedig ! eller på snapchat med navnet “laerkejohanne”.

første shoppetur som ikke-gravid – det skal jeg have:

PicMonkey Collage-4 PicMonkey Collage-5PicMonkey Collage-6

Denim skirt // Demin A-line skirt // A-line pocket skirt  // Check mini skirt // A-line mini skirt // Crochet Prairie Skirt // Knittet jumper /funnel neck knit sweater / Rib Knit Jumper

I morgen skal Lilli og jeg til København. Min mor har nemlig inviteret os på shoppe-tur, og så skal moster Marie selvfølgelig med. Jeg glæder mig helt vildt! Min mor lovede mig en shoppetur, når jeg havde født for længe siden, og nu har jeg smidt de første 10 kilo, og derfor giver det god mening, at det er nu, der skal shoppes.

Jeg har virkelig følt mig utilpas, det sidste stykke tid. Mit hår er virkelig forfærdeligt, og jeg føler ikke, jeg har noget pænt tøj. Derfor har jeg også selv sparet op til denne tur, så jeg kan forkæle mig selv. Min mor har lovet at give mig et sæt tøj – og jeg tænker nederdel og sweater, og så giver hun mig også en frisør-tid. Det betyder bare så meget for mig, og jeg er sikker på, at det kommer til at gøre så meget for mig, og at jeg kommer til at føle mig meget mere tilpas!

Jeg har ovenover samlet en collage med nogle af de items, jeg tænker, jeg skal ud og kigge efter. Jeg lover en update, så snart, jeg får tid!

det første tigerspring

IMG_1445
Lilli og Kristoffer 25/08-16

Så blev vi også ramt af det første tigerspring! Et par dage før tid. Til jer, der ikke ved, hvad et tigerspring er, kan jeg kort sige: Som barnet bliver ældre, skal det igennem nogle mentale “spring”, hvor det lærer og forstår nye ting. Det første tigerspring er som regel det hårdeste. Barnet kan nu se længere end de 30 centimeter, det kunne før, og derfor åbner der sig nu en helt ny verden. Det kan man godt forestille sig må være rimelig voldsomt for sådan en lille størrelse! Derudover kan barnet nu være mere opmærksom, smile, være mere vågent og græde rigtige tårer.

Alt dette betyder altså, at barnet gennemgår en masse, og derfor har ekstra meget brug for mor og far. Lilli har kun ville sove 20 minutter ad gangen disse dage, og KUN, hvis hun lå hos mor eller far. Det har været hårdt, og vi har slet ikke haft tid til at være os selv, bare i 5 minutter. Men man ved heldigvis, at det går over igen, så det er skam til at holde ud. Hun har grædt meget mere, end hun plejer, og så har hun ville ligge ved mit bryst konstant! Vi har bare sørget for at være der for hende, ikke virke frustrerede over hende, og snakket, sunget og trøstet hende, når hun har haft brug for det. Og nu er springet ovre. Og det er bare SÅ tydeligt, at hun nu er mere opmærksom på verden omkring hende. Det er så stort at se sin lille skat udvikle sig SÅ flot.