10 ting, du (højst sandsynligt) ikke vidste om mig

img_5202
Jeg går virkelig ikke særlig pænt. Jeg prøver seriøst at gøre mig så umage med at være feminin i min gang, men det lykkes på ingen måde. Jeg bliver faktisk lidt frastødt over mig selv, når jeg ser mig selv på videoer.

Hele min barndom og ungdom, var min største drøm faktisk at være skuespiller, og jeg har spillet musical, siden jeg var 8 år gammel. Jeg har gået på Eventyrteatret fra jeg var 13 til jeg var 15 år, og på talentskolen i én enkelt sæson, da jeg var 17.

Den eneste kage, jeg kan lide, er jordbærtærte. Så jeg køber altid sådan én, hvis jeg støder på den hér om vinteren – fordi de sjældent er til at opstøve i de kolde måneder.

Jeg ser mine forældre minimum 2 gange om ugen. Lige for tiden er det selvfølgelig kun min mor, jeg ser, da min far er udstationeret. Desuden har jeg faktisk set min mor 11 dage i træk i dag, haha.

Jeg har kun flyttet 2 gange i hele mit liv. Første gang, da jeg som 19-årig flyttede i lejlighed i Næstved sammen med Kristoffer, og anden gang, da vi flyttede i hus i December måned.

Jeg har virkelig mange funny faces, og gør meget brug af dem.

Jeg kan virkelig blive vred over, hvor meget, smukke piger redigerer deres billeder til ukendelighed. Ja, også grimme piger, for den sags skyld. Det er sådan lidt: “Sidst jeg så dig, havde du sgu da brune øjne? Hvordan er de pludselig blevet safirblå hen over natten?” eller “hvor fanden er det modermærke på din kind, du altid har haft?” Hvad fanden er ideen med det? Hvis du absolut skal SKAMredigere dine billeder, så lad dog være med at gøre det så åbentlyst.

Jeg er virkelig fjollet. Altså, nogen ville nok kalde mig underlig eller mærkelig. For det er jeg. Det er slet ikke alle, der kender den side af mig, men den fylder en hel del i min hverdag. Jeg er slet ikke så fin-pige-agtigt i virkeligheden, som jeg viser på de sociale medier.

Jeg tungelæsper, og fandt først ud af det, da jeg var 14. Min familie har aldrig lagt mærke til det, fordi jeg, da jeg var lille, havde en rimelig voldsom talefejl. Jeg kunne slet ikke sige S (og mange andre konsonanter), og de blev derfor erstattet med G. En sut blev altså til “Gug”, storesøster blev til “goergøgger” og så videre. Så da jeg endelig kunne sige S-lyden, var vi alle bare lykkelige over det, og tænkte så ikke over, at jeg læspede.

NEW TATTOO

img_5223 img_5225 img_5232
Jeg har længe gået og overvejet en ny tatovering. I dag blev dagen. Jeg var inde for at besøge Marie i København i dag, og så var jeg så heldig, at der tilfældigvis var en ledig tid, og så tænkte jeg, at det lidt var nu eller aldrig.

Til de af jer, der ikke ved det, så er Liljen min yndlingsblomst. Også kaldet “Lily” på engelsk – og altså deraf, min datters navn, Lilli kommer fra. Til Lillis barnedåb fik hun det smukkeste smykke af min søster – en fransk lilje, specialdesignet af Jane Kønig og i 24 karat guld. Derfor har jeg fået tatoveret en fransk lilje – lavet fuldstændig efter et billede af Lillis halskæde – på mit håndled. På den måde vil Lilli altid være med mig, og jeg elsker allerede min nye tatovering. Jeg tror måske det bliver min nye yndling, faktisk.

Hvis I er interesseret i et se mine tre andre tatoveringer, har jeg skrevet lidt om deres betydning i det hér indlæg, og jeg viser dem frem her, her, og her.

“I bloggere får jo også alt”

p9130150 p9130152

Jeg stødte på en bekendt hér den anden dag. Vi snakkede om mit job som blogger. Og som samtalen skred frem, gik det op for mig, hvor lidt, mange mennesker egentlig ved om det her blog-halløj.

Nogle danske bloggere lever af blogging. Laver simpelthen ikke andet. Men hold kæft, hvor skal man knokle, for at komme dertil! Min storesøster er fuldtidsblogger, og er hamrende dygtig til det. Nogle af jer, der kender hende, vil måske tro, at det er “piece of cake”, det hun laver, men hold da op, hvor tager I fejl, hvis I tror det. Marie har aldrig fri. Hun laver indlæg, tager billeder, laver sponsorerede posts, tager til events, svarer på kommentarer og så videre, døgnet rundt. Og det kræver virkelig meget tid og engagement.

Jeg blogger jo mest for sjov. Jeg bruger ikke 100 år på at finde den perfekte location til at tage outfitbilleder, men jeg skriver lige fra hjertet.

Jeg tror, den største misforståelse i blog-universet er det dér med sponsor-gaver. Ja, vi får somme tider tilbud fra kunder, som ønsker at give os gaver og så skal vi til gengæld skrive om deres produkt på bloggen og instagram. Men det siger man ikke bare ja til. For der skal forhandles rigtig løn igennem Bloggers Delight, og det er en længere process, og altså ikke bare noget, man gør. Desuden er der en masse regler og retningslinjer, som skal følges, når man laver sponsorerede indlæg. Nogle gange kan jeg godt reklamere for et produkt, jeg synes er rigtig godt. Men det betyder på ingen måde, at det er sponsoreret, men simpelthen bare, at bloggen er et sted, hvor jeg fortæller om mit liv, og hvad jeg kan lide (og ikke lide). Hvis et indlæg er sponsoreret, bliver det markeret med “sponsoreret indlæg” eller “reklame”.
Jeg får heller aldrig gratis mad, når jeg er ude – det vil jeg også gerne lige melde ud.

Nå, men jeg håber, jeg lige har fået forklaret (kort), hvordan og hvorledes det fungerer med det her bloggeri. Vi tjener i forhold til, hvor meget vi arbejder. Ligesom alle andre. Blogger man meget, tjener man meget (ihvertfald mere, end hvis man ikke blogger meget, daaaah). Jeg selv tjener meget forskelligt. Men ikke mere, end hvad et deltidsjob i netto ville give.
Og ja, vi får også nogle sponsorgaver en gang i mellem. Men vi bruger også mange timer på at lave et indlæg, så når man ikke får en timeløn, som man ellers gør, når man arbejder, synes jeg også det er fortjent.

BUM.

MANDAGSOUTFITTET

img_5011 img_5015
Billederne hér er egentlig fra sidste mandag, da Marie, min mor, Lilli og jeg var i fields, efter at have sendt min far mod lufthavnen. Nederdelen og blusen er nogle af mine nyeste erhvervelser – nederdelen fik jeg af Marie, da hun fandt den på genbrugsshopping – den kostede sølle 12 kroner! Blusen er købt i Only, og tasken er selvfølgelig “Sonja Bag” fra Maries designsamarbejde med Markberg. Den kan købes hér.

SE MIN NYE, SMUKKE REOL + RABATKODE TIL ELLOS

img_4961 img_5053 img_5054

SPONSORERET AF ELLOS : Vægreol Berg 699 kroner // Rattanlænestol neutral 2699 kroner // Ur Taxus 279 kroner 195,50 kroner // Box Things 199 kroner  139,50 kroner // Frokosttallerken Flume 349 kroner // Siddepuf/opbevaring 599 kroner

Har I set, at Ellos har oprettet en ny kategori? “Ellos Home”. Du finder kategorien under “Bolig” på hjemmesiden, Ellos.dkFor mig kom denne kategori ret belejligt – da jeg næsten lige er flyttet i hus, og stadig mangler at komme helt på plads. Eller – det gjorde jeg. Men ikke længere.

Jeg fik nemlig lov at indgå samarbejde med Ellos, og dermed fik jeg lov til at shoppe fra deres “Home” sektion. Der er seriøst alt, hvad hjertet begærer. Både tallerkner, reoler, senge, pynt og så videre. Jeg selv faldt hurtigt pladask for den fineste reol fra Home-kategorien. Jeg måtte bare have den. Og nu er den hængt op i mit hjem. Lige ved lege-hjørnet. Og der har jeg også fået den fineste siddepuf i Rosa til Lilli. Der er opbevaring i, og det var lige, hvad vi manglede til det hjørne. Hver aften sidder vi nemlig og hygger i lege-hjørnet, og jeg manglede virkelig en stol dertil. Dertil har jeg derfor købt Rattanlænestolen, og den er super-fin og man sidder rigtig godt i den.

skaermbillede-2017-02-05-kl-14-51-01

På reolen har jeg nogle ret fine ting, blandt andet disse tallerkner fra Flume, og en lille, virkelig pæn opbevaringsboks, som kan købes her.

Jeg har forresten en rabatkode til jer til Ellos. Med koden “355408” får I 20% rabat på alt – på nær  UGG, Odd Molly + home, Spanx, samt produkter mærket med Kampagnepris og \’design by\’. Håber, I kan bruge det. Rabatten er til og med den 6. Februar.

6 MÅNEDER AF MIT LIV. MINE PRIVATE BILLEDER OG MOR-LIVET UDEN FILTER

4-pr-ark-den-12-07-2016-kl-12-17-5-kompileretfotografi-den-02-09-2016-kl-21-26-2fotografi-den-01-10-2016-kl-14-03-2fotografi-den-03-10-2016-kl-23-04-4fotografi-den-08-10-2016-kl-15-57-2fotografi-den-22-10-2016-kl-13-27-3fotografi-den-24-10-2016-kl-10-58-3fotografi-den-27-10-2016-kl-21-30-3fotografi-den-29-10-2016-kl-18-20-2fotografi-den-03-11-2016-kl-20-38fotografi-den-04-11-2016-kl-22-58fotografi-den-08-11-2016-kl-20-53-3fotografi-den-09-11-2016-kl-12-44fotografi-den-16-11-2016-kl-10-56fotografi-den-18-11-2016-kl-07-06-7fotografi-den-13-12-2016-kl-21-45fotografi-den-11-12-2016-kl-22-41fotografi-den-16-12-2016-kl-13-26-2fotografi-den-12-01-2017-kl-13-37fotografi-den-17-01-2017-kl-14-50-2fotografi-den-29-01-2017-kl-22-55-2
I dag bliver Lilli et halvt år. Shit, det er vildt. Jeg kan faktisk ikke forstå det! At det liv, som jeg har haft inde i mig i 9 måneder, nu kan kravle, kommunikere, smile, grine og leve. Lilli er alt, hvad jeg havde håbet på – og meget mere. Kærligheden til hende vokser hver dag, selvom man næsten ikke tror, det er muligt.

I aften kommer min mor, samt Kristoffer far, papmor og søskende på besøg og holder en lille “fødselsdagsfest”. Vi skal bare spise og hygge, og så tror jeg faktisk, jeg laver en lille lagkage, bare for hyggens skyld.

Sidst, men ikke mindst: I skal da ikke snydes for nogle billeder af Lilli. Jeg har nemlig sørget for at tage nogle billeder fra computeren, siden Lilli var cirka 4 uger gammel. Jeg synes det er ret sjovt. Især, fordi jeg har forsøgt at skabe den stemning, der har været, da billederne er blevet taget. Det er virkelig mor-livet uden filter. Det er helt vildt, som hun har ændret sig, synes jeg. til jer, der er gravide/har nyfødte babyer – NYD DET. Jeg ved godt, det er så irriterende at høre på, men de bliver seriøst så hurtigt store, og jeg kan slet ikke følge med!

LITTLEKIDS SHOPPING

cardigan_grey80_lysgraa__600x600123-dusty-rosefrontprocessed124-dusty-rosefrontprocessed1544004000_0193923011535024900_207670000nbsll104-dusty-rosefrontprocessed

Cardigan 399 DKK 199,50 DKK//  Huttelihut hue 399 kroner // MINIPOP uldpants 169 DKK 126,75 DKK // Minipop uldcardigan 199 DKK 149,25 DKK // Musli Woolly Jakke 549 DKK 329,40  // MUSLI cozy Pants 169 DKK 84,50 DKK // Organic Zoo Sweater 199 DKK // Minipop bodysuit 229 DKK 171,75 DKK

Kender I Littlekids.dk? Hvis du har børn, så burde du virkelig gå ind og se deres fine udvalg. Lige nu er der faktisk tilbud på nogle af deres fine varer – og så har vi jo lige fået løn, så der er ingen dårlige undskyldninger at tage i brug 😉

Jeg er ret vild med deres store uld-udvalg, men også det faktum, at de har alt fra overtøj, fodtøj og til accessories og ting til børneværelset mm.

Jeg har lige nu anskaffet jer en skøn rabatkode til siden – dog ikke på i forvejen nedsatte varer. Med koden “littlekids” får I nu 20% rabat. Skynd jer ind og køb en masse lækkert kvalitetstøj til jeres børn/børnebørn/kusiner/fætre/niecer og nevøer! I vil ikke fortryde det!

ER DET FORKERT, NÅR VI VISER VORES BØRN PÅ SOCIALE MEDIER?

img_4788
Jeg tror vidst ikke, I bliver chokeret over mit svar til dette spørgsmål. Men jeg vil nu alligevel uddybe mit svar.

For at besvare spørgmålet: Nej, jeg synes ikke, det er forkert at vise sine børn på de sociale medier.
Så længe, børnene ikke selv protesterer, ser jeg absolut intet problem i dette. Lige nu er Lilli så lille, at hun ikke kan fortælle mig, om hun vil være på min instagram, blog, facebook og snapchat, og derfor kommer hun ud på internettet. Jeg deler glædeligt billeder af min smukke datter, og jeg elsker, når andre mødre gør det samme. Jeg kan dog sagtens forstå de, der ikke gør. Men nogle begrundelser er jeg slet ikke enig i. Nogle mødre poster nemlig ikke billeder af deres børn, fordi de mener, at børnene kan blive mobbet med billederne, når de bliver ældre.

Jeg synes, det lyder vildt. Jeg har selv postet en del billeder af mig selv som barn gennem tiden. Jeg elsker at se gamle billeder, fra jeg var barn, og jeg elskede også at se billeder, da jeg var lille. Jeg ville faktisk have ELSKET, hvis der lå nogle billeder og minder, fra jeg var baby/barn på nettet nu, så man ikke altid behøvede at tage de gamle fotoalbum frem.

Jeg tror bestemt ikke, Lilli (eller nogle andre) kommer til at blive drillet i skolen, fordi der ligger billeder af dem på nettet fra de var søde og nuttede babyer/børn. Så længe, vi som forældre, selvfølgelig overvejer, hvad vi lægger op af vores børn. Jeg kunne aldrig finde på at skrive noget “pinligt” om Lilli, når hun bliver ældre, og jeg kunne heller ikke finde på at lægge billeder ud af Lilli nøgen. Selvom jeg synes at det er sindssygt, at man skal holde sig fra det. For det er jo bare en lille, uskyldig baby. Men okay – det er fint nok. Og det gør jeg ikke. Det kunne jeg faktisk aldrig finde på. Hvad jeg til gengæld GODT kunne finde på, var at lægge søde billeder ud af mit endnu sødere barn. Så det gør jeg. Men jeg respekterer også de, der ikke har lyst til det. Så længe, de accepterer, at det er et personligt og individuelt valg, som jeg har truffet.

Nå, men det var vidst i bund og grund det, jeg ville sige. Lige som alt andet, der omhandler børn, er det lidt af et følsomt emne. Men nogle af jer spurgte om min holdning, og hér er den.

HVORDAN SER VORES BØRNS FREMTID UD?

img_4751
I dag snakkede jeg med en veninde om et meget relevent emne. Nemlig børn og fremtiden. For jeg synes i stigende grad, at man ser børn nærmest udelukkende bliver underholdt af mobiler, ipads, computer og fjernsyn. Og jeg synes det er skræmmende.

Og det handler selvfølgelig ikke om, at man ikke må sætte sine børn foran fjerneren en gang i mellem. Men det handler om at stimulere børnenes evne til at befinde i sociale sammenhænge sammen med andre børn og voksne, størstedelen af tiden. Ikke lade dem blive så opslugt af en verden i et Ipad-spil, at de næsten ikke kan finde ud af, hvad der er virkelighed, og hvad der er spil, fordi de mest befinder sig i spillets verden.

Jeg synes virkelig, vi går en skræmmende fremtid i møde, hvis vores børn bliver så dårlige til at kommunikere, som mange er nu. Jeg kender flere børn, som kan sidde timevis uden at sige et ord til hinanden, fordi de sidder med ipadden i hånden. De snakker ikke engang om spillet længere. Altså, da jeg var lille, spillede vi nogle gange computer sammen. Men der sad vi måske 10 børn foran computeren, og snakkede om spillet. Computeren gav os nemlig noget socialt. Men den tid er åbenbart ovre, for nu vil børn ikke nærme sig hinanden, ikke dele ipadden for at lade alle spille, og ikke snakke om, hvordan man spiller spillet.

Jeg vil virkelig sørge for at lave en masse ting med mine børn. Lilli skal lære at spille brætspil, hun skal med ud i haven og gynge, og hun skal med ud og gå tur og klatre i træer. Hun skal have legekammerater på besøg, lige så tit, vi kan overskue det, og hun skal lære, at der også en en verden uden for mobilen, computere, fjernsynet, ipadden og så videre.

For det handler ikke om at forbyde de tekniske apparater – for jeg bruger jo også min mobil, computer og ipad en del. For det er nemlig en del af mit arbejde – og jeg synes også at det er fint, at børn ved, hvad det er, hvad det gør og sådan, men bare de også ved, hvordan det er at leve UDEN disse ting.

Vi hører tit: “Ej, men jeg gider simpelthen ikke kæmpe med ham/hende i dag, så jeg lader ham/hende bare spille på ipadden”, og det er netop dér, det er galt, hvis du spørger mig. For det er fint at gøre en gang i mellem til at distrahere, så man som forældre kan få ryddet lidt op eller lavet mad – men den duer ikke hver gang. Desuden tror jeg ikke på, at børnene ALTID ville vælge ipadden frem for at spille et spil eller gå en tur med mor og far. Det er simpelthen fordi, at vi som forældre bliver mere og mere dovne, og ikke orker at lege med vores egne børn. Og hvordan skal de så lære deres børn at lege? Forstår I, hvad jeg mener?

Og sidst men ikke mindst: Dette er ikke et fordømmende indlæg (ihverfald ikke min intention at lyde fordømmende), for jeg VED, at jeg også får dage, hvor jeg sætter Lilli i sofaen med en Ipad eller lignende, for at underholde hende – det er blot en heads up – for jeg tror slet ikke, at vi er klar over, hvilken fremtid, vi bygger for vores børn, når vi ikke lader dem indgå de samme sociale relationer, som da jeg for eksempel var barn.

MOMMY-SHAMING PÅ SOCIALE MEDIER

16106379_10212189412435647_2104683841_o
Jeg har ikke haft tid til at blogge, siden 25 december – og derfor tænkte jeg, at jeg lige ville udnytte, at Lilli – for én gangs skyld – underholder sig selv!

Jeg ved ikke, om I har set den kære Christinas indlæg? Det er vel, hvad jeg vil kalde en hyldest til mig som mor. Og jeg blev ubeskriveligt glad for at læse indlægget. Jeg har mødt mange fordomme, som ung mor. Jeg har fået mange hårde kommentarer, og selvom, jeg er blevet en del mere “voksen”, samtidig med, jeg er blevet mor, men nogle af de kommentarer, jeg har mødt på min vej, har virkelig ramt mig. Ikke fordi det er sandt, hvad der står i nogle af de kommentarer, men fordi folk tænker dårligt om mig – og værst af alt – dårligt om mig, som mor.

Da jeg læste indlægget, smilede jeg over hele fem-øren. Jeg var stolt over mig selv, og så gør det mig bare hamrende glad, når vi bloggere kan finde ud af at rose hinanden. Rosen kom oven i købet fra vores alle sammens blogger-mor, som  jeg seriøst synes er én og de sejeste, sødeste og mest-nede-på-jorden-mennesker i blog-verden.

Indlægget fik desværre rigtig mange sure kommentarer fra andre mødre, som mente, at Christina mommy-shamede HELT vildt i indlægget. Jeg tror meget let, vi kan finde noget at sætte en finger på, hvis man leder efter det HVER gang. Og det er bare som om at mødre gør det. For man kan åbenbart ikke rose én mor, uden at kritisere alle de andre, som ikke gør, som den, man roser, gør. Hold nu kæft, hvor er det altså dumt. Christina var jo helt 100 ikke ude på at såre nogle i sit indlæg. Indlægget hed “Når jeg en bag bliver mor, vil jeg være ligesom Lærke” , og hvordan kan den overskrift og indholdet i indlægget, såre nogle? For har vi ikke alle sammen nogen, vi ser op til, på én eller anden måde? At jeg gerne ville ligne Angelina Jolie, når jeg er 40, betyder jo ikke, at jeg synes at Jennifer Aniston er pisse grim, vel?

Okay, det var måske et dårligt eksempel, men håber, I forstår, hvad jeg mener.

De fleste af mødrene, mente som sagt at Christina “mommy-shamede” alle andre mødre. Men det sjove er, at de i deres kommentarer gjorde det selv samme. For de begyndte nemlig at forsvare dem selv, og hvordan de er mor. Og så blev der mommy-shamet. For eksempel denne:
...Fedt, hvis baby er ok med at være meget omkring. Men hvis baby ikke vil, så vil enhver ansvarlig mor forhåbentlig tage sit barns behov seriøst. Og vent så bare til babyen bliver en tumling, som kan løbe, keder sig og ikke kan være med på cafe i timevis, fordi mor vil leve sit liv, som før hun blev mor…
og en anden kommentar:
“…Selv har jeg et utroligt let og trygt barn der tør det meste og det PÅ TRODS af at jeg har været “overbeskyttende og pakket ham ind i vat” og sagt nej-tak til diverse arrangementer. Jeg vil så bare vende den om og sige at han er så tryg, åben og kommunikativ netop fordi han har fået så meget nærvær og positiv opmærksomhed hele hans korte liv…
Jeg føler mig faktisk mommy-shamet her. Og ikke mindst MEGA misforstået. For det, indlægget handler om, er jo, hvor sejt, Christina synes det er, at jeg tager min datter ud til fester og er sammen med venner og ikke lukker mig totalt inde, bare fordi, jeg har fået et barn.

For lige at forsvare mig selv, og forklare, så skal det lige siges, at jeg ALDRIG kunne finde på at tage ud, hvis jeg kunne mærke, at Lilli ikke kunne overskue det. Jeg ville altid lytte til Lillis behov, frem for mine egne. Som nogle af jer nok ved, så følger Lilli super godt med i forhold til kommunikation og motorik. Hun er en meget, meget dygtig baby, og det er vel egentlig meget hendes forældres skyld, fordi vi NETOP har lyttet og været der for hende, og frem for alt: opfyldt alle hendes behov. Vi er nemlig meget på Lilli, og hun er faktisk en meget krævende baby. Hun sover for eksempel KUN, hvis hun er tæt på mig. Så det er hun hele tiden. Jeg vil faktisk sige, at jeg nedprioterer mig selv og mine behov ufatteligt meget.

Lilli er en meget social baby. Hun elsker, når der er mange mennesker, hun kan godt lide at møde nye mennesker og er hurtigt meget tryg, netop fordi, vi ikke har pakket hende ind i vat, nogensinde. Hvis hun græder, eller kigger på os på den der måde, der siger “nu er det for meget”, så lytter vi selvfølgelig til hende og så tager jeg hende, fordi hun er aller mest tryg ved mig, selvfølgelig.

Så altså, for ar opsummere: Lilli får al den kærlighed og opmærksomhed, hun har brug for. Når vi tager ud til fest/med veninder, er det selvfølgelig mine behov, men jeg tror også på, at en glad mor giver en glad baby. Så jeg synes bestemt også, at man skal priortere sig selv en gang i mellem – men selvfølgelig kun, hvis man kan gøre det, uden at gå på kompromis med barnets behov.

Det skal lige nævnes, at jeg har barsel i 7 måneder endnu. Og at jeg samlet har barsel i over et år. Man kan jo altså ikke bare sidde derhjemme foran sofaen med sin baby i over et år. Det er jo faktisk nærmest umuligt. Og så er jeg selvfølgelig god til at komme ud, men det betyder på ingen måde, at jeg er ude med veninder eller til “fester”, hver dag – ikke engang hver uge. Og når jeg gør, så har jeg altid Lilli med. For jeg ammer jo stadig fuld tid. SÅ: pas nu på med det mommy-shaming, og overvej, hvad du skriver som kommentarer en anden gang. Bare fordi, jeg gør noget, betyder det ikke, at det, du gør, er forkert. Men vi har selvfølgelig altid meninger og holdninger.

Og lige for at slutte dette indlæg af med noget, mange af os burde gøre noget mere. Jeg vil nemlig linke til én, jeg synes er mega sej, og som klarer mor-rollen bedre, end mange nok havde troet. Amalie Szigethy. Jeg følger hende på instagram, fordi jeg synes det var sjovt at følge med i hendes graviditet, da vi havde termin meget tæt på hinanden. Hun har en smuk pige, som hedder Josephine, som er rigtig godt med på alle måder. Amalie virker som en virkelig skøn mor, som elsker sin lille pige, og som kysser, krammer og stimulerer på alle de rigtige områder.
Jeg tror egentlig, jeg vil afslutte indlægget hér. Til alle mødre: Husk nu, at vi er mødre på hver vores måde. Og at vores børn har forskellige behov. Vi elsker forhåbentlig alle vores børn højere end alt andet, og vi ved, hvad der er bedst for VORES børn, og ingen andre.

25 december outfit

[img_4321 img_4322

Glædelig jul til alle mine læsere <3

Juleaften i går var fantastisk, og vi spiste god mad, dansede om juletræet, pakkede gaver, spiste risalamande og lavede pakkeleg. Derudover snakkede vi hele aftenen, og vi var hjemme i seng klokken 01.30 cirka.

Lilli og jeg løb afsted med 70% af gaverne under træet, og det er selvfølgelig rigtig dejligt – på trods af, at vi faktisk ikke rigtigt havde ønsket os noget.

På billedet ovenover er jeg iført en gammel kjole af min mors fra Ganni, et par sko fra Aldo og så min nye taske fra markberg, som jeg fik af Marie i går – og det er hendes eget design, og den ting, som stod øverst på min ønskeliste i år. Køb tasken hér

nu vil jeg drage mod Lolland, hvor jeg skal til julefrokost hos Kristoffers mormor.

EGOIST ELLER REALIST?

img_3917
Okay, nytår: Lige om hjørnet. 2016 er snart ovre, og det har været mit mest begivenhedsrige år, nogensinde. Jeg har været gravid. Jeg har været på ferie med Kristoffer. Jeg er blevet mor. Jeg er flyttet i hus. Jeg har endelig fundet mig selv. 2016 har uden tvivl været det bedste år, nogensinde. Og hårdeste – bestemt!

Jeg har aldrig behøvet at lave andet end bare være mig. Jeg har været en egoist – som så mange andre, unge mennesker. Og at være en egoist er så absolut okay. Og jeg har nydt godt af at være mere eller mindre egoistisk i 20 år af mit liv. Men den dag der var to streger på graviditetstesten, ændrede hele min verden sig. Jeg havde nemlig ikke længere kun mig selv at tænke på. Jeg havde et lille liv i min krop. Jeg kunne ikke længere fylde mig med alverdens parfumer, farve mit hår, som jeg havde lyst, drikke alkohol og så videre. Jeg skulle nemlig passe på det lille liv i min mave. Lige siden den dag – den 23. november 2015 – har jeg tænkt på Lilli alle 24 timer i døgnet. Jeg har passet på hende, givet hende mad, trøstet hende, puttet hende, leget med hende, fået hende til at grine og elsket hende ubetinget.

Men nu er det altså min tur til at være egoistisk. Jeg har nemlig overvejet mine nytårsplaner i over et halvt år nu. Burde jeg blive hjemme med Lilli? Eller burde jeg takke ja til tilbuddet om at feste i København med min søster, hendes kæreste, min kæreste og andre venner? Først sagde jeg ja! Men så blev Lilli født, og jeg kunne ikke bære tanken om at skulle være væk fra hende i mere end 10 minutter. I næsten 5 måneder, har jeg været sammen med Lilli nærmest non-stop – og det elsker jeg jo. Men på den anden side, så tror jeg virkelig, jeg har godt af at komme ud. Gøre mig fin til nytår – drikke champagne, spise god mad og feste med nogle af mine favorit-mennesker. Så det gør jeg altså. Og er jeg så en egoist – eller en realist? For jeg e nødt til at være realistisk:Hvis jeg skal være hjemme med Lilli HVER dag i hele min barsel – altså et helt år – så bliver jeg jo vanvittig.

Derfor er min beslutning altså landet på at jeg tager afsted til nytår. Mine forældre skal passe Lilli sammen med flere af deres bedste venner. Og hun kunne ikke være i bedre hænder. Desværre er Lilli ikke så god til flaske, da jeg jo ammer hende. Jeg håber dog at hun vil tage flasken lige netop den dag. Sundhedsplejersken har heldigvis sagt god for at jeg tager afsted, og har sagt, at Lilli nok skal spise, når hun er sulten nok. Ellers må hun jo få mælken i en kop i stedet. Og grød kan hun heldigvis også spise.

Lige nu glæder jeg mig ihvertfald helt vildt til ENDELIG at komme ud. Og jeg er meget spændt på, hvordan aftenen og natten bliver, uden min Lilli.