NÅR MAN ER FOR TRÆT TIL AT HÆNGE SAMMEN

4 pr. ark den 24-05-2016 kl. 19.31 (kompileret)
Okay, kender vi ikke alle sammen det dér med, at man starter dagen – er viiiildt frisk og glad, og så vender det bare fuldstændig, lige pludselig?

I dag vågnede jeg klokken 9, og så gjorde jeg mig klar til at skulle til jordemoder. Jeg frisk, men havde voldsomt ondt i ryggen, og da jeg ikke nåede bussen klokken 13, endte jeg med at gå. Ikke at der er særlig langt – maks 2 kilometer. Men når man er temmelig gravid, og har temmelig hævede fødder, samtidig med, at man har temmelig ondt i ryggen, og føler at ens mavemuskler bliver flået fra hinanden, hver gang man går, er 2 kilometer altså RET langt!

Jeg kom til jordemoder + mødregruppe til tiden, og var meget svedig! Jeg sveder faktisk aldrig, men jeg synes at det hér vejr er så klamt, og jeg føler i forvejen ikke, at jeg kan trække vejret, da jeg har en baby som klemmer alle mine organer pænt meget sammen…

Efter jordemoder blev jeg hentet af Kristoffer, og vi valgte at køre til stranden og spise junkfood og is og gå en tur – og det var fantastisk. Vi kørte hjemad igen ved en 18.45-tiden, og der var det stadig over 20 grader.

Og nu er jeg så hjemme. Og fuldkommet tappet for energi. Jeg er så træt, at mine øjene lukker sig i, og jeg har konstant krampe i mine meget hævede ben. Ikke nok med det, så har jeg lige 2 store opgaver, jeg gerne vil have færdige i aften, og det har jeg bare på ingen mulig måde overskuddet til. Neuroaffektiv udviklingspsykologi, mig i røven.

Puha. Sikke da en dag. Den har været fantastisk på mange måder, men nu kan mit hoved og krop bare ikke mere. Nu skal den næste måneds tid bare gå hurtigt, så jeg kan komme på barsel! Det hele gør så ondt.

FERIE-TID OG INGEN PLADS I KUFFERTEN!!

ferietidjaNu er der ikke længe til Kristoffer og jeg skal afsted på ferie. Det er nemlig på søndag, og jeg glæder mig helt ubeskriveligt. Jeg gik faktisk igang med at pakke kuffert i søndags, fordi jeg nødigt vil glemme noget, og samtidig bare fordi jeg ELSKER at pakke til noget, jeg glæder mig til – kender I det?

I dette indlæg, kan I læse, hvor jeg skal hen, mere præcis.

Vi skal være afsted fra søndag til fredag, og vi har kun bestilt håndbagage – hvilket vil sige, at der skal pakkes smart og let.

Indtil videre har jeg: Jernpiller, vitaminpiller, kalkpiller, piller mod halsbrand, en lille eight-hour creme, som jeg bruger hver dag, make-up-taske – kun med det nødvendige, bikini, trusser, 3 kjoler, et par shorts, en bluse og så det tøj, jeg skal have på, når vi flyver – jeg regner med at tage en sweater på, bare hvis nu det skulle blive køligt – men den regner jeg nu ikke med kommer i brug. Jeg har selvfølgelig også pakket pas – og så er jeg vildt meget i tvivl, om jeg skal tage min computer og oplader med? For jeg har en gruppeopgave på studiet, som skal afleveres 17 juni, og jeg vil gerne have den til rådighed, hvis nu jeg bliver nødt til at lave lidt til gruppen, mens jeg er væk – hvad synes I? Skal jeg tage computeren med, eller lade den være herhjemme?

Jeg tror virkelig at det bliver helt igennem fantastisk at komme afsted med Kristoffer. Sidste år tog vi en uge til Sverige i mine forældres sommerhus, hvor vi bare nød hinanden, det gode vejr – og stilheden, og det var virkelig skønt! Vi var også på ferie til Spanien i slutningen af sommerferien, da vi blev inviteret til mallorca af mine forældre – det var også en hyggelig tur, men Mallorca var ligesom ikke rigtig mig. Det må vi håbe, Malaga er!

Jeg tror faktisk ikke, vi skal lave andet end at bade, drikke (alkoholfri – fra min side) drinks, køre ture i vores lille, lejede bil, shoppe en smule, og så spise mega, mega god mad! Jeg er lidt spændt på, hvordan det hele kommer til at gå som højgravid, da jeg faktisk er 32 uger henne i næste uge, og der dermed kun er 8 uger til termin – men jeg har indtil videre, været rimelig heldig med ikke alt for mange smerter, ingen halsbrand, og næsten ingen vand i kroppen. Det undgår jeg dog nok ikke, når vi skal ned til 30 graders varme, men man kan jo altid håbe, hehe!

VEJEN TIL AT BLIVE EN GOD MOR

IMG_6359 IMG_6360
Der er så mange holdninger til, hvad det vil sige at være en god forældre.
Jeg synes selv, jeg er blevet opdraget på absolut bedste vis, af de mest kærlige, kloge, søde, anerkendende forældre i verden, og jeg bliver så stolt, når jeg studerer (pædagog), og finder ud af, at det også bare er det helt rigtige, de har gjort.

Det aller vigtigste for et barn er anerkendelse fra sine primære omsorgspersoner, altså, oftes mor og far. Helst fra alle, faktisk. Affektiv afstemning – altså, at man viser interesse for børnene, man svarer, når de spørger om noget, man trøster, når de græder, og man er dén de har brug for i lige præcis dét sekund, de har brug for én.

Jeg er så absolut ligeglad med, hvem min datter vokser op og bliver – bare hun ved, at vi altid står bag hende, og støtter hende i hendes valg. Man skal også sige fra som forældre. Snakke om tingene, hvis man synes, barnet gør noget, som ikke er i orden. Men aldrig få barnet til at føle sig forkert. Skæld ud har aldrig været min kop te. Muligvis, fordi jeg aldrig rigtig er blevet skældt ud – for hvad nytter det at råbe af et barn og få dem til at føle sig “alene” i verden?

Jeg vil aldrig lade min datter føle, at hun skal passe på mig. Jeg ved at mange børn oplever, at de i en vis grad skal beskytte og passe på deres forældre. Særligt hvis forældrene har været psykisk syge, haft depression eller har lidt af en anden psykisk lidelse, hvor de i en vis grad ikke kunne tage sig af barnet, som før. Det er virkelig dét, der betyder mest. At Lilli skal føle, at det er Kristoffer og jeg, der passer på hende – IKKE omvendt. Nu har vi et barn, og så må vi virkelig tage os sammen. Vi har begge lidt af depression i vores teenage-år. Men når man får et barn er der bare dét ekstra at passe på. Det er jo også en del af det at blive forældre. Nu har man ansvaret for et andet menneske. Et lille, uskyldigt menneske, som vil passes på – ikke passe på. Hun må aldrig føle, at hun skal holde inde med, hvordan hun har det, fordi hun er bange for at vi bliver kede af det.

Lilli skal vide, at hun er elsket – uanset hvad. Fra den dag, jeg føder hende, er jeg sikker på, at hun vil føle det. Jeg vil kigge på hende, smile til hende, snakke med hende, kysse, kramme, putte med hende, uanset hvad. Jeg vil læse for hende, synge for hende, og få hende til at føle sig som en prinsesse.

Og hvor er jeg dog ligeglad med de mennesker, der aldrig er blevet kaldt prins eller prinsesse, og som har så ondt i rø—, fordi de er sikre på, at hvis man kalder et barn prins eller prinsesse, så føler de sig hævet over andre, og at det er usundt for børn at tro at forældrene vil gøre alt for dem, som prinsesser og prinser- Ja for søren – hvis ikke forældrene skulle gøre alt for dem, hvem skulle så? Det er da for pokker forældrenes “job”, at synes, at deres børn er det mest værdigfulde i denne verden?

Jeg er altid blevet kaldt prinsesse, og jeg vil faktisk, bundærligt, indrømme, at jeg er noget af det mest sympatiske og omsorgsfulde på denne jord.

Jeg tror, I forstår, hvor jeg vil hen med dette. Min datter kommer ikke til at mangle kærlighed, det vil Kristoffer og jeg sørge for. Og det ved jeg, vores familier og venner er med til!

EN HELT SÆRLIG MILEPÆL – OG NOGET OM MIT NYE HÅR

preggos
I dag er en helt særlig dag. Jeg har nemlig, i dag, været gravid i 30 uger, og går altså ind i min 31. graviditetsuge nu. Det betyder kun 7 uger til lillepigen kan melde sin ankomst, uden at være i kategorien “for tidligt født”. Derudover er der kun 10 uger til termin – og det betyder, at jeg har været gravid i 210 dage, og kun har 70 dage tilbage (eller rettere: 2 måneder og 10 dage).

Lilli blev scanning til at være omkring de 1300 gram i lørdags, altså ikke særlig stor. Det betyder at hun nok er et sted mellem 1400 og 1500 gram i dag, og har en længde på cirka 38 cm. Snart rammer virkeligheden – og for første gang, nogensinde, er det dét, jeg glæder mig mest til i hele verden! Egentlig ville jeg bare ønske at de næste 2 måneder var væk, når jeg havde talt til 10, men der er heldigvis også en masse at se frem til det næste stykke tid.

Om en uges tid skal jeg til min fætters bryllup. Jeg har fået en fin kjole af Marie, og jeg glæder mig til at skulle gøre noget ud af mig selv.
Dagen efter brylluppet, flyver Kristoffer og jeg til spanien, på 5 dages ferie, og det bliver SÅ dejligt. Jeg har netop købt mig en bikini, og jeg føler mig, for første gang, nogensinde, virkelig smuk i bikini.

Derudover er der jo sommerferie lige rundt om hjørnet, og jeg er netop startet på 3. og sidste modul dette semester på pædagoguddannelsen. Jeg mangler kun at lave en individuel opgave, samt en gruppeopgave, og så er der ellers ferie  (og barsel) den 22 Juni!

Jeg synes det var lidt sjovt at lave en collage med billeder, jeg har tager under graviditeten. Se, hvordan jeg bare følte mig HELT VILDT tyk i uge 14, på billedet under testene, og igen i uge 16, 17 og 22 på de andre billeder. Jeg har faktisk svært ved at huske, hvordan min krop så ud før min graviditet, for hvis jeg virkelig følte mig så tyk på første billede i uge 14, så kan jeg umuligt have været særlig stor, inden min graviditet. Men det kan jeg simpelthen ikke huske!

Jeg lovede jer forresten billeder af mit nye hår, i går… Men det er sådan, at jeg lige skal vende mig til det, før jeg kan overskue at tage billeder af det… Mit hår er jo stadig vildt slidt, fordi jeg stadig har lidt hår, der er kortere end det andet, fra det faldt af, og derfor fik jeg klippet ret meget af det, tyndet ud, for at det “passer” bedre i længderne, og så fik jeg farvet striber. I skal selvfølgelig snart få det at se. Men jeg bliver nødt til lige at blive lidt gladere for det, selv, først.

BIKINISÆSON?! BILLIGE, SMUKKE BIKINIER

bikini yess
bikini igen
Bikini overdel, sort – 39 kroner /
/ Badedragt – 249 kroner // Bikini underdel – 69 kroner // Bikini overdel, blå – 69 kroner // Bikini overdel “top” – 99 kroner // Bikini “Ariel”, hvid 299 kroner // Bandeau overdel – 99 kroner // Stribet bikini – 99 kroner

Indeholder affiliate

Okay, det er jo allerede ved at være bade-sæson igen! (Okay, det hér år er seriøst gået for vanvittig hurtigt!!!)

Ovenover er nogle bud på nogle flotte bikinier (mest egnet til ikke-gravide)!

Nu er jeg ligesom lidt større, end jeg plejer at være, når det er sommer, og derfor skal jeg til at tænke over, hvad jeg har lyst til at gøre med hensyn til badetøj. Bikini eller badedragt? Først tænkte jeg, at det helt sikkert skulle være badedragt! Men jeg synes det er vildt svært at finde nogle, der er virkelig flotte, og desuden er jeg bange for at føle mig “buret inde” i badedragt med min mave.
Men så prøvede jeg lige min bikini fra sidste år, og jeg kan stadig passe underdelen, så jeg tror faktisk at jeg bare ender med en almindelig bikini – så længe den er “lavtaljet”, er det jo fint, for min numse er ikke blevet større, og det er mine lår sådan set heller ikke. Så skal jeg bare finde en større overdel, da mine bryster er vokset ret voldsomt.

Hvad synes I? Skal højgravide holde sig til badedragt, eller er Bikini lige så flot, eller endnu flottere?

SÅDAN HÉR SER EN PERFEKT DAG UD

gravud baby

Jeg elsker dage, hvor jeg kan sove så længe, jeg vil. En helt perfekt dag, i mit hoved, ser sådan her ud:

Weekend. Ingen planer. Kristoffer har fri, og vi vågner op og kigger på – og smiler – til hinanden. Og så tager Kristoffer fat om mig og krammer mig helt ind til ham. Så står Kristoffer op og laver morgenmad til mig, hvorefter han kommer ind i seng igen og ligger, mens maden bliver færdig. Lilli vågner op inde i maven, og Kristoffer, Lilli og jeg ligger og snakker. Kristoffer kysser maven, og så står vi op og spiser mad. Bagefter ligger vi os i sengen igen og tager en lille lur (jeg er tosset med at sove, hvis I skulle være i tvivl!), og når vi vågner, gør vi os klar, går i bad og så videre, og så kører vi en tur ud i skoven og går en lille tur. Om aftenen spiser vi god mad, som vi laver sammen, og efter aftensmad, ser vi en god film og spiser bland-selv-slik.

Jeg elsker faktisk bare at slappe af. Bare Kristoffer og jeg. Jeg griner så meget med Kristoffer, at jeg nogengange får ondt i maven! Jeg elsker, når vi børster tænder sammen inden sengetid, og fjoller foran spejlet.

GODE RÅD TIL GYMNASIEELEVER I EKSAMENSTIDEN

Skærmbillede 2016-05-11 kl. 21.22.15
Nu er det snart et helt år siden, jeg blev student. Det er vildt at tænke på, at jeg for mindre end et år siden havde det så skidt, var stresset – og meget nervøs for, om jeg nu ville klare det – og nu har det bedre end nogensinde før!

Jeg er jo ikke ekspert – men jeg har dog været i de af jers situation, der bliver studenter – eller generelt de, der skal til eksaminers sted. Og jeg føler virkelig med jer. Derfor tænkte jeg, at jeg lige vil give et jer par råd med på vejen!

  • Lad være med at stresse sådan! Tag det roligt – du bliver ikke bedre af at sidde oppe hele natten og terpe. Det skulle du have gjort tidligere, haha!

 

  • Lad ikke andre bestemme, hvor meget – eller hvor lidt – du arbejder! Hverken din mor, far, kæreste eller bedste veninde. Kun du ved, hvor meget du kan klare oppe i hovedet. Om det er lidt eller meget, og hvor meget af de weekend der skal bruges på det.

 

  • Hold pauser! Dette kan virkelig ikke siges nok. Det er så vigtigt at holde pauser – jeg kan personligt ikke sidde med ret meget mere end 45 minutter ad gangen, og så er en pause altså god. Bare 5 minutter. Spis noget lækkert, gå en tur, tag en smøg – eller hvis du har brug for en længere pause – tag en lur!

 

  • Ikke ærg dig over din karakter: Når du først har været til eksamen og har fået en dårligere karakter end du fortjener – så ikke ærg dig for meget. Indse, at det nok bare ikke var din bedste dag, eller at du nok ikke læste nok op, eller lyttede nok i undervisningen.

 

  • BROK dig ikke: Jeg tror alle kender det. Du har brugt hele natten på at læse op til kemi-eksamen, men får kun 00. Og det er selvfølgelig TOTALT uretfærdigt, ikke? Eller hvad? Prøv at hør: Du er nok bare ikke kemi-ekspert, og fuck det – du er god til en masse andet, forhåbentligt. Og du brokker dig jo heller ikke, hvis du får en højere karakter end du har fortjent, vel?

 

  • Husk dine venner: Du bliver glad af selskab, venner, vin og weekends-hygge med familien. Så husk det!

 

Sidst, men ikke mindst: NYD DET! Du får hue på lige om lidt, for pokker!! Se forresten mit indlæg fra i går om smukke sommer-studenterkjoler – både i hvid, rød og blå! Læs indlægget hér:

MISTANKE OM FOR TIDLIG FØDSEL!

IMG_4248IMG_4248IMG_4250IMG_4250

Puha… I dag har virket som verdens længste dag! Da jeg vågnede, begyndte jeg at få plukkeveer. Hele 7 på en halv time – og så gjorde de ondt, hvilket de helst ikke skal. Jeg fik også svært ved at trække vejret og fik kvalme. Så jeg ringede jeg til min jordemoder, og hun bad mig komme til sygehuset. Jeg startede med at tage en urinprøve, da der var mistanke om urinvejsinfektion – men der var heldigvis ikke noget.

Efterfølgende fik jeg sådan nogle bælter på maven, som måler babys hjerte, og et andet bælte, der måler veer. Lilli var meget aktiv, og hendes hjertelyd var fin – til gengæld målte ve-måleren hele 3 “lange” veer på 20 minutter. Og så kom jeg til scanning. Vi kunne igen se Lilli – og hun havde det fint, var meget aktiv. Jeg fik en gynækologisk undersøgelse for at se, om min livmoderhals var blevet kortere, fordi de frygtede, at jeg var i fødsel allerede. Livmoderhalsen var heldigvis stadig 4 cm, og det var godt. Og så kom jeg til observation 2,5 timer frem. Jeg var selvfølgelig super nervøs, men heldigvis var Kristoffer der med mig til at underholde. Min mobil var gået ud, så det var godt jeg havde én at snakke med, og som kunne få urolighederne og bekymringerne ud af hovedet.

Jeg fik et par plukkeveer mere, men ikke noget, der gjorde ondt – og så blev jeg vurderet klar til at tage hjem – men jeg SKAL ringe, med det samme, hvis jeg oplever det igen.

Så det var så min dag. Nu er jeg hjemme hos mine forældre – og jeg har det en del bedre. 4 timer på sygehuset er lang tid, når man er bange for, om man pludselig skal til at føde sin lille baby alt, alt for tidligt!

SNART STUDENT? – FINE, BILLIGE STUDENTERKJOLER

image3xxlimage1xxl
image1xxl-1image1xxl-2

image1xxl-3image1xxl-4image1xxl-5image1xxl-6

Dress 1 // Dress 2 // Dress 3 // Dress 4 // Dress 5 // Dress 6 // Dress 7 // Dress 8

Indlægget indeholder affiliate

Nu nærmer tiden sig. Og derfor skal I da helt klart have en fin kjole i anledningen, ikke? Jeg havde personligt en hvid og blå kjole på, som matchede min lyseblå HF-hue, og jeg var SÅ glad for, ikke bare at være hvid som alle de andre – dog forstår jeg godt dem, som vælger den hvide kjole i stedet for en farvet. Jeg er helt vildt med ALLE disse 8 fine kjoler – jeg håber, det var behjælpeligt!

Gravid 29+0

Tid til det ugentlige indlæg. Det er nemlig torsdag, og det betyder, at jeg går ind i en ny graviditets-uge. Jeg er i dag 29 fulde uger henne i min graviditet. Det betyder kun 11 tilbage. Eller rettere: 2,5 måneder cirka.

Lilli er nu cirka 37 cm og vejer omkring 1400 gram (måske lidt mindre, tror jeg). Jeg er begyndt at mærke, at det er tæt på nu. Jeg sover dårligere om natten, og hér den anden dag kastede jeg op, fordi jeg ikke havde fået spist morgenmad lige da jeg vågnede.

Vægten hos mig står stille. Jeg har stadig “kun” taget 11 kilo på – og det havde jeg også for 12 uger siden. Men det kommer nok snart.
Mine ben, hænder og fødder er begyndt at blive hævede i varmen – heldigvis har jeg en sød kæreste, som gerne hjælper med at massere fødderne om aftenen, når det bliver alt for slemt.

Lilli er efterhånden så stor, at hun ikke har meget plads til at vende sig i maven, men jeg mærker hende mere end nogensinde. Nogle gange tænker jeg, hvad hun mon laver derinde? Om aftenen ligger hun gerne og danser en halv times tid, og det giver altså blå mærker inde under huden, er jeg sikker på. Ondt gør det ihvertfald – selvom det er en dejlig følelse.

NÅR DRØMME ER BEDRE END VIRKELIGHEDEN

4 pr. ark den 11-05-2016 kl. 09.02 (kompileret)
I dag er en rigtig hård morgen. Jeg stod op klokken 8, fordi min studiegruppe skulle på besøg og lave opgave. Selvom jeg gik forholdsvis tidligt i seng i går, var det næsten umuligt for mig at åbne øjnene, da jeg vågnede.

Lilli My har været meget aktiv i går aftes og i nat (Bare se min snapchat – Laerkejohanne), og det har medført at jeg drømte om hende i nat. Det gør jeg sådan set tit. Men ikke gode drømme, det er altid de lidt uhyggelige scenarier, jeg drømmer om. I nat drømte jeg altså at jeg var til fest med hele min familie og svigerfamilie, og pludselig skulle jeg føde. Jeg vågnede op i en butik, og så kom min kærestes lillesøster og spurgte, hvorfor jeg ikke var sammen med Lilli? Jeg havde født uden at være ved bevidsthed, og da jeg kom hen på hospitalet (som lå lige ved siden af butikken), sad Kristoffer med verdens smukkeste lille menneske i sine arme – vores lille pige. Jeg skyndte mig at ligge mig i sengen med den, og fik Lilli over ved min bryst, og så begyndte hun at amme – helt uden problemer.

Jeg så hele hendes ansigt i drømmen, fik fortalt vægt og længde. Hun var 3600 gram og 51 cm – helt perfekt (og ligesom jeg selv, da jeg blev født). Derudover havde hun min hovedform med en lille, spids hage og lidt tykke kinder. Hun var lille – men på den rigtige og sunde måde. Hun havde sin fars hudfarve (som er lidt mørkere end min), og han øjenform og lange, sorte vipper. Og så havde hun hår på hovedet. Mørkt, krøllet hår – ikke meget af det, men der var dog noget. Spændende, om hun får det, nu hvor både Kristoffer og jeg næsten var skaldede – og begge hvidhårede som børn?

Det var ihvertfald den bedste drøm, nogensinde. Kærligheden, jeg følte for hende i drømmen var bare helt ægte. Og jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Jeg ved bare allerede, hvor meget, jeg kommer til at holde af det hér lille væsen, og allerede nu er ventetiden uudholdelig. Indtil nu har den alligevel været til at holde ud – men ikke mere.

Undskyld mit lange – og måske lidt ligegyldige indlæg – men jeg havde sådan brug for at komme ud med det. Jeg savner hende hver dag – og jeg har ikke engang mødt hende…

3D SCANNING – SÅDAN SER LILLI UD

IMG_4098 IMG_4097 IMG_4102 IMG_4126

I mandags var jeg til scanning hos Jordmoderhuset i København. Kristoffer var allerede derinde, da han havde været på arbejde, og jeg selv tog toget – halvanden time i et PROPFYLDT tog, hvilket betød, at jeg måtte stå op hele turen, og jeg havde så mange smerter og væske i kroppen, den dag. Det var altså ikke et opturs-oplevelse.

Hvad der til gengæld var det, var min oplevelse hos Jordemoderhuset. Jeg har jo allerede været derinde én gang før til kønsscaninning (link til indlæg), så jeg vidste godt, at alt derinde bare er helt i orden! Man bliver taget så godt imod, og venteværelset er rigtig hyggeligt. Klokken 17 blev vi kaldt ind til scanning, og så gik vi igang! Desværre lå hun og krammede sin navlesnor, så vi kunne slet ikke fange hende træk i ansigtet. Men så gik jeg lige en tur rundt i rummet, og så havde hun flyttet sig. Hun var meget aktiv. Suttede på tommelfinger, sparkede mig i ribbenene, lå med knæene HELT op til næsen, åbnede sin øjne, og spiste fostervand. Ja, man kan virkelig se meget til sådan en scanning – også fordi vi var derinde hele 40 minutter – som sådan én 3Dscanning altså tager. Det var vildt rart, for vi gennemgik også lige hendes krop, og alt så ud, fuldstændig som det skal. Perfekt hjertelyd, vægt og så videre.

Jeg var faktisk aller mest nervøs for det med vægten – for tidligere har vi hørt at hun er en smule lille. Men hun vejede altså 1029 gram – og det er HELT perfekt og gennemsnitligt – hun bliver ikke nogen stor baby, ser det ud til, men hun holder sig stadig inde for gennemsnittet, og bliver altså heller ikke alt for lille.

Da vi endelig fik et ordentligt blik på hende derinde, og jordemoderen fik taget et rigtig godt billede, var det jo helt tydeligt: Hun ligner sin far rigtig meget! Hun har et lille, sødt “skihop” på næsen, præcis som sin far – og det ELSKER jeg heldigvis! Kristoffer har ret store læber, og de er meget hjerteformede, og det kunne vi også se, Lilli har. Hendes profil ligner meget en blanding af os begge – så der er da også lidt Lærke gemt i hende. Hovedformen er klart min, og så har hun allerede et par tykke æblekinder, ligesom jeg. Så alt i alt – en rigtig god blandingsbaby, tror jeg.

Det er ubeskriveligt, så meget, jeg glæder mig til at kysse hendes lille trutmund og nusse hende, og kramme hende, og røre hendes lillebitte krop! Det hele er bare så virkeligt nu, og  jeg har aldrig før glædet mig så meget til noget før. Det er som om at alt andet end hende er ligemeget lige nu. Jeg vil bare have hende i mine arme. Snakke med hende, holde hende, se på hende. Det bliver verdens største oplevelse.

I dag er der kun 81 dage til termin. Altså cirka 2 en halv måned. Hvor blev tiden lige af?

Hvis du nu selv er gravid, og overvejer en tidlig scanning, 3D scanning, kønsscanning, tryghedsscanning, eller andet, vil jeg KLART forslå Jordemoderhuset. Det ligger perfekt i forhold til ALT, og hvis man ikke bor i København, kan man jo lave en lille tur ud af det! Jordemoderhuset har de fineste lokaler, de tilbyder alt fra graviditets-massage, yoga og andre aktiviteter til diverse scanninger.